Designmuseum & Spisning - kom med til særomvisningen ”DE GLEMTE HÅNDVÆRK”

Hvordan arbejder en buntmager? Hvorfor er dansk møbelsnedkeri kendt over hele verden? Hvad kan vi lære af japanske håndværkstraditioner?

Bliv klogere på det og meget mere når vi skal på særomvisning hos vores ”naboer” og opleve ”De glemte håndværk”.


Omvisningen går på tværs af museets udstillinger og laver tankevækkende nedslag ved nogle af de mange eksemplariske håndværksgenstande i museets samlinger. Vi kommer blandt andet til at se dansk sølvsmedekunst, japanske lakarbejder, og så kommer vi helt tæt på knapmagerens svendestykke fra 1850’erne.


Vi får også mulighed for at se udstillingen AKUT #3: PELS (se mere her), der viser det traditionsrige buntmagerhåndværk gennem de senere år. Håndværket har været i udvikling med nye, eksperimenterende og innovative teknikker. De udstillede pelse viser højtspecialiserede arbejdsmetoder og et unikt materialekendskab. Medlem af Buntmagerlauget i Danmark Susanne Falkencrone ledsager os, og vil fortælle om sit arbejde som buntmager, og give os indblik i, det arbejde håndværket kræver. 


Efter en god gåtur rundt på museet, læner vi os tilbage i den smukke Cafe Format, og nyder en dejlig middag. Her vil der blive serveret dagens ret og et glas vin.


Medlemmer af Håndværkerforenings Aktivitetscenter kan deltage for 200 kr. og ledsager er velkommen. Her er prisen 295. kr. 


Bindende tilmelding senest den 09. juni 2023.


Vi gør opmærksom på ar arrangementet kræver at du er godt gående.


Vil du med, når vi genopliver de glemte håndværk rundt omkring på museet og undersøger dem i deres kulturhistoriske kontekst? Så skal du deltage i dette arrangement.


Foto: Designmuseum Danmark 

Jun 15

Sted: Designmuseum Danmark
Bredgade 68, 1260 København K

Tidspunkt: 15-06-2023 17:30


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste