Den sidste Tour - foredrag med Leth & Mader

Oplev de to legender i selskab med Håndværkerforeningen og din cykelmakker, kollega, søn eller bedstefar.

Nu tager Leth & Mader af sted på deres sidste Tour sammen. Og selvfølgelig kommer kærligheden til cykelsporten, højdepunkterne fra Tour de France og historierne om deres største cykelhelte til at fylde meget, når de taler med Christoffer Stig Christensen, der netop nu er ved at skrive en bog om Leth & Mader.

Samtalen kommer også til at handle om to aldrende mænd, et nært venskab og de menneskelige aspekter af et langt samarbejde, hvor der også var uenigheder. Leth & Mader fortæller også om deres personlige op- og nedture, om dæmoner og excentriske sider, og så kan du glæde dig til masser af anekdoter fra turene rundt i Frankrig med slukkede mikrofoner.

Inden foredraget mødes vi til medlemshygge i foyeren på Det Kongelige Teater, hvor Håndværkerforeningens Aktivitetscenter byder på en forfriskning. Vi mødes fra kl. 18.00 og showet starter kl. 19.00.

Pris:
Medlemmer af Håndværkerforeningen 300 kr.
Medlemmers ledsagere 400 kr.

Vi har booket et begrænset antal billetter på række 3 og 4 med godt udsyn på 2. etage. (Vi gør opmærksom på at billetkøb er bindende)

Du kan læse mere om showet her

Vi glæder os til en nostalgisk TeaterTour sammen med jer!

Apr 13

Sted: Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K

Tidspunkt: 13-04-2022 18:00


Få ledige pladser!

Tilmeld dig