FAGLÆRD? - Comedy show med Anders Nielsen

Kan en komiker også være håndværker?

Det må vi finde ud af, når hele Danmarks håndværkerkomiker, Anders Nielsen, er klar med sit nye stand-up show ’FAGLÆRD?’.

Da Anders stod med studenterhuen på hovedet og forestillede sig en fremtid som akademiker, lå det ikke i kortene, at han skulle ende med et svendebrev i hånden. Men tømrerlivet blev hans rette hylde, og nu er han sikker på, at baggrunden som FAGLÆRD har gjort ham langt mere LÆRD på livets små og store udfordringer. Måske er han i virkeligheden FAGLÆRD?

Anders blev kendt i offentligheden, da han lavede et opslag på Facebook med overskriften "Kun de dumme bliver håndværkere" om sin egen vej til tømrerfaget og budskabet om det modsatte. Siden har han været en fortaler for, at flere skal vælge håndværksfagene, og udbreder i dag budskabet som komiker.

I juniudgaven af MESTER bringer vi en artikel om Anders Nielsens karrierevalg.

’FAGLÆRD?’ er ikke bare et sjovt indblik i en håndværkers akademiske tankegang, men også en tiltrængt hyldest til byggebranchen.

Medlemmer af foreningen kan købe billetter til 295 kr. stykket, og det er oplagt at tage en kollega med til samme pris. Bindende tilmelding senest 15.06.2025.

Og som Anders skriver:
”Alle er velkomne – uanset om du har kloge hænder eller sidder bag et hæve-/sænkebord! Der vil være jokes for enhver smag, hvad enten du er underlagt madpakken eller kantineordningen. Kort fortalt vil han ikke have skudt i sikkerhedsskoene, at showet ikke er for dig!”

Sep 13

Sted: Bremen Teater
Nyropsgade 39, 1602 København V

Tidspunkt: 13-09-2025 20:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.