Det er populært at bo i Hovedstadsområdet. På 10 år – fra 2015 til 2025 – er antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet steget med mere end 132.000 personer. Det skaber en helt naturlig efterspørgsel efter boliger, og en af konsekvenserne er, at der over hele Hovedstadsområdet arbejdes med byudviklingsprojekter.

I en række kommuner finder man en del af pladsen ved at omdanne gamle erhvervsarealer til boligområder. Det skaber til gengæld et pres på det lokale erhvervsliv, som kan blive tvunget til at flytte længere væk fra København.

En del af en større tendens

Udviklingen er en del af en større tendens. Det fortæller lektor Høgni Kalsø Hansen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, som forklarer, at der er flere udviklinger i gang samtidig i Hovedstadsområdet.

”Først og fremmest er der et stort pres på boligmarkedet i Hovedstaden: Både fordi mange gerne vil bo i København, men også fordi vi bor på en anden måde end tidligere, bl.a. fordi flere bor alene,” starter Høgni Kalsø Hansen og fortsætter.

”Derudover er der gennem de sidste mange år sket en omstilling af erhvervslivet i København og Hovedstaden, hvor vi generelt er gået fra klassisk produktion og håndværk til viden- og servicefag. Derfor er mange industri- og håndværksvirksomheder flyttet ud af Københavns centrum, og er erstattet af viden- og servicevirksomheder,” fortæller Høgni Kalsø Hansen, der samtidig forklarer, at man tydeligt kan se en tendens til at håndværk og produktion er flyttet syd og vest for København.

”Vi kan konkret se i data, at der er flere klassiske industri- og håndværksvirksomheder ud mod Køge og Roskilde end der er nord for København, og det ser ud til, at gabet mellem syd og nord bliver mere tydeligt,” siger Høgni.

Vestegnen forandrer sig

Som følge af den store og stigende efterspørgsel efter boliger arbejder de fleste kommuner i Hovedstadsområdet med byudvikling og fortætning.

Men lige præcis i en række Vestegnskommuner (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev og Rødovre) er der konkrete projekter i gang eller på tegnebrættet, hvor man vil omdanne erhvervsområder til boligområder eller blandede områder.

Det er altså en række af de kommuner, hvor håndværks- og industrivirksomhederne, ifølge Høgni Kalsø Hansen, traditionelt er flyttet til.

Og spørger man hos DI Hovedstaden, er det en problematisk udvikling.

En fed forretning

”Ud fra et økonomisk synspunkt handler kommunerne rationelt, fordi skatteborgere er en langt bedre forretning for kommunen end virksomheder. Så på den måde er det jo rigtigt, hvad kommunerne gør. Men i det regnestykke oplever vi, at mange kommuner mangler eller glemmer forståelsen af den værdi, et lokalt og varieret erhvervsliv skaber. Det er dem, der skaber lokale uddannelses- og arbejdspladser, dem der sponserer den lokale sportsforening og betaler for julelys i gågaden og meget andet,” siger Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden.

Udviklingen betyder ikke bare, at håndværks- eller produktionsvirksomheder får sværere ved at finde et sted at placere sig. Det vil også blive mere besværligt og i sidste ende dyrere for kunderne at få hjælp fra en håndværker.

“Når håndværksvirksomhederne ikke længere har mulighed for at placere sig lokalt i København eller omegnskommunerne, men måske er nødsaget til at flytte en tak længere ud til ’Helsinge-Slangerup-Hedehusene-Køge-båndet’, vil det betyde, at de skal køre endnu længere for at komme ind til kunderne. Og hvis man samtidig skal bruge tid på at finde en parkeringsplads, bliver tidsforbruget – og dermed regningen for kunderne – bare større. Nogle håndværksvirksomheder vil måske endda helt stoppe med at arbejde i København, og så bliver der færre håndværkere at vælge mellem for københavnerne. Så det er en alvorlig udvikling,” siger Nils Askær-Hune.

Lokale uddannelsespladser forsvinder

Også hos Håndværkerforeningen København er direktør Christoffer Susé bekymret.

”Det er klart, at hvis man ønsker et velfungerende lokalt erhvervsliv, der kan servicere hovedstadsområdets borgere og virksomheder, så skal der være plads til virksomhederne lokalt. Så nytter det ikke, at de bliver presset til Midt- eller Vestsjælland. Men næsten endnu værre, hvis virksomhederne ikke er til stede lokalt, så forsvinder lærepladser og praktikmuligheder også, og så bliver det for alvor svært at overbevise de unge om at tage en håndværksuddannelse,” siger Christoffer Susé.

Fingerplanen

Den fysiske byudvikling og -planlægning i hovedstadsområdet reguleres af den såkaldte Fingerplan, der blev vedtaget helt tilbage i 1947. Fingerplanen fastlægger de overordnede rammer for den fysiske udvikling af hovedstadsområdet med Københavns og Frederiksbergs kommuner som centrum i ’håndfladen’ og fem ’byfingre’ med kontrolleret by- og erhvervsudvikling. De fem byfingre går mod henholdsvis Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge.

I 2025 igangsatte ministeren for Byer og Landdistrikter, Morten Dalin (V), en revision af Fingerplanen. Det forventes, at der fremlægges et forslag herom i 2026.

Efterlyser bedre koordinering i stedet for større frihed til kommunerne

Morten Løber, der er seniorchefkonsulent hos DI’s kontor for miljøpolitik og cirkulær økonomi, tolker oplægget til revision af Fingerplanen som om ministeren vil liberalisere Fingerplanen og give kommunerne større muligheder for selv at planlægge inden for egne kommunegrænser.

Men hos DI efterlyser man i stedet en bedre koordinering mellem kommunerne i Hovedstadsområdet, når det kommer til planlægning.

”Hvis man ser på erfaringerne fra de sidste 25 år, mener vi, at der er et behov for en bedre koordinering mellem kommunerne, når det kommer til den fysiske planlægning. For når vi kigger ud over Hovedstadsområdet, er nogle af kommunerne faktisk for små til at kunne håndtere opgaven inden for egen kommunegrænse, mens vi i den anden ende har Københavns Kommune, som er alt for stor,” siger Morten Løber.

Høgni Kalsø Hansen mener også, at det er fornuftigt, hvis der sker en fælles koordinering mellem kommunerne i forhold til fysisk planlægning og ikke mindst trafikplanlægning.

”Danskerne pendler længere til arbejde end tidligere, og der er ikke længere den samme sammenhæng mellem den kommune, vi bor i, og den kommune, vi arbejder i. Så i princippet er det ligegyldigt, hvor virksomhederne ligger, men hvis vi skal tænke på bæredygtighed, miljø og klima, vil det bedste være, hvis arbejdspladsen, medarbejderne og opgaverne ikke ligger for langt fra hinanden, og ikke at man flytter sin virksomhed til Slagelse hvis man arbejder i Hovedstadsområdet,” siger Høgni Kalsø Hansen.