Foredrag med Nikolaj Sonne om fremtidens teknologi

Findes der teknologier der kan bruges til at lave endnu bedre håndværk? Det bliver vi klogere på, når Håndværkerforeningen inviterer til foredrag med gadget- og teknologinørden Nikolaj Sonne.

“Verden bliver spist af software” - sagde en klog mand engang. Præcist hvad han mente med det, kan du spørge om nede i banken eller videobutikken...

Eller - du kan tage med på dimsesafari i Digiland hvor Nikolaj Sonne viser rundt og forsøger at give analoge perspektiver på en rivende digital udvikling. Hør om kunstigt intelligente lærenemme maskiner, der allerede i dag automatiserer og billigficerer™ en lang række - stadig mere avancerede processer. Og som åbner et univers af muligheder og originale tilgange. På trods af, at de selvkørende værktøjskasser og skorstensfejerdronerne (endnu) lader vente på sig, er det ikke alt der er buzzwords og bragesnak. Gennem inddragelse og dialog er det tanken at vi sammen kommer tættere på, om der kunne være ting eller teknologier på trapperne, som kan bidrage til endnu mere godt håndværk.

Nikolaj Sonne er bl.a. kendt fra DR2's gadgetprogram So ein Ding, og gæster os denne aften til et unikt medlemsarrangement.

Pris inkl. forfriskning:
Medlemmer af Håndværkerforeningen 250 kr. Du er velkommen til at invitere en kollega med, her er prisen 300 kr. 

Bindende tilmelding senest 21. november 2022.

Program:
Dørene åbnes kl. 19.00. hvor vi byder på lidt koldt at drikke. Nikolaj starter sit foredrag kl. 19.15 og vi forventer at arrangementet slutter ca. kl. 21.30 inkl. 15 min pause. Efter foredraget er du/I velkommen til at blive og hygge sammen med dit netværk i Håndværkerforeningen.

Vi glæder os, i samarbejde med dig, til at finde ud af, hvor digiland vil føre os hen! 

Dec 6

Sted: Moltkes Palæ / Håndværkerforeningens Saloner (stueetagen)
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 06-12-2022 19:00


Få ledige pladser!

Tilmeld dig