Har du lyst til at hjælpe næste generation af selvstændige på vej?

Vi søger ejerledere, der selv har prøvet at overtage en eksisterende virksomhed, og vil fortælle unge faglærte om, hvorfor det er fedt at være selvstændig.

Det er udbredt blandt faglærte at starte egen virksomhed og blive selvstændig håndværksmester. Det støtter vi aktivt op om i Håndværkerforeningen, og derfor har vi inviteret unge faglærte under uddannelse, samt de seneste års medaljemodtagere til et super spændende arrangement, hvor vi sætter spot på, hvordan man kan starte som selvstændig gennem et ejerskifte.

I den forbindelse søger vi ejerledere, der selv har prøvet at overtage en eksisterende virksomhed, eller som er nået til det punkt, hvor du overvejer at sælge din virksomhed, til at være med og fortælle de unge faglærte om, hvor fedt det er at være selvstændig. 

Din rolle vil være, at være tilstede under arrangementet, og kunne tale med de unge/svare på spørgsmål i pauserne. Det er ikke afgørende hvilken branche du arbejder inden for - det er DIN erfaring som selvstændig håndværksmester, der er interessant.

Vi byder på en sandwich og en sodavand, og måske en køber til din virksomhed.

Arrangementet foregår på NEXT, Rebslagervej 11, 2400 København NV.

Seneste frist for tilmelding er den 1. februar 2020.

Har du spørgsmål til arrangementet, så er du velkommen til at kontakte Jakob Bo Andersen hos Håndværkerforeningen på tlf. 3343 2760.



Arrangementet er arrangeret af Håndværkerforeningen København i samarbejde med SMVdanmark samt NEXT Uddannelse København og TEC. Arrangementet er støttet økonomisk af Nordea Iværksætterfond og Varelotteriet.

Feb 7

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 07-02-2020 11:30


Tilmeldingsfristen er overskredet.