Rundetaarn og restaureringen af kuplen

Kom med til et fagligt arrangement i Rundetaarn, hvor vi kommer helt tæt på arbejdet med restaureringen af tårnets ikoniske kuppel.

Vi har samlet nogle af nøglepersonerne bag restaureringsprojektet.
Arkitekt MAA Lennert Dose og blikkenslagermester Jens Jacob Volf giver os et unikt indblik i, hvad det kræver at restaurere en del af Danmarks kulturarv.
Vi hører om processen, håndværket, særlige teknikker, overvejelser og udfordringer, der følger med arbejdet på et af Danmarks mest kendte bygningsværker.

Er du lige som os helt vild med alle de fagnørdede detaljer, og vil du gerne helt tæt på kuplen, inden den snart skal op til tops og på plads igen, så skal du deltage i dette arrangement.

Program
• Kl. 16.20: Ankomst ved Rundetaarn (indgang v. Købmagergade)
• Kl. 16.30: Introduktion til Rundetaarn og dets historie
• Kl. 16.45: Fagligt oplæg om restaureringen af kuplen v. Lennert og Jens Jacob
• Kl. 17.20: Tur op i tårnet inkl. besøg i udstillingen og en forfriskning
• Kl. 17.45: Tak for i dag

Pris: 50 kr. for medlemmer og 150 kr. for ledsagere.
Bindende tilmelding senest 12.04.26. No-show-gebyr 250 kr.

Du kan lære mere om restaurering af kuplen i magasinet MESTER, som lander i din postkasse i ugen efter påske.

Foto: Malthe Ivarsson

Apr 16

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 16-04-2026 16:20


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste