Gør Instagram til en aktiv del af din virksomhed!

Vi har inviteret konditor og influencer Jonas Dahl Grue til et fyraftensmøde i vores saloner. Han vil fortælle om, hvordan du som håndværker kan bruge sociale medier som en naturlig del af din kerneydelse – og ikke bare som et sted for flotte billeder.

Jonas deler erfaringer fra sit virke som konditor og influencer, hvor storytelling og branding går hånd i hånd. Du får konkrete eksempler på, hvordan du kan rammesætte dit indhold, så sociale medier bliver en forlængelse af din forretning – og ikke en tidsrøver.

Vi taler om, hvordan idéer til content opstår, og hvordan du kan tænke dit håndværk ind i en SoMe-verden, så det både inspirerer og engagerer. Jonas deler også sin tilgang til at opbygge følgerskare og samarbejder: hvad folk gerne vil se, hvad der er godt at dele, og hvordan du øger chancen for likes, delinger og omtale.

Han giver desuden tips og tricks, som du kan tage med hjem og bruge direkte i din virksomhed.

I 2022 bragte vi en artikel i MESTER om Jonas der fik et rejselegat fra Stillignes Fond, og rejste til Las Vegas for at deltage i Amaury Guichons Pastry Academy Masterclass.
Jonas har også udgivet flere bøger, og du kan læse mere om ham på hans Instagram-profil Yornas, og vi skal selvfølgelig smage hans hjemmebag til arrangementet.

0 kr. for medlemmer at deltage, ledsager 150 kr.
Bindende tilmelding senest 23.11.25. No-show gebyr 250 kr.

Program:
Kl. 16.30-17.00: Netværk med Jonas hjemmebagte boller og kaffe
Kl. 17.00-17.45: Oplæg ved Jonas Dahl Grue

Vi glæder os til at se dig og vise, hvordan du kan få mere ud af dine sociale medier efter fyraftensmødet.

Nov 25

Sted: Moltkes Palæ / Håndværkerforeningens Saloner (stueetagen)
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 25-11-2025 17:00


Tilmeld dig