Medaljemodtager for anden gang

Mikkel Østergaard er udlært møbelsnedker fra Kongehusets eget snedkeri og fik sølvmedalje for sit svendestykke. Og så udmærker han sig ved at have fået medalje før, nemlig for 10 år siden, hvor han blev udlært som buntmager. Dermed er han en af de få, der har fået anerkendende håndtryk af to regenter: H.M. Dronning Margrethe og denne gang H.M. Kong Frederik.

”Det var lidt et deja-vu at deltage igen her 10 år senere, og det var en stor ære at få den oplevelse og anerkendelse to gange. Nu er jeg udlært fra Kongehuset, så jeg har haft et tættere forhold til huset og familien på den måde rent professionelt, og det gør det selvfølgelig til en ekstra stor oplevelse, at være med.”

Som erfaren medaljemodtager er der fordele, når man kender traditionerne:

”Jeg var ikke ligeså spændt denne gang, som første gang. Så jeg havde mere ro i maven, og prøvede at nyde det mere end første gang. Men man kan ikke undgå at blive berørt når alle rejser sig og kongen kommer ind i salen. Det er jo meget højtideligt, og det kan ikke undgå at røre en, synes jeg.”

For Mikkel er den største oplevelse den anerkendelse, der ligger i medaljeuddelingen:

”Det at få et langt anerkendende håndtryk fra kongens side, og så at se mine forældre, som jeg ikke ser hver dag, da vi ikke bor i samme by. Det er nok det største ved dagen. Og så det at fejre det med min mester og mine kollegaer, som har været med til at uddanne mig.”

”Det at gennemføre en håndværksuddannelse giver både mange frustrationer og oplevelser. Det er en kompliceret proces at lære et nyt håndværk. Det kræver åbenhed for at lære nyt og nysgerrighed. Du skal have lysten og turde lave en masse fejl for at blive god til noget. Det tror jeg går igen i alle håndværksfag, og når det så lykkes, er det kæmpe prisværdigt at blive anerkendt med en medalje.”

Mikkel er nu rejst videre mod nye eventyr i Paris, hvor hans drøm er at etablere sig med sit eget projekt med sin partner og udvikle møbler i den franske hovedstad. Så verden er åben for den nyslåede medaljemodtager. Til sommer kan man i øvrigt se Mikkels svendestykke på Københavns Snedkerlaugs udstilling ved 3 Days of Design.

Fløj hjem fra Japan for at få medalje

Jonas Sait Bovien Sayir er uddannet automekaniker hos Sperling Auto, og fik sølvmedalje for sit svendestykke. Han forkortede sin ferie i Japan med en uge og investerede i en flybillet hjem for at kunne deltage i medaljeuddelingen. Og det var han glad for.

Artiklen fortsætter nedenfor

”Det var fedt at være med. Jeg sad som nr. 4 i rækken af medaljemodtagere, så jeg havde jo nærmest VIP-pladsen. Medaljeuddelingen var meget formel og professionel, og det var en stor dag. Jeg rejste hjem fra min ferie i Japan tidligere end planlagt. For Japan forsvinder jo ikke, men det ville muligheden for at få medaljen og kongens anerkendelse gøre. Så det gav god mening at tage hjem. Man kan sige, at jeg kom fra noget fedt til noget andet fedt,” siger Jonas.

Selve stemningen og modtagelsen i rådhussalen var også i top.

”Folk var rare og venlige, og der var ingen arrogance. Det var meget lige til, og nemt at slappe af.”

Selve det at få en medalje ser Jonas som en kæmpe anerkendelse af sit håndværk.

”Det var en stor anerkendelse at få et håndtryk fra kongen, men det er lige så stort at få anerkendelse af sin uddannelse. Det var nok det største for mig. Jeg fik 12 til min svendeprøve, og når jeg så oveni blev indstillet til medalje, er det lige nummeret bedre end selve karakteren. Vi var kun tre mekanikere, der fik medalje, så derfor er det jo noget særligt at være end af dem.”

Udover medaljen fik Jonas også et legat på 10.000 kr., hvilket han ikke havde forventet.

”Legatet på de 10.000 kr. vidste jeg ikke noget om på forhånd, så det var en stor og uventet gave at få. Det kostede mig 5.000 ekstra at komme hjem fra Japan før tid, så nu har jeg fået betalt rejsen og mere til. Min kammerat fra klassen, Robert, fik også medalje og legat, så nu har vi planlagt en bytur, hvor vi skal fejre det, men ikke for alle pengene,” siger Jonas.

Han er nu tilbage på arbejdet, hvor han arbejder som svend på sin tidligere læreplads.

”Det er fint at være tilbage. Nu har jeg lige været i Japan og mødt kongen, så der er jo sket noget. Men det er godt at være tilbage til hverdagen. Min chef er skidegod. Han siger normalt ikke så meget. Men han var helt oppe og køre til medaljeuddelingen. Man kunne mærke at han var glad og stolt, og det var dejligt,” siger Jonas, som også er glad for den skulptur, der følger med medaljen fra Københavns Automekaniker Laug.

”Det var virkelig fint at jeg fik en skulptur, som er en mekaniker lavet ud af bolte, hvor der står sølvmedalje 2026 på. Det var en af de federe gaver og det er et godt minde ud over medaljen. Og så er der jo Tivolibilletterne. Efter medaljeuddelingen tog jeg direkte hjem og sov, for jeg kom hjem fra Japan samme morgen, som medaljeuddelingen. Så vi har aftalt at gå i Tivoli en anden dag,” siger Jonas.

Fik Massmannsk medalje overrakt af kongen

Fotograf Madeleine Carstensen, der er uddannet hos The Lab, modtog en af de kun fem Massmannske medaljer, der blev uddelt til årets medaljeuddeling. Overrækkelsen stod H.M. Kong Frederik for. Det er første gang, at kongen selv overrækker medaljerne.

”Der var ingen af os, der var forberedt på, at det var kongen, der skulle overrække medaljen til os. Det blev først breaket på dagen. En ting er at blive anerkendt for sin flid og det arbejde man lægger i håndværket, som er den ene del af den Massmannske Medalje, men det betyder for mig også meget at modtage en medalje for det menneske man er over for sine kammerater og sin omgivelser, som også er en del af begrundelsen for at jeg er blevet indstillet. Så det er både flid og det at man er et godt menneske, som man får anerkendelsen for. Og når det så er kongen, der overrækker den selv, bliver det jo noget helt særligt. Det var mega fedt,” siger Madeleine.

Hun har svært ved at sige, om dagene levede op til forventningerne, for hun vidste ikke helt, hvad der var at forvente.

”Jeg kender ikke andre fotografer, der er blevet indstillet. I mange andre fag er det mere almindeligt kendt at man kan få medalje. Så at vi kan få den anerkendelse i vores fag, synes jeg er noget særligt. Det er dejligt at stoppe op og være stolt af sig selv. Og så havde jeg min chef fra The Lab, hvor jeg er uddannet, med. De har aldrig før haft nogen indstillet, så det var dejligt at dele oplevelsen med ham.

En af de ting, der kom bag på Madeleine, var de mange oldermænd fra de enkelte laug, og ikke mindst deres flotte kæder.

”Jeg var slev ikke forberedt på hvor flot de var klædt og udsmykket. Normalt er det kvinder der har de flotte smykker, men her er det oldermændene, der har de flotteste smykker. Det giver også noget ekstra til oplevelsen. Når jeg så på dem, blev jeg ekstra stolt over at få medalje.”

Udover selve medaljen fik Madeleine også et legat, hvilket hun ikke var forberedt på.

”Jeg vidste ikke at jeg også skulle have et legat. Det var en surpriserunde, da vi også fik tildelt legater. Og så var jeg meget overraskede over de mange gode taler og i det hele taget, den måde uddelingen foregik på. Jeg kommer fra en baggrund som balletdanser fra Det Kongelige Teater, så jeg kender flere, der har fået ridderkors. Men i mit fag har jeg aldrig mødt andre, der har fået nogen former for medaljer. Da jeg som barn arbejdede på at blive danser, var det noget men drømte om, men nu regnede jeg ikke med at få en anerkendelse på den måde. Det var stort også at se andre få medalje og så at kongen er med og giver håndtryk. Jeg har tidligere været til begivenheder med kongen, men det at han her er med til at anerkende håndværkerne var stort,” siger Madeleine.

Efter medaljeuddelingen har Madeleine måttet forklare mange, hvad medaljen går ud på.

”Jeg delte billeder fra uddelingen på Instagram, så der er mange, der har set det. Derfor har det været sjovt at være ude på opgaver bagefter. Det har været spændende at skulle forklare folk, hvad medaljen går ud på. De har været nysgerrige fordi de ikke har vidst hvad det gik ud på. I mit fag er det ikke så kendt at man kan få medalje for sit håndværk og jeg er nok lidt ydmyg om det. Men folk har været så søde, når jeg har fortalt om det,” siger Madeleine.