Faktum er, at uanset hvilken uddannelsesvej eleverne vælger efter folkeskolen, er det at kunne læse, skrive og regne fundamentet for videre uddannelse. Så det er ikke et problem, der slutter ved folkeskolens afgangsprøve. Tværtimod.
Det gælder ikke mindst, hvis man vælger en håndværksuddannelse, hvor man jo træder direkte ind på arbejdsmarkedet. Her er der en forventning om, at man kan tage ansvar for egen læring, og det kræver, at man kan læse, skrive og regne.
Så når det går galt, svigter folkeskolen sin opgave. Så smuldrer fundamentet.
Ser man efter løsninger, er to ting afgørende.
Folkeskolen har utrolig mange opgaver og formål, og de fleste er politisk fastsat langt fra klasseværelsets virkelighed. Det har efterladt lærerne i en situation, hvor de er blevet bedt om at løse en opgave, som ikke harmonerer med den virkelighed, der findes i klasselokalet, og dermed er umulig at løse. Alle mulige ’politiske dekreter’, emneuger og projekter giver alt andet lige mindre fokus på at lære eleverne de grundlæggende færdigheder. Derfor skal der sikres ro og stabilitet omkring lærernes selvbestemmelse.
Men endnu vigtigere er det, at skolen er blevet stillesiddende og teoretisk – eller akademisk og boglig, om man vil. Det kan lyde paradoksalt, når det handler om, at eleverne er blevet dårlige til at læse, skrive og regne. Men vi er nødt til at indrette skolen efter, at vi alle sammen lærer på forskellige måder. Derfor skal der være meget mere fokus på praktisk læring og færdigheder, så dem, der ikke trives med at sidde stille, kan opleve at blive taget alvorligt.
Ansvaret skal tilbage i klasselokalet. Her har både lærere og elever en opgave med at tage ansvar for egen læring, så eleverne får de grundlæggende skolefærdigheder og den enkelte samtidig rustes til at komme i lære på en rigtig arbejdsplads.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i MESTER, september 2026.