Kom-Som-Du-Er: 'Vores Afrika'

’Mit Afrika’ - eller rettere ’Vores Afrika’ – er overskriften for februar måneds Kom-Som-Du-Er. Der er ingen tilmelding. Du møder bare op, som du er :-)

Vi får besøg af Leo Knudsen og Henrik Berger Olsen, som begge vil fortælle om deres mange spændende oplevelser i Tanzania.

Leo Knudsen er tidligere ulands-frivillig, og har blandt andet arbejdet i 4 år på en stor pigeskole i byen Moshi ved foden af Kilimanjaro. Henrik Berger Olsen, som er Leos svigersøn, vil causere over nogle af de mange sjove anekdoter fra safariture i nationalparken Serengeti og ture til Zanzibar.

Der er lagt op til en spændende, tankevækkende og ikke mindst underholdende aften.


Som altid tilberedes aftenens menu af de engagerede frivillige kræfter, og efter maden venter æresoldermand, konditormester Erik Andersens kage, kreeret til ære for aftenens gæster.

Efter aftenens foredrag bliver der trukket lod om præmierne i aftenens kinesiske lotteri. Og ved flygelet vil huspianist Allan Steen som vanlig underholde og bidrage til den fornøjelige stemning.

Det koster 100 kr. inkl. dagens menu, som betales ved indgangen. Drikkevarer kan købes til rimelige priser (husk kontanter).


Der er ingen tilmelding. Du møder bare op, som du er :-)

Feb 18

Sted: Laugshuset
Nørre Allé 19G, 2200 København N

Tidspunkt: 18-02-2019 18:30


Tilmelding er ikke nødvendig til denne aktivitet.