Guidet tur på ØsterGRO, talk om Greencity & lækker middag på Gro Spiseri

”Byer er først og fremmest til for mennesker, men uden bynatur bliver de uudholdelige at bo i”. Men hvad skal der til for at skabe grønne oaser i byen?

Til maj skal vi en tur på ØsterGRO, der er Danmarks første tagfarm. Vi skal høre et spændende oplæg om projektet Green City og spise en lækker middag, høstet lige fra haven.

Vi starter besøget med en guidet tur rundt på den 600 kvadratmeter store tagfarm. Efter rundturen vil Michael Petersen, direktør i Danske Anlægsgartnere holde en talk om kampagnen Green City, hvor bl.a. Danske Anlægsartnere arbejder for, at der kommer mere og bedre bynatur i vores byer. Du kan en artikel i MESTER om Green City her.

Kl. 17.30 tager vi plads i farmens hyggelige drivhus der er indrettet til restauranten Gro spiseri. Her skal vi nyde en 5-retters middag ved langborde, og nyde sæsonbaseret råvarer i de fine og hyggelige rammer midt på taget.

Elsker du ”det grønne i byen” så må du med en tur på Østerbro.

ØsterGRO blev skabt ud fra en vild idé, inspiration fra det store udland, og en masse gå-på-mod. Idéen blev til virkelighed med en visionær områdefornyelse, en tillidsfuld bygningsejer og opbakkende puljer og fonde, som alle troede på projektet om at skabe et landbrug efter økologiske principper, midt i København.

Arrangementet finder sted mandag den 15. maj og vi mødes kl. 16.15, så kan vi nå at nyde eftermiddags solstråler på taget. Prisen for at deltage er 600 kr. inkl. en dejlig middag, vand m/u brus. Øvrige drikkevarer betales særskilt. Du er velkommen til at tage en ledsager eller kollega med. Her er prisen 650 kr.

Bindende tilmelding senest den 27. april 2023. Der er et begrænset antal pladser.

Vi glæder os til at se dig på taget i byen i de grønne omgivelser.

Læse artiklen fra MESTER her
Læse om ØsterGro her 



May 15

Sted: ØsterGro
Æbeløgade 4, 2100 København Ø

Tidspunkt: 15-05-2023 16:15


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste