Vandretur ved Dragør Sønderstrand, gamle by og Haveforeningen Bachersminde

Kom med på en herlig vandretur, hvor vi nyder sensommeren ved Dragør Sønderstrand, Haveforeningen Bachersminde og Dragør Gamle By.  

Vi mødes kl 10 ved stenen, der markerer start/slutstedet på vandreruten Amarminoen. Den står på hjørnet af Prins Knuds Dæmning (fortsættelsen af Drogdensvej) og Strandlinien ud for Dragør Badehotel. Der er parkeringspladser på Prins Knuds Dæmning.

Efter den indledende dram starter vi turen på Amarminoen, som vi følger langs Søvangsbugten, indtil vi krydser gennem Haveforeningen Bachersminde. Herfra går vi gennem et villakvarter og videre ad Lundestien, inden vi runder Dragør Kirke og går tilbage gennem den gamle bydel.

Ved 13-tiden når vi Gabriel Jensens Traktørsted, Batterivej 15, 2791 Dragør. Det ligger på Dragørs sydside, få minutters gang fra vandreturens startsted, lige ved siden af ”Gåsebyen”, og over for Dragør Søbad. Her får vi en (meget) beskeden frokostanretning, der består af lun panini med ost/skinke samt blandet salat. Prisen er 160 kr pr person, der også omfatter den første drikkevare. Yderligere drikkevarer samt eventuel kaffe kan købes på restauranten.

Vi går på faste grusstier eller asfaltvej. Turen er en fælles sommertur på godt 10 km, der vil foregå i skikkeligt tempo. Der holdes en lille pause undervejs. Der er offentlig transport med bus 33, 35 og 250S til Dragør Stationsplads, godt 10 minutters gang fra vandreturens startsted.


Bindende tilmelding skal ske senest mandag 22 august 2022. 

Mange hilsner, Birgitte Møller tlf. 2742 8546

Aug 28

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 28-08-2022 10:00


Få ledige pladser!

Tilmeld dig