Solen skinner fra en skyfri efterårshimmel i Stensved. Her står Bjørn Nordstrøm klar foran den store hal hvor virksomheden har sit mødested og sine maskiner. Hallen er dog ret tom, og det eneste menneske er Bjørn. Sådan skal det også helst være, for det betyder at alle mand er ude på opgaver. For der er opgaver på det meste af Sjælland for virksomheden fra Stensved.

”Benny og jeg kørte sammen i et andet firma da vi besluttede at starte for os selv tilbage i 2009. Vi havde et godt samarbejde og så meget ens på tingene, så vi ville gerne prøve at være os selv. Det startede med et brag da vi fik en opgave for Pihl & Søn, et firma vi kendte fra tidligere. De skulle have lagt granitfliser på et stort tag på en koncertsal i Liverpool. Det var en stor opgave for os som nystartede selvstændige, og det gav os den indsprøjtning vi havde brug for til at investere i biler og maskiner til vores firma,” siger Bjørn Nordstrøm.

Navnet forpligter

Til at begynde med var ambitionen ikke at blive en stor virksomhed. Det var tanken at det bare skulle være Benny og Bjørn og et par mennesker mere. Men på et tidspunkt tog opgaverne til, og makkerparret, der ikke skal forveksles med de to svenskere med samme navne fra ABBA, måtte udvide.

”Allerede året efter vi startede, havde vi så meget at lave at vi måtte ansætte folk. På et tidspunkt har vi været over 20 ansatte, men som i andre håndværksfag skifter det lidt med travlheden, og i dag er vi 14. Det er en blanding af brolæggere og arbejdsmænd, og så et par grå gartnere som primært løser opgaver i forbindelse med alt det fjernvarmearbejde der er i gang, særligt i København. Derudover har vi lige nu en lærling. Det er vigtigt for os at uddanne nye brolæggere, så vi har altid mindst én lærling,” siger Bjørn Nordstrøm.

Navnet på virksomheden sætter en vis standard, og det var da også med i overvejelserne da de to partnere i sin tid skulle finde på et navn til deres nye virksomhed.

”Navnet opstod på vej ind mod København en dag. Vi var enige om at det skulle skille sig ud fra de mange håndværksvirksomheder der hedder noget med ejerens initialer. Jeg havde lige fået medalje for min svendeprøve, og vi syntes at vi var bedre end andre. Så kom det ud af munden på mig at vi skulle hedde Dansk Kvalitets Brolægning. Det er selvfølgelig et navn der gør at vi skal levere et arbejde i høj kvalitet, men det mener jeg også vi altid har gjort, og vi gør alt for at uddanne lærlinge i alle typer opgaver, så de også kan leve op til det. Brolægning er en kunstform. En plads er som et maleri, som for eksempel belægningen på Amalienborg Slotsplads. Så det er ikke bare at knalde stenene ned i gruset. Det skal stå ordentligt når vi er kørt, og holde mange år. Det er det vi gerne vil kendes for, og så er det jo et navn som folk kan huske,” siger Bjørn Nordstrøm.

Mekanikeren, der blev brolægger

Bjørn Nordstrøm blev oprindeligt uddannet automekaniker, men efter at have skiftet olie og bremser i nogle år havde han lyst til at prøve noget andet. Han skiftede derfor til at blive håndmand og senere lærling i virksomheden, hvor han og Benny Jensen mødtes, og hvor Bjørn startede med at sørge for at Benny havde materialer til arbejdet.

”Lønnen som brolægger var bedre end som automekaniker, og samtidig var arbejdet mere afvekslende. Så faget fangede mig. Jeg blev voksenlærling og slap for et år af uddannelsen efter min meritprøve. Så da jeg var 30 år, blev jeg udlært som brolægger og havde så to håndværksuddannelser,” siger Bjørn Nordstrøm.

Siden er det blevet til mange spektakulære opgaver. Faget udmærker sig ved at resultatet kan ses af alle, og ved at det samtidig er meget bæredygtigt. Begge dele er noget der har en betydning for brolæggeren.

”Det vi laver, er jo mange gange monumenter som man kan se rundt omkring i byen. Vi har blandt andet været med til at sætte pladsen foran Glyptoteket og også foran AP Møller Mærsks hovedsæde. Begge er gode eksempler på hvad det er vi kan lave som brolæggere. Og så kan man jo ikke få noget mere bæredygtigt materiale end granit. Det forgår ikke, og det kan genbruges når det på et tidspunkt måtte blive taget op. Jeg kan godt lide tanken om at man laver noget man er stolt af. Alle kan se de flotte resultater når det er offentlige pladser. Det er ikke det samme som mekanikerfaget hvor man laver service på den ene bil den ene dag og en anden næste dag. Brolæggerfaget er mere alsidigt, og resultaterne er mere synlige,” siger Bjørn Nordstrøm.

Se mulighederne i uddannelsen

For Bjørn rækker interessen for faget i dag længere end blot selv at udføre det gode håndværk. Der skal udbredes viden om faget, så flere vælger det til.

”Vi skal have flere brolæggere, både fordi det er et godt fag og fordi vi skal vedligeholde vores kultur og vores byer som de er tænkt. Det skal ikke være asfalt og beton det hele. Der er al mulig god grund til at vi har de store torve med flotte belægninger, og som brolægger har man mulighed for at sætte sit eget præg på arbejdet. Og hvis man laver det godt, skal der ikke pilles ved det i mange år frem,” siger Bjørn Nordstrøm.

Han har rettet sin fokus på at gøre uddannelsen som brolægger mere attraktiv for unge, og har flere gode argumenter og idéer til hvordan det kan lade sig gøre.

”Jeg vil gerne arbejde for at tiltrække flere lærlinge. Jeg sidder i det lokale uddannelsesudvalg på NEXT i Glostrup og er skuemester både på svendeprøver og på Skills, og jeg har besluttet at bruge mere tid på at gøre opmærksom på mulighederne. På NEXT har vi en dygtig faglærer, der hedder Nikolai Thorsen. Han har gjort Grundforløb 1 (GF 1) spændende for Struktør- og brolæggerfaget. De unge får mulighed for at lege med forskellige materialer og prøve faget af. Det har gjort at der er flere der søger ind på uddannelsen efter forløbet,” siger Bjørn Nordstrøm.

Han har nu taget sagen videre til Brolæggerlauget som laver en konference hvor de øvrige tekniske skoler deltager, og hvor Nikolai Thorsen skal fortælle om sin metode på GF 1. Håbet er at underviserne kan blive inspireret, og at det kan være med til at tiltrække flere til uddannelsen på sigt.

”Vi har 14-15 elever pr. hold, og der bliver uddannet omkring 25 brolæggere om året. Det er alt for lidt i forhold til behovet og i forhold til at holde faget i gang. Derfor har vi brug for omtale og tiltag som det de har på NEXT GF 1-forløbet, og det er konferencen i lauget et eksempel på,” siger Bjørn Nordstrøm.

Artiklen fortsætter nedenfor

Bjørn og Benny har selv uddannet mange brolæggere siden de grundlagde virksomheden. Stort set fra begyndelsen har de haft lærlinge, og det er vigtigt for dem at de nye brolæggere bliver dygtige til deres håndværk. Da Bjørn blev udlært, fik han bronzemedalje for sit svendestykke, og flere af lærlingene i virksomheden har siden gjort sig fortjent til medaljer. Et år fik hele to lærlinge den eftertragtede anerkendelse som en bronzemedalje er, og fik overrakt Håndværkerforeningens medalje på Københavns Rådhus under overværelse af H.M. Dronning Margrethe. Det er også blevet til to guldmedaljer ved DM i Skills, senest i 2023.

”Det er vigtigt for os at uddanne nye brolæggere, og sikre at de bliver dygtige til faget. Så vi har altid mindst én lærling hos os, og vi sender altid vores lærlinge ud på både de lettere og de svære opgaver. Det er ingen kunst at sætte kantsten eller fortovsfliser derudad. Det skal de selvfølgelig også kunne, men de skal også ud og arbejde på de sværere opgaver,” siger Bjørn Nordstrøm.

Væk med ”mor-effekten”

En af de store hovedpiner i forhold til at få flere til at vælge brolæggeruddannelsen, er det Bjørn kalder ”mor-effekten”.

”Når en mor får at vide at hendes søn vil være brolægger, bliver hun skræmt fordi hun er bange for at man bliver slidt ned. Men det er ikke et problem mere. Der er sket meget på det område siden jeg startede. Den måde man arbejder på i dag, er meget anderledes. Vi har fået fjernet det der rigtigt slider, så man kan være i faget et helt arbejdsliv hvis man tænker sig om og bruger de hjælpemidler vi har. Her hos os har vi alene investeret 1-1,5 millioner kr. i løfteudstyr, hvilket har gjort at de meget tunge løft er væk. Den historie har vi brug for at få fortalt,” siger Bjørn Nordstrøm og uddyber udviklingen i forhold til det tunge arbejde:

”Tidligere løftede man stenene med håndkraft når man lavede kantstensarbejde. Nu har vi en særlig tang, så man med den løfter stenene fra bilen og placerer dem hvor de skal ligge. En meter sten vejer samlet 100 kg, men med løftegrejet slider man ikke på kroppen som tidligere. Det er selvfølgelig vigtigt for den enkelte medarbejder og for virksomheden. For ved at fjerne de tunge løft, har man færre sygedage og kan holde til arbejdet i længden.”

Inspiration til opfindelser

Udover det udstyr som virksomheden har købt til at minimere de tunge løft, har Bjørn også brugt sin første uddannelse som automekaniker til at udvikle et par hjælpemidler til arbejdet som brolægger. Det ene er en batteridrevet vandpumpe som bliver brugt til at reducere støvet når man skærer fliser.

