Vandretur omkring Vangede og Jægersborg

Vi skal på en dejlig søndagsvandretur i den smukke natur nord for København 

Vi mødes kl 10 på P-pladsen ved Vangede kirke, der ligger på Vangede Bygade 135.

Lang tur – der er på 12.5 km – passerer bronzealdergravhøjen Bavnehøj og Bakkegårdsskolen, og fortsætter langs Lyngbyvejen til Gentofte Sø og Brobæk mose. Herefter kommer vi til Bernstorffsparken med kik til Bernstorff Slot, Jægersborg kaserne og Jægersborg kirke. På tilbagevejen passeres Garderhøjfortet, Mariebjerg kirkegård, Vangede Batteri og Nymosen, inden turen slutter ved Vangede kirke. Her er i øvrigt toiletfaciliteter.

Kort tur – ca 7.5 km - følger en del af denne rute, men korter et par hjørner af, og kommer ikke til Jægersborg.

Undervejs passerer begge ture både fine naturområder, og en række karakteristiske bygningsværker af stor arkitektonisk værdi, som turlederne gerne fortæller mere om. Området bærer i øvrigt flere minder – herunder Dan Turells Plads – om denne personligheds færden på stedet. 

Corona information:
Som allerede bebudet er det opfattelsen i Aktivitetsudvalget for vandring, at denne tur opfylder myndighedernes kriterier for en ”udendørs foreningsaktivitet i organiseret regi”, og dermed omfattes af det forhøjede forsamlingsloft på 25 personer. Såfremt der i kommende uger skulle opstå tvivl om denne fortolkning, vil det beklageligvis være nødvendigt at aflyse turen. Dette vil i givet fald blive meddelt de tilmeldte deltagere ved direkte mail.

Det vil desværre ikke være muligt at tilbyde forplejning i forbindelse med turen. Deltagelse er derfor gratis. Tilmelding er bindende og deadline senest mandag den 15. marts 2021 gennem Håndværkerforeningens Aktivitetscenter.

Venlig hilsen,

Turlederne
Anette Eriksen tlf. 2673 4408 Lars Ravn tlf.  2488 9183

Corona politik:
I Håndværkerforeningen passer vi på hinanden, og følger myndighedernes anvisninger. Husk at holde afstand når vi mødes, og bliv hjemme hvis du har symptomer eller er syg. HUSK altid dit gode humør, når du deltager i dette arrangement.


Mar 21

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 21-03-2021 10:00


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste