Regeringen har netop præsenteret dens forslag til en ny uddannelsesreform.
Det er en rigtig god og gennemarbejdet plan, og jeg bifalder i høj grad ambitionen om at tage livtag med den nuværende struktur, hvor det almene gymnasium (stx) via sin store succes har skævvredet hele uddannelsesområdet.
Nu kender vi regeringens forslag og derfor også de svagheder, der skal rettes op på i de kommende politiske forhandlinger.
Opgør med det ‘almindelige’
Overskriften på indlægget her er essensen af et udsagn fra en ung kvinde i TV 2 Nyhederne tirsdag aften.
Hun ved ikke nødvendigvis, hvad hun gerne vil efter gymnasiet, men hun vil gerne være sikker på, at hun kan få det job, hun gerne vil. Og det er en af de allerstørste udfordringer i hele den her diskussion.
At rigtig mange unge ikke kan eller vil vælge retning, når de går i 9. klasse. Derfor vil de unge og deres forældre gøre alt, hvad de kan for at holde så mange døre åbne som muligt, og så vil det naturlige valg for dem stadig være stx.
Derfor bliver det en hovedopgave for regeringen at sikre, at epx reelt bliver lige så prestigefyldt som stx. Og det bliver en svær opgave. Særligt i forhold til uddannelsesverdenen, hvor stx-sektoren står stærkt.
Det kræver også en oplysningskampagne og kulturændring i samfundet og medierne. For over årene er opfattelsen af ‘det almene gymnasium’ blevet til ‘det almindelige gymnasium’. Selv journalisten fra TV 2 Nyhederne kalder i indslaget stx for ‘det almindelige gymnasium’.
Derfor bør regeringens italesættelse af de tre hovedindgange bakkes op af reelle ændringer i stx, så det både i ord og handling bliver tydeligt, at stx ikke er en ‘almindelig’ gymnasial uddannelse, men derimod den af de tre gymnasiale uddannelser, der giver en specialiseret studieforberedende uddannelse målrettet unge, der allerede nu ved, at de gerne vil på universitetet.
Fokus på folkeskolen
En anden måde at sikre prestige i epx-uddannelsen er ved at skabe rammer for et godt socialt og fagligt ungdomsmiljø. Blandt andet ved at sørge for, at skolerne er placeret attraktivt, så de unge ikke bliver sendt ud i et industrikvarter i udkanten af byen, sådan som det i høj grad er tilfældet for erhvervsskolerne i dag.
I bestræbelserne på at reformere ungdomsuddannelserne er det også vigtigt at rette opmærksomheden mod folkeskolen.
Her er der allerede lavet tiltag for at gøre skolen mere praksisorienteret, men det skal vi løbende følge op på, for det er ikke sikkert, at der er gjort nok.
For hvis folkeskolen stadig i sin grundform har et bogligt fokus, så kan vi indføre nok så mange nye erhvervs- og praksisorienterede ungdomsuddannelser.
En sidste og meget vigtig pointe er, at hverken en mere praksisorienteret folkeskole eller en erhvervs- og praksisorienteret ungdomsuddannelse må bygges af embedsmænd og skolefolk alene.
Det er fuldstændigt afgørende, at erhvervslivet og virksomhedsejere er med ombord. Folk, der ved, hvordan man driver en virksomhed. Folk, der ved, hvordan man skriver et tilbud og organiserer et sjak. Folk, der selv har været lærling.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i Altinget, 21. oktober 2024.