”Juletur” – fra Islands Brygge til Sydhavnstippen

Så er det allerede den tid på året. Velkommen til årets jule-vandre-tur

Vi mødes på parkeringspladsen på Grønjordsstien på Amager Fælled. Der er indkørsel fra Artillerivej bag nr 161 (over for Rundholtsvej og skilt til Rema 1000). Der er parkeringspladser på begge sider af indkørslen. Vi mødes på den sydligste – på højre side af indkørslen. Der kan også spadseres dertil – det tager godt 15 minutter fra metrostationen ved DR-byen.

Fra parkeringspladsen vandrer vi på Amager Fælled gennem Økohaverne og Haveforeningen Sønderbro, og fortsætter under Sjællandsbroen videre til Stejlepladsen ved Fiskerihavnen og Kalvebodsløbet. Her vil der - med tilskud fra Aktivitetscentret og den gamle Vandreklub - være arrangeret en udendørs julebetonet forfriskning.

Således opmuntret fortsætter vi videre ud på Sydhavnstippen, hvorefter vi på ny krydser Sjællandsbroen, og går tilbage gennem Sluseholmen og videre nordpå langs med Sydhavnen og Nokken til Islands Brygge. Her venter frokosten ved 13.15-tiden på café Nöa’h, Viggo Kampmanns Plads 5, 2300 Kbh S. Herfra er der 5-6 minutters gang tilbage til parkeringspladsen.

Turen er på godt 10 km og gennemføres som udgangspunkt i afslappet tempo i én gruppe. Det vil dog være muligt – afhængigt af vejr og dagsform – at opfylde eventuelle ønsker om at forkorte eller forlænge turen ud på Sydhavnstippen. Om fornødent deles gruppen i to.


Prisen for deltagelse er 200 kr. / person.

Bindende tilmelding senest mandag 15. november 2021.


Mange hilsner 


Birgitte Møller 

Tlf. 2742 8546

Nov 21

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 21-11-2021 10:00


Få ledige pladser!

Tilmeld dig