Kulturnatten 2021 i Moltkes Palæ

Oplev et af Københavns mest velholdte palæer, når vi åbner op for Moltkes Palæ med foredrag og familievenlige aktiviteter.

Denne aften er palæet er fyldt med familievenlige aktiviteter bl.a. kan børnene banke et kobberhjerte, skære et hjerte af glas, udfordre hinanden i at ”slå søm i”, gætte et dyreskind, og slut endelig besøget af med en medaljekage.

Hør foredrag med billedhugger Bjørn Nørgaard kl. 20.00, der i 2015 udsmykkede palæets sal: Den Gyldne Sal. Du kan også høre foredrag om det imponerende stukarbejde i palæets store festsal kl. 19.00 og kl. 21.00.

Vi får også besøg af Danmarks sejeste lastbil, hvor du kan prøve en topmoderne lastbil- og kransimulator.

Det kan du opleve hele aftenen

Håndværk for store og små
Moltkes Palæ summer af liv denne aften. Flere af Håndværkerforeningens medlemslaug deltager og viser deres håndværk frem med sjove og udfordrende aktiviteter for hele familien. Så kom forbi og; “Slå søm i”, skær et hjerter i glas, gæt et dyreskind eller bank dit eget kobberhjerte og slut besøget af med en velfortjent medaljekage.

Laugenes Opvisning
Oplev dansk håndværk når det er bedst! Se skræddersyet tøj, unika smykker, pelse, hatte, tasker og bælter og meget mere smukt håndværk, når Laugnes Opvisning deltager til Kulturnatten og viser deres håndlavede design frem. Du kan opleve Laugenes Opvising til november i Moltkes Palæ.

Prøv en topmoderne lastbil- og kransimulator
Kom ud i Danmarks sejeste lastbil og prøv en lastbil- og kransimulator (man skal gå i 8. klasse for at prøve) og få et realistisk billede af, hvordan det er at styre de store maskiner. Vi byder på spændende quizzer og du kan få en snak med en chauffør om hans vej til førerhuset.

Foredrag om Edvard Eriksens store stukarbejde
Stukkatørlauget fortæller om det fantastiske håndværk, når de denne aften byder på 2 x foredrag om stukarbejdet i Den Store Festsal. Foredraget bliver holdt af to af landets førende stukkatørmestre Peter Funder og Henrik Nygaard Svensson kl. 19 og 21.

Foredrag med billedhugger Bjørn Nørgaard
Kulturnatten i Moltkes Palæ giver dig en helt unik mulighed for at høre et foredrag med billedhugger og professor Bjørn Nørgaard. Her kan du komme helt tæt på, når han kl. 20.00 fortæller om sit arbejde med totalindretningen af Den Gyldne Sal. Et foredrag om håndværk du ikke må gå glip af.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen i Moltkes Palæ fredag den 15. oktober 2021 kl. 18.00-23.00

Der er fri adgang – kun for gæster med Kulturpas.

Oct 15

Sted: Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 15-10-2021 18:00


Tilmelding er ikke nødvendig til denne aktivitet.