Tag med på eventyr, når Danmarks Tekniske Museum og Håndværkerforeningen åbner op for en dag spækket med rumaktiviteter og foredrag for hele familien.
I samarbejde med Danmarks Tekniske Museum er vi stolte over at kunne invitere foreningens medlemmer til en familiedag ud over det sædvanlige, når DTM åbner op for et stjernespækket program fuld af eventyr!
Bjørn Harvig fra podcasten Den Yderste Grænse har et helt panel af eventyrere med på scenen: astronaut Andreas Mogensen, dykker Maria Bollerup og cykeldrengene Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen (kendt fra Alene i Vildmarken).
Vi hører om eventyrernes missioner og derefter en spændende panelsnak om eventyrets natur, og hvad det er, der lokker i rummet, under vandet eller på cykeltur over indlandsisen.
Der er fuld smæk på aktiviteterne hele dagen på museet: DTM’s læringsenhed sætter fut i værkstedet, hvor børn og voksne kan bygge hjemmelavede raketter, lege og eksperimentere med seje rumkuglebaner og meget andet. Derudover er der besøg af Skramloteket, et naturteknisk værksted, hvor børn kan bygge deres eget apparat, samt besøg af Observatoriet, der kommer med deres fantastiske oppustelige planetarium, hvor man kan opleve stjernehimlen som en ægte astronaut. Endelig kommer DTU’s Science Show og laver spændende eksperimenter.
Alt i alt en helt fantastisk dag på museet, hvor man selvfølgelig også kan gå på opdagelse i de spændende udstillinger hele dagen!
Det er gratis for foreningens medlemmer at deltage, dog max. 4 billetter pr. familie.
Vi sørger for et lokale, hvor det er muligt at slappe af og nyde mad og drikke (det er tilladt at medbringe egen madpakke og drikkevarer). Der kan købes forplejning i museets café. Se menu her. Vi sørger for isvand på kanderne, et stykke kage og kaffe.
Der er pre-access for Håndværkerforeningens gæster kl. 09.30.
- Hvis du er medlem af Håndværkerforeningen skal du tilmelde dig på sædvanlig vis via Aktivitetscenteret
- Hvis du er medlem af et af de københavnske laug og endnu ikke er medlem af Håndværkerforeningen, kan du søge om medlemskab, og herefter tilmelde dig. Ansøg om medlemskab på hfk.dk/laugsmedlem
- Hvis du er medlem af et af de københavnske laug og blot ønsker at tilmelde dig, skal du skrive en mail til Jakob: jakob@hfk.dk - husk at notere hvilket laug du er medlem af, og hvor mange voksne og børn der deltager. Du kan bestille op til 4 billetter
Bindende tilmelding senest den 18. september. Vi gør opmærksom på at der opkræves et no-show-beløb på 250 kr. pr. person.
Vi glæder os til at hilse på vores Æreshåndværker og tilbringe en skøn dag sammen med jer.
Program (med forbehold for ændringer)
09.30-09.45: Indtjekning for Håndværkerforeningen Københavns gæster.
10.00-10.05: Fælles velkomst ved scenen - alle aktiviteter åbner.
11.00-12.00: DTU Science show
12.00-13.30: Talk på scenen og besøg af Andreas Mogensen
16.30: Aktiviteterne lukker - museet lukker kl. 17.00
Hold dig opdateret med programmet her
Transport
Se mere her
Artikler i MESTER
Magasinet MESTER har flere gange besøgt Danmarks Tekniske Museum og har i forbindelse med dette års medaljeuddeling skrevet en artikel om Æreshåndværker Andreas Mogensen.
Læs dem alle her: