En helt almindelig efterårsdag med grå himmel over industrikvarteret i Hillerød. Tømrermester Anders Mainz kommer mig i møde, smilende og venlig, og tager imod i de relativt tomme lokaler. ”Vi er ved at flytte herhen fra nr. 20,” forklarer Anders Mainz.
Han er ved at flytte virksomheden og privaten sammen på den nye adresse, og det at have familien tæt på sig betyder meget for Anders Mainz. Faktisk så meget at han ser sine medarbejdere som en del af familien. For ham er det vigtigt at alle er en del af et hold af folk med hjertet på det rette sted. Man skal af natur gerne ville bidrage som menneske og være en del af et hold når man er ansat hos Anders Mainz.
Holdet lige nu består af tre lærlinge, fem svende og en deltidsprojektleder der er bygningskonstruktør. To af de ansatte er universitetsuddannede, men det er mere det menneskelige der er vigtigt når man arbejder hos Anders.
”Jeg ved ikke om det er noget man kan lære, men man skal være åben for kulturen for at arbejde her. Det er frihed under ansvar, og medarbejderne skal gøre et godt arbejde fordi det nu er sådan de er. Ikke fordi jeg siger det. Jeg skal nok sikre de overordnede rammer og sørge for at alle bliver anerkendt og får den hjælp de har brug for. Det er ikke alle der passer ind, men det fungerer med de 10 der er her nu,” siger Anders Mainz.
På det nye kontor skal Anders’ hustru også holde til med sit møbelfirma, så familiefølelsen følger med ind i virksomheden.
Wall Street, modeljob og en åbenbaring
Det er langtfra en helt almindelig historie som Anders Mainz kan fortælle når han får spørgsmålet om hvorfor han blev tømrer. Vejen til virksomheden i Hillerød, og arbejdet med det bæredygtige byggeri, har bogstaveligt talt været en lang rejse både fysisk og åndeligt.
”Jeg havde nogle år hvor jeg ikke vidste hvad jeg ville. Først gik jeg i gang med en økonomuddannelse og kom i praktik på Wall Street i New York. Jeg var der i fire måneder og blev tilbudt et godt job, men den meget kommercielle fokus var ikke mig, så jeg solgte alt hvad jeg ejede og tog til Todos Santos i Mexico, en kunstnerby hvor jeg selv boede og malede malerier. Derfra tog jeg videre til bl.a. Kina og Tibet hvor jeg fandt frem til et Kung Fu-kloster som man kun kan finde ved at spørge sig frem. Jeg rejste på tommelfingeren hele vejen,” siger Anders Mainz der med tiden løb tør for penge og derfor tog tilbage til New York for at blive model og tjene penge.
”I New York blev jeg model og arbejdede både i USA og London. Jeg blev en del af modebranchen med alt hvad dertil hører af fester og stoffer. Jeg arbejdede tæt sammen med modefotografen David LaChapelle og boede sammen med otte kunstnere i Brooklyn. Senere startede jeg en virksomhed i London hvor vi lavede År 2000-stjernekastere i forbindelse med årtusindeskiftet”.
Man bliver nærmest forpustet af de mange oplevelser som Anders Mainz havde som ung ude i verden, men fra at have haft fart på, med blandt andet mode og iværksætteri, skete der Anders noget livsændrende en dag i New York.
”Jeg vågnede op en nat og fik en åbenbaring. Kristus talte til mig og sagde at jeg skulle tage hjem til Danmark og blive tømrer. Det var et kald som jeg ikke kunne se meningen med. Jeg havde 10 tommelfingre, og havde aldrig tænkt på at blive håndværker. Men jeg fulgte mit kald og tog hjem for at gå i tømrerlære. Det var ikke let for mig at finde ud af, men jeg gjorde mig umage og lærte faget med tiden, og jeg bestod svendeprøven med udmærkelse,” siger Anders Mainz.
Biobaseret bæredygtighed
Anders Mainz kom godt igennem uddannelsen og blev svend i 2007. Han havde ingen ambitioner om at blive selvstændig, men ville bare være tømrersvend. Gennem 10 år arbejdede han i fire forskellige virksomheder, men han var ikke særlig glad for måden at arbejde på. Derfor ville han skabe sin egen virksomhed på sin egen måde.
”Efter de 10 år kunne jeg ikke mere. Branchen er meget traditionel og den måde, der var forskel på mester, svend og lærling var jeg ikke glad for. Så jeg sagde op, gik hjem og sagde at jeg ville starte for mig selv. Jeg havde ingen kunder til at begynde med, men jeg fik en opgave som underentreprenør for et køkkenfirma som jeg satte køkkener op for. Køkkenfirmaet havde en samarbejdspartner der skulle have sat inventar op i 33 lejligheder, og de spurgte mig om jeg kunne skaffe et sjak på seks mand fra den ene dag til den anden. Det kunne jeg, og så kom jeg for alvor i gang”.
Med opgaverne kom der flere medarbejdere til. Samtidig ledte opgaverne til nye bekendtskaber. Anders mødte blandt andet en der arbejdede med åndbar træfiber som isoleringsmateriale, og det skærpede hans interesse for biobaserede materialer og bæredygtigt byggeri.
”Det var meget interessant, og vi havde på det tidspunkt købt et hus vi ikke kunne være i fordi vi fik allergi af at bo der. Det skærpede min interesse for mere åndbare isoleringsmaterialer, og jeg begyndte at sætte mig grundigt ind i emnet. Jeg kom frem til at ville udvikle en model til at bygge huse af bæredygtige materialer som var mere åndbare. Derfor gik jeg i gang med at nørde hvordan dét kunne lade sig gøre,” siger Anders Mainz.
Det var tilbage i 2017 at han begyndte på at undersøge mulighederne for at skabe et bæredygtigt koncept, og det har ikke været nemt at komme frem til en holdbar model.
”Jeg ville selv udvikle en model og nørdede det hele tiden gennem flere år. Mit mål var at få en forretning op at køre med bæredygtigt byggeri, men det var ikke nemt, og jeg har været ved at give op mange gange. Jeg har dog hele tiden fået at vide at jeg skulle blive ved. Det at bygge bæredygtigt var grunden til at jeg skulle rejse hjem i sin tid for at gå i tømrerlære. Faktisk er det først nu det giver mening,” siger Anders Mainz der tydeligt har troen med sig i sin dagligdag.
Græsrodsbevægelse
Tilbage i 2017 var der ikke mange der arbejdede med bæredygtigt byggeri, så det måtte Anders Mainz.
”Da jeg gik i gang, var der meget få på markedet. Det var nærmest en græsrodsbevægelse, og det var et puslespil at finde de ting der passer sammen til et byggeri når man skulle bygge bæredygtigt. Det gjorde det svært at komme frem til et resultat. Siden er der sket noget inden for det bæredygtige byggeri, og i dag er det blevet til en stor niche inden for byggeriet. Der er for eksempel Building Green-messer hvor der er fokus på rådgiverne, og Håndværksmessen der er for de udøvende håndværkere, men det udgør stadig en forholdsvis begrænset del af det samlede byggeri,” siger Anders Mainz.
Det har været en kamp at finde materialerne, men Anders har fået opbygget et godt netværk blandt leverandører og rådgivere, og der er efterhånden mange som gerne vil bygge bæredygtigt. Det kræver dog at man starter forfra når man går i gang med byggeprocessen fordi bygningsreglementerne ikke er udformet til bæredygtigt byggeri.
”Man kan sige at vi starter med et hvidt lærred hver gang. Der er ikke noget stort marked og derfor ikke standarder for upcyclede materialer og åndbare byggerier uden brug af plast. Når jeg går i gang med et projekt, kigger jeg først på planen og derefter på økonomien. Nogle synes jeg er tosset fordi det er den omvendte måde af hvordan man normalt udarbejder et byggeprojekt. Men jeg kan ikke lade være, og jeg har medarbejderne med mig for det giver også mening for dem at være med til at sætte en standard på området,” siger Anders Mainz.
Modige bygherrer
Lige nu er Anders og hans hold i gang med at bygge boliger for Andelsgaarde i Melby i Nordsjælland. Det er et byggeri hvor der lægges et biobaseret stråtækt tag og bruges masser af genbrugstræ.
”Vi vandt projektet som en hovedentreprise, og derefter lavede vi om på det, så vi kunne få mindre ressourceforbrug hele vejen rundt i byggeriet. Det tager lang tid at planlægge i forhold til konventionelt byggeri, men det giver mening – også for bygherren,” siger Anders Mainz.
Et andet stort projekt som tømreren er i gang med, er nogle helt særlige rækkehuse der skal bygges for Ikano Bolig, som har købt 75 hektarer jord ved Vinge i Frederikssund. Her vil Ikano sætte en ny standard for deres byggerier når de bygger 200 boliger. Inde i midten af området skal der bygges fire rækkehuse som skal være en slags grønne prototyper for fremtidigt byggeri.
”Vi har udviklet rækkehusene sammen med Ikano. De ville sætte en standard for deres byggerier, og de har fundet os fordi vi er drevet af den samme vision. Da vi udviklede modellen for husene, gjorde vi det omvendt af hvordan man normalt udvikler byggeprojekter. Vi satte os sammen med bygherren og alle øvrige involverede og formede planerne ud fra materialer og principper. Først på tredje møde kom arkitekten på banen. Vi brainstormede på materialer, konstruktion og sammensætning af byggeriet. Der er ikke nogen af materialerne som er specialudviklet. Det var et krav fra Ikano. Alt er fornybare og åndbare materialer. Udgangspunktet er at det vi laver her, vil alle kunne lave,” siger Anders Mainz.
Udfordringen ved et projekt som Ikano-husene er, ifølge Anders, at man skal gøre op med de almindelige skel mellem de enkelte involverede i byggeprojektet.
”Ofte har du den udfordring at du har en arkitekt, en bygherre og en håndværker der alle vil have deres vilje. Det har vi gjort op med her. Vi var enige om at alle er lige vigtige, og på den måde løste vi opgaven sammen. Vi har en visionær bygherre og to samarbejdspartnere der har taget skridt til at de skal lykkes. Det bedste ved det hele er at økonomien er den samme som hvis vi havde bygget konventionelt. Fordelen ved at bygge biobaseret er at det er mere simpelt. Materialerne er dyrere, men byggetiden falder drastisk når vi er oppe på så store flader. Så jo mere vi bygger, jo billigere bliver det i tid,” siger Anders Mainz.
Nu er der søgt byggetilladelse, og selve byggeriet går i gang til marts. Anders efterlyser flere innovative bygherrer der ligesom Ikano udfordrer byggemetoder og giver plads til bæredygtige byggerier.