Kom-Som-Du-Er med foredrag om Nordisk Fjer-skandalen

Vi byder denne gang på et rigtigt spændende foredrag med tidligere adm. direktør i Nordisk Fjer Koncernen, Anders Wejdrup.

Vi har inviteret tidligere adm. direktør i Nordisk Fjer Koncernen, Anders Wejrup. Anders vil fortælle om den utrolig spændende og meget spektakulære Nordisk Fjer-skandale, hvor han var helt tæt på begivenhedernes centrum. Anders vil også fortælle kort om det retslige efterspil som blandt andet har budt på en fængselsdom. 

Men som man siger, uden mad og drikke...

Som altid tilberedes aftenens menu af de engagerede frivillige kræfter, og efter maden venter æresoldermand, konditormester Erik Andersens kage, kreeret til ære for aftenens gæst.

Efter foredraget af Anders Wejdrup bliver der trukket lod om præmierne i aftenens kinesiske lotteri. Og ved flygelet vil huspianist Allan Steen som vanlig underholde og bidrage til den fornøjelige stemning.

Tid og sted:
Mandag den 19. november 2018, kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Alle 19, 2200 København N (adgang gennem gitterlågen for enden af Nørre Allé 15).

Pris
Det koster 100 kr. inkl. aftenens menu. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Der er ingen tilmelding. Du møder bare op, som du er :-) Det koster 100 kr. at deltage, som betales ved indgangen (husk kontanter).
Nov 19

Sted: Laugshuset
Nørre Allé 19G, 2200 København N

Tidspunkt: 19-11-2018 18:30


Tilmelding er ikke nødvendig til denne aktivitet.