”Vi har lavet et system, som er meget nemmere at have med end de pumper vi tidligere brugte. Det er en vandpumpe, der selv kan dosere vandet, der skal bruges, og som ikke larmer mere end en mikrobølgeovn. I modsætning til dem man normalt bruge i branchen, bliver pumpen drevet er et lille batteri, som kan køre i timevis på en opladning. Problemet med de almindelige pumper er, at de er store og kræver generator, som larmer meget og derfor generer forbipasserende og butikkerne. Med vores løsning er det både blevet lettere og støjsvagt at vandslibe på gaden,” siger Bjørn Nordstrøm.

Pumpen er blevet CE-godkendt, og foreløbig er der solgt 12 stk. af modellen. Men det er Bjørns håb at den kan sælges i større omfang med tiden.

En anden opfindelse hvor fortiden som automekaniker har været en fordel, er et stativ som man kan placere store fortovsfliser på og vende dem uden problemer. Inspirationen kommer fra et lignende stativ som bruges når man tager en motor ud af en bil og skal reparere den.

”Jeg udviklede stativet i forbindelse med at vi lavede hele pladsen foran afgangsterminalen i Københavns Lufthavn. Fordi der er meget trafik, og området ofte bliver fejet med fejemaskiner, var det et krav at fliserne skulle være meget holdbare. Derfor brugte vi et særligt betonprodukt der hedder Mapei. Det kræver at der påføres lim på bagsiden af fliserne før de lægges i betonen, og det var nærmest umuligt. Så jeg udtænkte stativet som man let kan løfte flisen op i med maskinkraft, fastgøre den, og derefter let vende den og påføre limen. Det gjorde det let at løse opgaven. Vi vandt en arbejdsmiljøpris for stativet, og jeg håber at vi kan sælge stativerne til andre på et tidspunkt,” siger Bjørn Nordstrøm.

Brolæggerprisen og andre store projekter

Vi går alle på gader, stræder og pladser, men tænker sjældent på hvordan de ser ud som helhed, og ikke mindst hvordan stenene er sat. I hvert fald ikke så længe de ligger lige. Men når man taler med en brolægger, er der naturligvis flere opgaver der er værd at lægge mærke til.

Nogle af de projekter som Bjørn nævner, er pladsen foran Københavns Lufthavnsterminal og foran AP Møller Mærsks hovedkontor på Esplanaden. Og så fremhæver han også arbejdet på Femernforbindelsen. Her har virksomheden lagt sten på selve fabriksområdet hvor de store elementer til sænketunnellen bliver fremstillet. Området er på 7,5 kvadratkilometer og er delt op i et arbejdsområde og et område hvor arbejderne på projektet bor.

”Vi har blandt andet lagt alle fliserne i området og lavet rammerne til parkeringspladserne. Det er et imponerende projekt. Jeg var med fra dengang der kun stod en kontorbygning, og der kommer løbende nye opgaver. Selv om vi er en mikrobrik i det store projekt, er det spændende at være med til,” siger Bjørn Nordstrøm.

På listen over særlige opgaver er der et ganske særligt projekt som har stor betydning for Bjørn og Benny. Det er det prisvindende Mølleporten i Stege. En plads ved en historisk byport som i sin tid var indgangen for de handlende når de skulle på marked. Her har Bjørn og Benny sat stenene i forbindelse med at pladsen skulle lægges om, og det var en opgave der adskilte sig fra mange andre opgaver. Ikke mindst ved at blive præmieret med Brolæggerprisen 2023 fra Brolæggerlauget.

”Opgaven med at sætte pladsen ved Mølleporten var på mange måder en speciel opgave, i forhold til den måde den skulle løses på. Der var stor detaljeringsgrad, og pladsen blev sat i en kombination af nordiske brosten og chaussésten. Der skulle sættes 79.000 sten med håndkraft på den 1.200 kvadratmeter store plads. I selve byporten er de gamle belægninger med brosten og pigsten. Vi havde involveret alle vores brolæggere og lærlinge, og hvis det ikke sad i skabet første gang, lagde vi det om. Vi kræsede meget for detaljeringsgraden, og når man laver noget i ens egen baghave, har det ekstra betydning at Vordingborg Kommune som bygherre har fået Brolæggerprisen for Mølleporten,” siger Bjørn Nordstrøm.

Brolæggerprisen uddeles hvert år af Brolæggerlauget, og det er pensionerede brolæggere der vurderer de indstillede projekter og indstiller til bestyrelsen hvilket projekt der skal have prisen.

Mangler et ”Puk Elgaard-program”

Efter et par timer i selskab med Bjørn Nordstrøm er der ingen tvivl om at han er en håndværker der brænder for sit fag, og som arbejder for at få mere fokus på det.

”Jeg kan frygte at fremtiden bliver mere asfalt og beton, men jeg håber at vi får flere til at vælge vores fag, så vi kan bevare de mange flotte pladser rundt omkring i byerne. Vi mangler et tv-program med Puk Elgaard hvor der bliver sat fokus på vores unikke arbejde rundt omkring i byerne, ligesom hun har sat fokus på eksempelvis gartnerfaget. Men indtil det måske kommer, må vi selv arbejde for at få gjort opmærksom på vores fag, for jeg vil være ked af hvis det går tabt,” siger Bjørn Nordstrøm.