Spillemand på en Tagryg

Oplev én af de største Broadway-succeser nogensinde.

En af musical-historiens hovedværker kan nu opleves i en helt ny, og hidtil største danske opsætning. Tommy Kenter spiller den ikoniske rolle som den fattige og hårdt plagede, men lune og underfundige jødiske mælkemand Tevye.

Spillemand på en Tagryg er en rørende og poetisk, morsom og livsbekræftende fortælling om en familie og et samfund i en lille by, under pres fra en verden i opbrud og forandring - mere aktuel i dag end nogensinde. Medrivende dans og musik med en perlerække af vidunderlige evergreens som bl.a. "Hvis jeg var en rig mand", "Tradition", "Sunrise, Sunset", "Anatevka", "Matchmaker" og "To Life".

Året er 1905 i Zarens Rusland. I horisonten lurer revolutionen og angreb på jøder og deres ejendom. Tevye forsøger, at holde balancen, ligesom en spillemand på en tagryg, mellem traditionerne og de nye tiders skikke. Hans livsværdier bliver for alvor udfordret, da hans 3 giftefærdige døtre efter tur nægter at indgå arrangerede ægteskaber, men selv vil bestemme hvem de giver deres hjerte til. Vejer kærligheden til børnene stærkere end loyaliteten overfor traditionerne og troen?

SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG er én af de største Broadway-succeser nogensinde. Da den fik verdenspremiere på Broadway i 1964 modtog den ni Tony Awards inkl. prisen for Bedste Musical, Bedste Manuskript og Bedste Musik.

Medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan købe billetter i Kategori A til 475 kr. og man er velkommen til at tage en ledsager med, her er prisen 530 kr. '

Der er bindende tilmelding senest den 19.09.19  

Du kan læse mere om forestillingen her



Oct 2

Sted: Det Ny Teater
Gammel Kongevej 29, 1610 København V

Tidspunkt: 02-10-2019 19:30


Tilmeldingsfristen er overskredet.