Vandretur i Kystagerparken og Valbyparken inkl. frokost

Gå med på en dejlig søndagstur.

Vi mødes kl. 10.00 på parkeringspladsen ved Hvidovre Havn for enden af Strandhavevej.

Efter en hurtig opstrammer går vi langs havnen, forbi Hvidovre strand, den lille bådhavn og naturøen med det rige fugleliv ved Harestrup Ås udløb.

Via Gl.Køge Landevej ind i Valby Parken, langs Valby Idrætspark og ind i den "Grønne Frøpark" hvor der spilles frisbee golf. Vi fortsætter til Rosenhaven med de ca. 12.000 rosenplanter, som nok er smukkest i juli-august måned. Herfra gennem "Temahaverne", som består af 7 små haver med hver sit tema. Videre til fuglesøen, forbi haveforeningerne "Kalvebod" og "Musikbyen", langs kanalen med de små bådebroer frem til Kalveboderne.

Vi følger kysten forbi Valby strand tilbage til Kystagerparken i Hvidovre, hvor vi bestiger "Bjerget", en kunstig bakke på 22 meter i højden.

Kystagerparkens stisystem er delvis udført som et stjernebillede der udgår med solen på toppen af bjerget. Planeterne er markeret i korrekt målestok 1:1 milliard og vi møder Mercur, Venus, Jorden, Jupiter og Saturn på vejen tilbage til Hvidovre Havn, hvor der i Restaurant Suset venter en lækker dansk frokostbuffet.


Turen er på ca. 10 km., men kan afkortes til ca. 6 km.

Pris for hele herligheden er 200 kr. inkl. en vand eller øl.


Tilmelding til Aktivitetscentret senest fredag den 17. marts 2023

Obs! det er i weekenden den 25/26-marts vi går over til sommertid


Venlig hilsen

Turledere: Kirsten Langemark Mobil: 51899865
Ole Langemark Mobil: 24409807


PS.! Næste vandretur er den 23.april 2023

Mar 26

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 26-03-2023 10:00


Få ledige pladser!

Tilmeld dig