Kom-Som-Du-Er i nye "rammer" - husk tilmelding

Kom-Som-Du-Er starter sæsonen op i helt nye rammer.

Samme dejlige koncept, fyldt med samvær, god mad og underholdning. Eneste ændring er, at vi er ”flyttet” i nye lokaler. Derfor mødes vi i den kommende sæson 2019/2020 i de skønne lokaler hos ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation på Øster Allé.

Det frivillige hold bag Kom-Som-Du-Er står som altid for underholdning og højt humør, mens Meyers Kantine serverer dagens lune ret inkl. et glas samt kaffe og kage til dessert.

Denne aften kommer en museumsmedarbejder fra ENIGMAs udstillingsteam, og fortæller om ENIGMA, museets udvikling og hvad der kommer til at ske på det nye museum, der forventes at åbne i 2020.

Medlemmer af Håndværkerforeningen er velkomne, og du må gerne tage din nabo, bedste ven, børn eller bedre halvdel med. Det eneste du skal huske et at melde dig til via Aktivitetscenteret på forhånd.

Prisen er 195 kr./person, og det er muligt at købe øl, vand og vin til rimlige priser. Der er bindende tilmelding senest den 16. oktober 2019.

Det overordnet program for aftenen er: 
Kl. 18:00 - 19.30 Hygge og servering af dagen lune ret. inkl. et glas.  
Kl. 19:30 - 20.30 Kaffe & kage nydes sammen med et spændene oplæg 
Kl. 21.00             Tak for i aften 


Om ENIGMA:
ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation er et museum under transformation. Museet flyttede i 2015 fra dets tidligere adresse i Købmagergade i Københavns centrum til det tidligere Østerbro Posthus tæt på Trianglen, Fælledparken og en ny metrostation, hvor første del af en større ombygning fandt sted.

ENIGMA åbnede for gæster i 2017 med en såkaldt ’fase 1’, der ikke indeholder gængse museumsudstillinger, men kun hvad man normalt forstår ved sekundære tilbud på et museum: cafe, butik og – i ENIGMAs tilfælde – også et posthus. Museet insisterer på at kalde sig museum, selvom der pt. ikke er ’almindelige’ udstillinger i huset, og de for offentligheden åbne arealer kun rummer enkelte genstande og kortvarige særudstillinger, men ikke større præsentationer af museets samlinger eller genstandsfelt. Den næste del af museets ombygning afhænger af eksterne midler hentet via fundraising. 

Transport
ENIGMA er placeret centralt på Østerbro / Trianglen. Der er let adgang via metro eller bus. Find den letteste transport for dig via dette link


Tilmeld dig allerede nu til Kom-Som-Du-Er den 18 november via dette link


Oct 21

Sted: Enigma
Øster Allé 1, 2100 København Ø

Tidspunkt: 21-10-2019 18:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.