Aflyst - Inspirationsaften; skab mindeværdige kundeoplevelser

Hvis man som virksomhed vil være konkurrencedygtig, er det stadigt vigtigere at skille sig ud. Kunderne forventer god service, og derfor skal der ligges et lag mere på. Nu skal der oplevelser til. Og det gælder selvfølgelig også håndværkere. 

I samarbejde med Anne Colbe og Kirsten Voxtrup fra The Experience Academy inviterer vi til en inspirationsaften, hvor du får du gode råd og idéer til, hvad du kan gøre i din forretning eller virksomhed for at skabe de gode kundeoplevelser, der får kunderne til at huske din virksomhed, og komme igen.

Vi skal tale om en masse praktiske eksempler, og ud over en aften med inspiration og mulighed for at netværke med andre håndværkere, får du et spændende inspirationskatalog med hjem til din virksomhed. Her kan du finde konkrete idéer og tiltag, som du med få greb, kan gøre til dine egne.
 
Inspirationsaftenen er for alle medlemmer, og henvender sig til alle der interesserer sig for at arbejde med mindeværdige kundeoplevelser. Uanset om du er bygningshåndværker eller driver en butik, kan du få glæde af at deltage. Du er også velkommen til at invitere en ledsager med.

Prisen for at deltage er 595 kr. inkl. en sandwich samt kaffe og the.

Vi har forlænget tilmeldingsfristen, så bindende tilmelding skal ske senest den 30. oktober 2019.


I oktoberudgaven af MESTER, kan du møde Anne og Kirsten og få en lille forsmag på, hvad vi kommer til at tale om på denne inspirationsaften. Læs temaet her
Nov 13

Sted: Håndværkerforeningen København
Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K

Tidspunkt: 13-11-2019 18:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.