Cirkusrevyen 2023 - forpremiere

Der er (næsten) garanti for latterkramper, når vi sammen tager til forpremiere på Cirkusrevyen 2023.
Cirkusrevyen byder i 2023 på et hold med både erfaring fra det historiske, grønne telt samt to nye ansigter. Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg får debut i Cirkusrevyen i år, når de sammen med Niels Olsen, Niels Ellegaard og Merete Mærkedahl går på scenen.

"Vi har sammensat et hold, der repræsenterer tradition og fornyelse i Cirkusrevyen. Der er skuespillere, der gennem de sidste mange år har stået på scenen i teltet, som vi har krydret med helt nye kræfter i Cirkusrevy-sammenhæng. Sammen med vores nye instruktør og kapelmester er Cirkusrevyen 2023 i trygge hænder" siger Cirkusrevyens direktør Torben Pedersen.

Vil du med, til en munter aften i smukke omgivelser, sammen med verdens bedste selskab? Så kan du booke billetter til forpremieren sammen med os.

Medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan deltage for 380 kr. og du er velkommen til at tage en ledsager med til samme pris. Vi har booket billetter i kategori B.

Vi gør opmærksom på at billetkøb er bindende.

Du kan læse mere om showet her


Vi glæder os til et godt grin sammen med jer!


Tilbage til Aktivitetscenteret