Vandretur i Eremitageløbets historiske spor

Kom med på turen! Vejret vil helt sikkert vise sig fra sin allerbedste forårsside, og hjortene vil hilse os velkomne. 

En søndag i 1969 lød det første startskud i Dyrehavens efterårsfarver, og siden har 667.897 motionsløbere gennemført Eremitageløbet. Det var læge Peter Schnohr og tandlæge og OL-skiløber Svend W. Carlsen, som fik idéen til et helt almindeligt motionsløb. Peter og Svend henvendte sig til BT med et forslag på en 25 kilometer lang rute. Reklame- og informationschef Werner Mårtensson mente, at 6 kilometer var nok, og i et kompromis endte de med de 12,1 kilometer; og siden 1983 har ruten lydt på 13,3 kilometer.

Ruten går gennem UNESCO-Verdenskulturarv: parforcejagtsystemet i Nordsjælland. Der er ca. 2.000 fritgående dådyr og hjorte.

Vi har to ruter, en lang og en kort. Fra Fortunen går vi mod nord oven for Ermelunden mod Dyrehavsbakken, op til Eremitageslottet, og videre til Rådvad og Hjortekær inden retur til Fortunen. Kort tur på ca. 8 km drejer dog fra slottet direkte tilbage mod Fortunen - evt. med et smugkig på Ulvedalene. Lang tur klipper lidt af mod slutningen og er på ca. 12 km. Turen er for alle i let terræn; primært på grussti, og uden større stigninger. Derimod er der et flot vue fra slottet og interessant historie ved Rådvad.

Vejret vil helt sikkert vise sig fra sin allerbedste forårsside, og hjortene vil hilse os velkomne og stolt fremvise deres gravide maver, så lad jagtgeværet blive hjemme.

Vi ender alle (forhåbentlig!) på Hotel Fortunen kl. 13.30, hvor vi spiser frokost.

Pris:

Prisen er 200 kr. pr person; drikkevarer tilkøbes særskilt. 

Bemærk: Bindende tilmelding senest tirsdag d. 22. marts 2022.

Praktisk info: 

Vi mødes kl. 10 lige inden for de røde porte ved Fortunen, 2800 Kgs Lynby. 

Har I behov for kørsel fra Lyngby Station til Fortunen, så ring til Anette Eriksen på 2673 4408. Vi råder over 8 pladser.

Der er p-pladser omkring Fortunen og på villavejene nærved, men hvis vejret er godt, kan en vis kø forventes.

Gode hilsner 

Anette Eriksen: 2673 4408

Lars Ravn: 2488 9183

Mar 27

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 27-03-2022 10:00


Få ledige pladser!

Tilmeld dig