Vandretur i Umbrien (Italien) 14-21 september 2019

Kom med på sensommers-vandretur omkring Montone i Umbrien. 

Aktivitetsudvalg for vandreture har i samarbejde med Ruby Rejser arrangeret en sensommertur for de vandreintresserede.

Turen er planlagt den 14. til 21. september 2019.

Vi flyver fra København til Firenze, og kører derfra videre til Montone med bus. Indkvartering finder sted på det nyligt renoverede Hotel Fortebraccio, der ligger lige uden for den middelalderlige mur, der omgiver Montone. Hotellet har gode faciliteter i form bl.a. af restaurant, svømmebassin, spa og solterrasser.

I løbet af ugen tilbydes daglige vandreture af forskellige længde med lokale guider. De fleste dage kan der vælges mellem en kortere og en lidt længere tur, der ligger mellem 7 og 16 km, men som efter ønske kan forlænges yderligere. Sværhedsgraden ligger normalt på trin 1 eller 2. Turen byder også på en række kulturelle og kulinariske indslag, herunder klosterbesøg, samt oste- og vinsmagning. Der vil også være en kort sejltur på en af de lokale søer.

Der er et begrænset antal pladser, og der er forhåndsreserveret 40 pladser på flyet, og 25 værelser på Hotel Fortebraccio. Værelsernes er standard og priserne ligger mellem 10.798 kr og 12.698 kr. pr. person, afhængigt af valg af værelseskategori. Dette er nærmere beskrevet i programmet. Prisen omfatter helpension, herunder vin til aftensmaden, samt transport og programsatte udflugter.



Tilmelding er bindende; og der skal betales 30% i depositum ved tilmeldingen. Der er et begrænset antal værelser til rådighed inden for hver kategori, som vil blive tildelt, efterhånden som de bookes.


Sep 14

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 14-09-2019 00:00


OBS ekstern tilmelding.