Laugene står sammen om godt håndværk

Se hvordan du kan blive medlem af Håndværkerforeningen

Laug og brancheforeninger

Håndværkerforeningens knapt 2.500 medlemmer er ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder inden for en bred vifte af erhverv. Herudover er der tilsluttet 37 håndværkslaug og brancheorganisationer.

Her kan du møde de laug og brancheforeninger, der står sammen om godt håndværk i Hovedstaden.

Århundreders tradition

Et laug er oprindeligt en sammenslutning af næringsdrivende (særlig håndværkere) i samme by og indenfor samme fag eller branche.

Det ældste håndværkslaug, som vi kender i dag, er Skrædderlauget, der blev stiftet den 29. maj 1275. Her fik lauget sin første laugsskrå af biskop Skælmssøn af Roskilde og Københavns råd.

Den 20. november 1840 stiftede en række oldermænd Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Foreningens formål var (og er stadig) at varetage den samlede håndværkerstands interesser.

Den dag i dag står Håndværkerforeningen og de københavnske håndværkslaug og brancheorganisationer sammen om godt håndværk i Hovedstaden.

Hvert år hylder Håndværkerforeingen de dygtigste nyuddannede håndværkere fra de københavnske laugs medlemmer ved den store medaljefest på Københavns Rådhus. Det er en tradition, som går tilbage til 1867.

Håndværkerforeningen udgiver også magasinet MESTER, som sætter fokus på det gode håndværk, og de håndværkere, der udfører det.

#vigørbyensmuk med #godthåndværk

Del billeder af dit flotte håndværk på dine sociale medier, og vis hvordan du gør byen smukkere.
Husk at skrive: #vigørbyensmuk med #godthåndværk