Fyraftenssalon om japansk kunsthåndværk!

CHIAKI, japansk kalligraf bosat i København, fortæller om den japanske håndværkstradition, kunsthåndværet og filosofien bag.

Begreberne shokunin (職人) og takumi (匠) beskriver en håndværker eller kunsthåndværker, men de betyder langt mere end blot en person med tekniske færdigheder. I Japan handler det at være shokunin lige så meget om ånd som om kunnen, og en ægte shokunin dedikerer sit liv til at perfektionere sit håndværk og bruger årtier på at mestre én enkelt teknik - styret af disciplin, oprigtighed og respekt for både materialer og fællesskab. Japansk håndværk er dybt forankret i historien og formet af naturen, regionale ressourcer og en stærk samfundsansvarlighed, som gør hvert håndlavet objekt til et udtryk for kulturelle værdier og levende tradition.

CHIAKI vil også tale om, hvordan regionale omgivelser har formet unikke teknikker og æstetikker, som er blevet videregivet gennem generationer.

Gennem keramik, tekstiler, lakarbejde og træhåndværk får I et sjældent indblik i filosofien, færdighederne og kunsten bag hvert enkelt værk.

Pris: Gratis for medlemmer at deltage og ledsager koster 100 kr.
Bindende tilmelding senest den 25.01.26. Vi opkræver et no-show-gebyr på 300 kr.

CHIAKI har sammen med Ichiban Travels designet en rejse til Japan med fokus på den japanske håndværkstradition, hvor der er mulighed for at møde en række japanske kunsthåndværkere i deres værksteder for at se, hvordan de arbejder, udveksle erfaringer og få en dybere indsigt i shokunin og takumi. Tilde Hjortshøj, indehaver af Ichiban Travels, vil også deltage i mødet.

Præsentationen vil foregå på engelsk.

Jan 29

Sted: Moltkes Palæ / Håndværkerforeningens Saloner (stueetagen)
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 29-01-2026 17:00


Tilmeld dig