Robin Hood - en teaterforestilling for hele familien

ROBIN HOOD - et familie teatereventyr i Sherwoodskoven og optakt med instruktør Frede Guldbrandsen

Vi inviterer til en livlig og humoristisk version af den kendte fortælling om Robin Hood og hans bande, som huserer i Sherwoodskoven og stjæler fra de rige for at give til de fattige. Så tag hele familien med og hyg jer sammen med de andre medlemmer af foreningen. 

Medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan købe super pladser i Kategori A til 330 kr., og man er velkommen til at tage hele familien med til samme pris. Normal prisen er 385 kr. 
Vi starter eftermiddagen kl. 14.15 hvor instruktør Frede Guldbrandsen fortæller os om teaterstykket. Yderligere detaljer om hvor på Folketeateret det vil forgå oplyses senere. 

Der er bindende tilmelding senest den 24. september 2020.

Program: 
Kl. 13.45  Dørene åbner til Folketeatret i Nørregade 
Kl. 14.15  Optakt ved instruktør Frede Gulbrandsen - forgår på Snorreloftet. 
Kl. 15.00  Forestilling - Robin Hood 

Om forestillingen
Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i Robin Hood, og mange af de elskede figurer og scener, som vi husker er også med: Den ikke helt så fromme Broder Tuck, den stærke Lille John, der er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Pris John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydningskonkurrence. 
Men ikke alt er ved det gamle, for kvinderne omkring denne kække bande af mænd slår fra sig mindst lige så godt som mændene, som de er overlegne i både kløgt, mod og bueskydning. Det er også kvinderne, der spiller en afgørende rolle, da Robin Hoods sans for livets uretfærdighed vækkes. Vi oplever Robins udvikling fra ubekymret drengerøv til bevidst, ung mand, der tager ansvar for at ændre samfundets uretfærdigheder. Hvis vi ikke hjælper hinanden er vi ilde stedt. 

Dramatiker: Ken Ludwig
Oversættelse: Henrik Lykkegaard
Instruktion: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Julie Forchhammer
Kapelmester: Emilie Roos

Medvirkende: Christopher Læssø, Marie Bach Hansen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Josefine Tvermoes


OBS: børn fra 6 år
Læs mere om teaterstykket her


Oct 25

Sted: Folketeatret
Nørre Voldgade 50, 1358 København K

Tidspunkt: 25-10-2020 14:00


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste