København forandrer sig i disse år. Som vi tidligere har beskrevet i MESTER, kan konsekvenserne af københavnernes ændrede forbrugsmønster og stigende huslejer for erhvervs- og butikslokaler ses tydeligt i gadebilledet hvor flere små håndværksbutikker lukker eller flytter ud af Københavns centrum og erstattes af spisesteder, kulturtilbud, serviceerhverv eller, slet og ret, tomme butikslokaler.

En anden og stor del af forandringen kommer fra politisk side hvor der blandt andet er et ønske om at begrænse biltrafikken og skabe flere grønne byrum. Det ses fx i Middelalderbyen hvor der sidste år blev nedlagt 525 parkeringspladser. Særligt den ændring har påvirket mange kørende håndværkere der arbejder i København. Det understreges i en medlemsundersøgelse fra januar måned hvor 79 procent af de kørende håndværkere, der løser opgaver i det centrale København, svarer at de oplever at det er blevet meget sværere at finde en parkeringsplads end for et år siden.

I København er teknik- og miljøborgmesteren ansvarlig for byens indretning, og den post er de sidste mange år blevet varetaget af politikere fra Enhedslisten, som også den nuværende borgmester, Line Barfod, repræsenterer. Dermed har Enhedslisten afgørende indflydelse på den indretning af København vi ser i dag.

MESTER har talt med teknik- og miljøborgmester Line Barfod og spurgt til hendes syn på København, og hvad det er for en by hun ønsker. Det blev til en snak om erhvervsparkeringspladser, et levende handelsliv og byudvikling.

”Der er brug for flere erhvervsparkeringspladser i København”

Sådan lød det fra adm. direktør Christoffer Susé i sidste udgave af MESTER. Anledningen var en medlemsundersøgelse fra Håndværkerforeningen hvor 79 procent af de kørende håndværkere, der løser opgaver i det centrale København, svarer at det er blevet meget sværere at finde en parkeringsplads end for et år siden.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod, hvad er din reaktion på undersøgelsens resultat?

”Det er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig ked af fordi formålet med alt det her jo er det modsatte. Formålet er at der skal blive bedre plads og bedre parkeringsforhold til for eksempel håndværkere og varelevering. Lige nu er vi midt i omstillingsperioden, men jeg håber at når folk lige vænner sig til det, så er det faktisk også det resultat vi opnår,” siger Line Barfod.

Hvor mange erhvervsparkeringspladser mener du at der skal være?

”Det er svært at vide hvor mange pladser der er brug for. Nu fik jeg jo 40 igennem sidste år, og jeg håber også at få nogle flere igennem i det kommende budget. Men her læner jeg mig også op ad jer for at høre hvor stort behovet er. Altså hvad er jeres vurdering, og hvor i byen er det henne?” siger Line Barfod.

”Vi får snart en digital løsning, så man kan se hvor der er ledige pladser. Det betyder også at vi kan se hvilke pladser der har konstant belægning, og hvor der er nogle der måske ikke er så meget belægning på.”

Er det gået for hurtigt med at nedlægge parkeringspladserne i Middelalderbyen? Skulle det i virkeligheden være sket ad flere omgange?

”Nej, jeg tror bare det tager noget tid. Men man kan se at i Paris der lukkede de jo hele deres midtby for gennemkørsel fra den ene dag til den anden, og flere andre storbyer har jo gjort det samme. Så det er noget man gør rigtig mange steder fordi det er det der skal til for at få storbyerne til at fungere og til at være steder hvor man som mennesker også har lyst til at bo,” fortæller Line Barfod.

”Det er et kæmpe problem at bilmængden stiger og stiger. Også for de kommuner der ligger rundt om København for de har jo enormt meget gennemkørsel. Derfor er vi i gang med at snakke i kommunerne om hvad vi kan gøre sammen for at ændre på det. Et eksempel er parkér-rejs-anlæg. Hvis du for eksempel kan køre til Køge Nord og stille din bil dér, så kan du med toget være inde på Hovedbanen på 18 minutter.”

Skal der så også være parkér-rejs-anlæg ved metrolinjerne?

”Ja, jamen det er klart. Det er jo en del af det.”

Adskillelse af privat- og pendlertrafik og erhvervskørsel

Hvad er det egentlig for et København du arbejder for?

”Min vision er at København skal være en by der bliver udviklet for mennesker. Det skal være et rart sted at bo og være, og der skal være grønne byrum og parker hvor vi kan sidde og drikke en øl eller en kop kaffe med vores venner, eller hvor man bare kan sætte sig på en bænk og kigge på livet omkring sig. Sådan er for mig en moderne storby,” siger Line Barfod og fortsætter:

”Og så er det klart at der er en masse trafik rundt i byen og ind og ud af byen. Dér skal vi sørge for at der er plads til den trafik som vi er nødt til at have som storby.”

I Håndværkerforeningen har vi stort fokus på at adskille privat pendlertrafik og erhvervskørsel når I fra politisk hold arbejder med mobilitet. Hvordan ser du på det?

”Vi har fået en mobilitetsanalyse for hele regionen som viser at hvis ikke vi gør noget frem mod 2035, eller kun gør det der allerede er besluttet, så kommer vi til at se en stor stigning i alle typer trafik. Analysen viser at når man kigger på biltrafikken, så vil 70% af bilturene i 2035 være fritidsture. Det er altså ikke fordi folk skal pendle til og fra arbejde eller uddannelse. Det er fordi de skal ind og shoppe, i teatret eller alt muligt andet. Dem vil vi meget gerne have over i kollektiv transport eller på cykel,” siger Line Barfod og peger på en anden problemstilling:

”Der er også rigtig mange som ikke bruger deres bil til hverdag, men bare har den holdende så den optager en parkeringsplads. Det er omkring hver fjerde bil i København som ikke bliver brugt i hverdagen. Så de bilejere skal vi have til at tage en delebil i stedet når de indimellem har behov for en bil. På den måde vil vi kunne frigøre en masse parkeringspladser som så fx kan reserveres til erhvervskørsel eller varelevering, eller til mennesker med handicap, og endelig til de borgere der bor eller arbejder i København og som ikke kan klare sig uden en bil.”

Anerkender du at håndværkerne har behov for biler?

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at håndværkere har brug for en bil. Hvis du skal sætte et køkken eller en vaskemaskine op eller noget, så skal du have en bil at transportere det på. Det er helt klart.”

Udfordringer mellem boliger og erhverv i byudviklingsområderne

Der har været en transformation i gang i København i mange år, og det har gjort at mange virksomheder er flyttet. Hvad tænker du om at så mange håndværksvirksomheder er flyttet ud af kommunen?

”Jeg kunne godt tænke mig at vi sikrer at der kan være håndværkervirksomheder i København. Det bliver en meget kedelig by hvis det kun er et sted man bor. Der skal også være håndværkere, virksomheder og kreative erhverv osv. for at det er en levende by,” siger Line Barfod og uddyber:

”Til sidste kommuneplan fik vi jo for første gang lavet en analyse af hvad det er der gør at mange flytter ud, og når vi laver lokalplaner kigger vi på hvad man kan gøre for at sikre at man fortsat kan have håndværkervirksomheder. Men når vi laver helt nye byudviklingsområder, så oplever vi at der ligger nogle værksteder og nogle virksomheder som der bliver bygget boliger rundt om. Og så klager nogle af de nye beboere, selvom det er dem der er kommet til senest. Dér er miljøreglerne så indrettet sådan at det er beboerne der har ret. Og så må virksomheden flytte. Derfor skal vi se på: Hvordan indretter vi det, så vi ikke lægger boliger lige klos op ad virksomheder, så vi sikrer at det faktisk vil være muligt at kunne fortsætte med de eksisterende virksomheder.”

Pres på det eksisterende handelsliv

Det er ikke kun rullende håndværkere der oplever udfordringer. Det gør de kreative virksomheder og håndværksbutikker og -værksteder også. Hvordan ser du fremtiden for København i det perspektiv?

”Jeg vil rigtig gerne have et levende handelsliv. Og for mig er mange af de kreative erhverv jo håndværkere der sidder og laver produkter som de sælger med det samme. Hvad enten det er guldsmede, smykkehåndværkere, keramikere eller andre, jamen så er de jo en væsentlig del af byen”, siger Line Barfod.

”Min oplevelse er man også herinde på rådhuset er begyndt at forstå at det ikke kommer af sig selv. Hvis vi skal have et levende handelsliv, er vi simpelthen nødt til fra rådhusets side at sætte os for bordenden i forhold til at snakke med bygningsejerne om hvad det er vi gerne vil. Der er nogle steder i byen, hvor man har gode erfaringer, som vi fra Rådhuset kan hjælpe med at brede ud til andre steder i byen. Fx har AKB, der ejer butikkerne på Borgbjergsvej ude i Sydhavnen og den andelsboligforening, der ejer hele Jægersborggade på Nørrebro gode erfaringer. Så jeg tror at det kan være godt, hvis vi kan få bygningsejerne til at forstå, at det også er en fordel for dem, hvis der er et levende handelsliv i stueetagerne,” siger Line Barfod.

”Og så er der jo nogle kreative håndværkere der er begyndt at ændre deres forretningsmønstre. Altså keramikere der åbner op for at folk kan komme ind til en kreativ aktivitet hvor de selv kan sidde og lave noget med ler. Eller smykkedesignere som åbner for at man selv kan lave nogle smykker og så videre. Det tror jeg vi kommer til at se mere af. Og så håber jeg jo rigtig meget på at vi finder nogle løsninger sammen på hvordan vi kan få meget mere reparationsvirksomhed og genbrug. Dér spiller håndværkerne en kæmpe rolle,” slutter Line Barfod.