Søndag den 29/10-2023 går turen til Sorø Sø, hvor vi skal vandre rundt om søen som blev dannet under den seneste istids afsmeltning for 10.000 år siden.
70 forskellige fuglearter yngler rundt om søen. Turen er på 9 km. Vi går mest på grusstier, og halvvejs passerer vi Sorø Akademi, hvor vi skal besøge Hauchs Physiske Cabinet, der er en enestående samling af fysiske og kemiske apparater samlet i perioden 1790-1815.
Efter en times spændende rundvisning af guide Jørgen From Andersen, fortsætter vi rundt om søen.
Efter endt vandring ca. kl. 13:30 skal vi spise på Parnas Huset, hvor der venter en smagfuld frokost og kaffe med kage.
Prisen for at deltage er 200 kr. og drikkevare betales særskilt. John vil fortælle om Sorø Akademi under middagen.
Bindende tilmelding skal ske til Aktivitetscentret senest mandag 23 oktober 2023.
Se hele indbydelsen her
Der er mulighed for samkørsel, som vil blive koordineret af Birgitte Møller. Ring 27 42 85 46.
Vi mødes her kl. 10.00: Parkeringspladsen, Parnasvej 21, 2180 Sorø
Med venlig hilsen
Gitte og Stig, tlf. 20 75 06 09
Næste vandretur er planlagt til søndag 26 november 2023