Rundvisning på Københavns Museum - fra Overformynderi til moderne museum

Rundvisning med fokus på ombygningen og en håndværkers perspektiv. Rundvisning med start kl. 18.00.

Vi skal besøge Københavns Museum og høre om den transformation museet og bygningen har været igennem, og hvilke overvejelser ligger forud for hele processen, når en fredet bygning skal renoveres?

Omvisningen tager os med ”bag kulisserne” og giver et indblik i alt det arbejde, der er gået forud for udstillingerne og det færdige museum.

Arkitektfirmaet LETH & GORI har sammen med Rørbæk og Møller Arkitekter, stået i spidsen for det omfattende restaureringsarbejde. Indehaver Karsten Gori og direktør og partner hos Rørbæk og Møller Nicolai Overgaard, deltager i omvisningen og fortæller om tranformationen. Museumschef, Louise Jacobsen og formidlingsleder, Vivi Lena Andersen guider os igennem bygningen, og med en kvartet af eksperter, er der garanti for en unik rundvisning med et indblik i hele den transformation som bygningen har været igennem for at blive til Københavns Museum anno 2020.

Der er et begrænset pladser, derfor er der planlagt to identiske rundvisninger.

Det er muligt at deltage i en af rundvisningerne. Enten kl. 16.30-17.30 eller kl.18.00-19.00. 

Medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan deltage for 50 kr. Du er velkommen til at tage en ledsager med, her er prisen 150 kr. 

For at deltage i dette arrangement kræves det, at du er godt gående. Der er bindende tilmelding senest den 27. maj 2021.

Læs mere om Københavns Museum her og Overformynderiet her

Coronapolitik:
Der er krav om gyldigt coronapas for at deltage i dette arrangement. 

Jun 10

Sted: Københavns Museum
Stormgade 18, 1555 København V

Tidspunkt: 10-06-2021 18:00


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste