Til november skal vi opleve Årets Æreshåndværker, Anne Linnet, live, når hun med sit show ”Mine Største Sange” byder på en uforglemmelig aften i selskab med Danmarks Underholdningsorkester i DR’s koncerthus.
Gennem mere end 50 år har hun skrevet tekster og melodier til vores fælles sangbog. Anne Linnet er stemmen, der rummer den største glæde og den dybeste sorg – en alsidig, omfavnende kunstner, der gennem hele sin karriere har gået sin egen vej, som gang på gang har ført hende til tops på hitlisterne, ind i vores hjerter og ud i fællessang på og foran scenerne i hele Danmark.
Og vi kan ikke vente med at skulle synge med på alle de mange sange, vi kender.
Medlemmer af foreningen kan sikre sig billetter på 2. balkon til 400 kr. stykket. Pris for ledsager er 550 kr. Bindende tilmelding senest den 2. november 2025.
Læs mere om koncerten her, og se billeder fra Medaljefesten her.
Vi glæder os til en forrygende aften sammen.