Oplev H.C. Andersens klassiker i en spektakulær og moderne teateropsætning, hvor eventyr, dans og visuelle effekter smelter sammen.
Du kan godt glæde dig til en tempofyldt, farvestrålende og rørende forestilling, hvor det velkendte eventyr får nyt liv. Her møder du soldaten, heksen og de ikoniske hunde – men også en historie, der taler direkte ind i vores tid. Det er eventyr, energi og eftertanke i én og samme oplevelse, med imponerende scenografi og stærke scenekunstneriske præstationer.
Om forestillingen
Tag med på en sanselig rejse, når eventyret om Fyrtøjet udfolder sig i en moderne fortolkning. Den hjemvendte soldat står ansigt til ansigt med både kærlighed, magt og skæbne, mens prinsessen længes efter frihed uden for slottets mure.
I denne opsætning forenes teater, streetdance, musik og visuelle effekter i en nyfortolkning, der både underholder og berører. Historien bliver til en poetisk fortælling om mod, håb og de relationer, der former os – også i en verden præget af konflikt.
FYRTØJET er en visuelt imponerende og sansemættet forestilling for både børn og voksne – med stærke præstationer, ny musik og en fortælling, der bliver hos dig længe efter tæppet er gået ned.
Medlemmer kan købe billetter i kategori O for 395 kr. Pris børn (7-18 år): 300 kr. Anbefalede alder fra 7 år. Varighed: 2 timer inkl. pause
Bindende tilmelding senest 13.09.2026. Læs mere om forestillingen her
Vi glæder os til at se jer