Vinrejsen til Provence & Rhône

Vin & gourmet rejse til Sydfrankrig i september/oktober 2022. 6 dage med direkte fly til Nice ud og fly hjem fra Lyon med mellemlanding i Amsterdam. Arrangeret i samarbejde med Løgismose Vin, Papillon Vinimport og Kipling Travel.

Per Bach har, i samarbejde med Kipling Rejser, sammensat en tur på 6 dage, hvor vi skal bo på det skønne Hotel du Palais des Papes i Avignon, og smage på vine fra bl.a. Provence og Rhône.

Afrejse fredag den 30. september 2022

FORELØBIGT PROGRAM
Dag 1: fredag: KØBENHAVN PROVENCE AVIGNON
Afgang med Norwegian fra København 10:30. Ankomst Nice 12:50. Efter en formiddags flyvetur til Nice finder vi den komfortable langtursbus der skal bringe os til Avignon den første dag og til Lyon på sidste dagen. De andre dage kører vi i en lidt mindre bus for rigtig at kunne komme rundt på de mindre veje. Vi sætter kursen mod det første vingårdsbesøg og da det er langt over frokosttid, håber vi på, at den første smagning vil blive ledsaget af et par små hapsere. Tilbage i bussen fortsætter vi mod Avignon hvor vores ***hotel venter på selve pavepladsen i det historiske centrum. Efter check ind venter en lille velkomstmiddag på en restaurant nær hotellet. (ca. 260 km. på landjorden)

Dag 2: lørdag: TAVEL & CHÂTEAUNEUF-DU-PAPE
Oven på den lange udrejse dag slår vi op i banen og hygger os med et par nærliggende vingårdsbesøg. Vi starter i Tavel og fortsætter herefter til Châteauneuf-du-Pape hvor der bliver tid til en slentretur rundt i den berømte vinby inden vi mødes til frokost oppe nær den berømte ruin af Paves jagtslot. Herefter prøver vi at finde vores chauffør som vil tage os gennem vinmarkerne frem til dagens andet besøg, som selvfølgelig er hos en af de berømte producenter i Châteauneuf-du-Pape. Tilbage i Avignon er aftenen er til fri disposition. (ca. 60 km.)

Dag 3: søndag: ARDECHE & CÔTES DU RHÔNE
Denne dag er viet den dramatiske Ardeche flod og de noget upåagtede vine fra Côtes du Vivarais. Vi satser på at indlede med økologi og velsmag og herefter stopper vi et par gange for at nyde udsigten inden vi parkerer foran en restaurant midt i det fredede og naturskønne område. Efter frokost bliver der tid til et fotostop ved den berømte Pont d’Arc og selvom det bliver ud på eftermiddagen, tillader vi os endnu et stop i Saint Gervais inden vi triller de sidste km. tilbage til Avignon. Aftenen er til fri disposition. (ca. 200 km.)

Dag 4: mandag: LES BAUX-DE-PROVENCE
Vi forlader hotellet og kører ad mindre veje den korte tur ned til Les Baux, som er et af de mest maleriske steder i hele Sydfrankrig. Vi starter med at besøge det berømte Carrières de Lumières som i år hylder lagunebyen Venedig og de blå nuancers mester Yves Klein med deres lys og lydinstallationer. Herefter spadserer vi op til selve Les Baux hvor der bliver tid til at fornemme stemningen inden bussen kalder, så vi kan nå tilbage til Avignon inden frokostrestauranterne lukker. Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition. (ca. 65 km.)

Dag 5: tirsdag: VENTOUX & GIGONDAS
Denne dag er viet vinene fra det store og stadig mere spændende område nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Første besøg er i Ventoux og herefter kører vi ad små veje ned til Gigondas, hvor der bliver tid til at slentre rundt eller deltage i en lille Gigondas smagning på torvet, inden vi kører frem til vores frokostrestaurant. Ud på eftermiddagen bliver der til til endnu et vingårdsbesøg inden turen går tilbage til Avignon hvor den sidste aften er til fri disposition. (ca. 120 km.)

Dag 6: onsdag: HERMITAGE LYON KØBENHAVN
Efter at have slappet af i omegnen af Avignon gælder det de nordlige Rhônevine inden flyen venter i Lyon. Der er relativt tidlig afgang fra hotellet og pænt på vej nordpå bliver der tid til et stop hos Frankrigs måske mest berømte chokolade producent. Herefter går turen videre op forbi Hermitage skråningen hvor turens sidste vingårdsbesøg venter. Der er frokost på en af restauranterne nede ved Rhône og på et tidspunkt vil vores chauffør kalde til samling så vi kan nå frem til lufthavnen og tjekke ind uden stress. Hjemrejse via Amsterdam med KLM kl. 18:20 (ca. 260 km. på landjorden)


Bemærk programmet ikke er endeligt og at der vil angiveligt komme ændringer i forhold til det ovenfor beskrevne da vi møder vinproducenterne på deres travleste tid på året.

Hotel:
Hotel du Palais des Papes
3, Place du Palais des Papes
84000 Avignon
Tlf.: +33(0)4 9086 0413
www.hotel-avignon.com

Meget centralt beliggende hotel med udsigt til Pavepladsen fra flere af værelserne. Beliggende i fredede bygninger fra 1500-tallet i det, der engang var det spanske konsulat. Indrettet til Hotel i 1921 og drevet af den samme familie lige siden. 27 meget forskellige og rustikke værelser med brus eller badekar. Elevator, TV, gratis internet og terrasse. Morgenmad i historiske lokaler. Bemærk at der er 350 meter fra busholdeplads og frem til Hotellet. Bagagetransport arrangeres på ankomst og afrejsedag.

Rejsefakta:

Sidste frist for tilmelding: 31. juli 2022 

Afrejsedato: 30. september 2022
Pris: 14.900,- (evt. enkeltværelsestillæg: 1.050,-) Depositum 3.000,- ved rejsens bestilling

Inkluderet:
• Fly København – Nice med Norwegien på økonomiklasse.
• Fly Lyon – Amsterdam -København med KLM på økonomiklasse
• Alle flyskatter og afgifter
• Dansk vinrejseleder Per Bach
• Transporter og udflugter jf. program
• Indkvartering i delt dobbeltværelse på *** Hotel
• Morgenmad på hotellet
• Vinsmagninger som nævnt i programmet
• Afslappet velkomstmiddag på 1. dagen
• Frokost 4 af de efterfølgende dage på udvalgte restauranter
• Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet:
• Sygdomsafbestillingsforsikring
• Rejseforsikring
• Turistskat på hotellet (1,65€ pr. nat)
• Evt. tillæg for bagagetransport fra bus til hotel
• Drikkepenge til chauffør (ca. 6€, som indsamles af rejseleder den sidste dag)
• Personlige fornødenheder
• Alt ikke nævnt under »Prisen inkluderer«
• Ekspeditionsgebyr

Bestilling: Rejse 40067
Kipling Travel
Kongensgade 17A,
3550 Slangerup
Mail: info@kiplingtravel.dk
Telefon: 4716 1220, mandag til fredag kl. 09:30-17:00
Sep 30

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 30-09-2022 10:30


OBS ekstern tilmelding.