Besøg Den Danske Frimurer Ordens Stamhus

Kom med på en spændende rundvisning i Den Danske Frimurer Orden´s Stamhus på Blegdamsvej.

Grundstenen til dette pragtfulde hus, blev lagt af den daværende Stormester, Kong Christian X, den 3. juni 1924 og blev færdigbygget i årene derefter.

Som der står i overskriften, er det et Ordenshus, vi skal besøge. Det frimureriske arbejde i Danmark består af 3 frimurersystemer. Ens for dem er, at såfremt man ønsker at blive optaget, skal man tro på én skaber, én gud. Kort fortalt betyder det også, at man i Danmark kan blive frimurer, hvad enten man er kristen, jøde eller muslim. Dog under forskellige systemer, som alle er tilknyttet Den Danske Frimurer Orden.

Rundvisningen bliver foretaget af en  frimurerbroder, som undervejs vil fortælle os om dette dejlige hus og dets historie.


Rundvisningen starter lørdag den 3. november 2018, kl. 10.00 ved Den Danske Frimurer Orden´s Stamhus, Blegdamsvej 23, 2100 København Ø.

Efter rundvisningen spiser vi frokost i husets restaurant. Frokosten består af 3. stykker smørrebrød, 1 øl eller vand, kaffe eller the.

Ankomst i forhallen kl. 09.45- 10.00.


Pris pr. deltager er 215 kr. incl. frokost. 

Tilmelding senest d. 26. oktober 2018. Max 30 deltagere.

Nov 3

Sted: Den Danske Frimurerorden
Blegdamsvej 23, 2100 København Ø

Tidspunkt: 03-11-2018 10:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.