Virksomheden, der er stiftet i 1884, har en fælles historie med den gamle have, men er meget mere end det. Henrik Sillemann har styret virksomheden i snart 30 år og er stadig i fuld gang med at udvikle den.

”Jeg blev glarmester, fordi min far var glarmester. Egentlig ville jeg læse videre og være ingeniør, men det fik jeg aldrig gjort. Og jeg savner det heller ikke i min hverdag. Det er en fordel, at jeg kender faget, og at jeg kan lave det meste. Så jeg er glad for, at jeg gik denne vej. Arbejdet har udviklet sig med årene, så der sker hele tiden noget nyt. Der er ikke mange ens dage her,” siger Henrik Sillemann.

At glarmesteren kan lave det meste, er nok lidt af en underdrivelse. Virksomheden løser opgaver, store som små. Et godt eksempel på en stor opgave er, at de har lavet nye vinduer for organisationen TEKNIQ, en opgave, der blandt andet omfattede en særlig solafskærmning på de store vinduer. Et andet eksempel er, at de har lavet glasvægge for BMW i deres kontorer, og Frederiksberg Kommune er også en god, fast kunde, ikke mindst hver gang en bold bliver skudt igennem et vindue.

”Jeg kan godt lide variationen og også at nogle opgaver er komplekse. Det at kunne løse opgaver som ikke er lige til, gør arbejdet spændende. Det er jeg opdraget og oplært til af min far, og det kommer mig meget til gode i dag,” siger Henrik Sillemann.

Lang historie med Tivoli som følgesvend

Henrik Sillemann overtog firmaet fra sin far, Robert Sillemann, i 1999. Robert havde selv været i lære i virksomheden i 1950’erne, dengang den var ejet af familien Worm.

”Oprindeligt hed firmaet Peters, og siden kom Worm til. Fra starten af 1900-tallet blev det til G. Worm og Søn, og det var dér, min far blev ansat som lærling og senere overtog det. Det hele startede på Vesterbro på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej. Vi har stadig en lille forretning på Gasværksvej, hvor man kan indlevere til indramning, men i mange år har vi haft hovedkontor og værksted her på Frederiksberg,” siger Henrik Sillemann.

Det bringer os tilbage til Tivoli. For hvorfor bliver tankerne ledt derhen, når man træder ind i butikken hos Worm? Farverne, lamperne og billederne. Der er mange elementer, som tydeligt trækker tråde til Tivoli.

”Da min far Robert overtog Worm i starten af 80’erne, fik han også Tivoli som kunde. Tivoli havde dengang en tegnestue, der styrede alle håndværkere. Der var typisk ét firma til hver slags håndværk, som lavede alt inden for sit felt, og Robert var dygtig til at servicere Tivoli. De var nærmest vores største kunde dengang. Bare de sidste 14 dage inden Tivoli åbnede, blev der arbejdet i døgndrift for dem. Det var dengang, hvor Tivoli kun havde åbent om sommeren. Vi var nærmest som én stor familie,” siger Henrik Sillemann.

Samarbejdet gjorde, at Sillemann fik hjælp fra Tivolis designer Richardt Branderup, da huset på Frederiksberg blev købt og skulle indrettes til forretning og værksted. Branderup tegnede og indrettede forretningslokalet, og lamperne, der hænger rundt omkring, kom alle fra Tivoli. I vinduet er der forskellige farvede glas, som både signalerer, at man er kommet til en glarmester, og samtidig minder om Harlekins dragt, og dermed giver endnu en Tivoli-association.

”Vi har stadig Tivoli som kunde i dag, men det er på et helt andet niveau end tidligere. I dag er der flere glarmestre, som deles om opgaverne, og derfor er opgaverne langt færre end dengang,” siger Henrik Sillemann.

Elsker at gå på arbejde

Henrik Sillemann mener, at glarmesterfaget ikke nødvendigvis er det håndværksfag, der er førstevalg, når unge skal vælge uddannelse. Men det er en skam, siger glarmesteren.

”Jeg har været her, siden jeg var 20 år, og jeg glæder mig stadig til at gå på arbejde hver dag. Glarmesterfaget er et fag med store udviklingsmuligheder. Der er alsidighed i arbejdet, alt fra små til store opgaver, og absolut opgaver, der kræver omløb i hovedet. Fordi der ikke er så mange, der vælger faget, vil der altid være gode jobmuligheder, men som med alle fag skal du vælge det, fordi du kan lide det. Det gør altid arbejdet nemmere, når man kan lide det, man laver.”

Du er ikke et sekund i tvivl om, at det er tilfældet for Henrik Sillemann, mens han viser rundt på lageret og værkstedet, som viser sig at være et stort område bag den gule villa, hvor der står glas i alle størrelser og udformninger. Man kan slet ikke se det store område fra gaden, hvilket vidner om, at der er en lang historie bag virksomheden.

”Jeg er perfektionist og gør ikke noget halvt. Jeg går op i detaljen, uanset om det er farven på det kit, der skal bruges til at skifte et vindue, eller et farvet, ornamenteret glas til en rude i en gammel indgangsdør. Det skal se ordentligt ud og laves med respekt for det hus, som ruden sidder i. Der er mange opgaver på gamle huse her i byen, hvor det er vigtigt at vide, hvordan man får det helt rigtige resultat. Det kan være dyrt, men til gengæld bliver det flot,” siger Henrik Sillemann.

Artiklen fortsætter under billederne

Kæmpe ruder og klatring på tagene

Glarmesterfaget rummer mange forskelligartede opgaver. Der indrammes billeder i butikken og skiftes mindre vinduer rundt omkring i København, men det er især de store opgaver, der fylder hos glarmesterfirmaet.

”Faget har ændret sig gennem årene. For 50 år siden satte glarmesteren ruderne i som det sidste, når byggeriet var næsten færdigt. Det gør vi ikke længere. I dag er det en del af det samlede byggeprojekt, hvor vinduerne leveres direkte fra fabrikken og sættes i. Til gengæld er der mange opgaver, hvor vi skifter vinduer i eksisterende byggeri,” siger Henrik Sillemann.

En af de store opgaver var, da Nationalmuseet skulle have skiftet termoruder. Her krævede opgaven ekstra hjælp, da ruderne skulle skiftes inde over den store museumsbygning midt i København.

”Ruderne sidder som ovenlysvinduer over taget på museumsbygningen og skulle derfor skiftes oppefra. Det krævede, at vi havde en kran til hjælp for at få dem ind over taget. Derfor måtte vi have en kran i Lille Kongensgade, som løftede de gamle ruder ud og de nye ind over taget. Jeg hyrede folk fra et klatrefirma, som styrede ruderne på plads fra taget, mens jeg stod på gaden og guidede dem nedefra. Det var en af de særligt udfordrende og spændende opgaver.”

Sten og bolde giver arbejde

Dengang alle ruder kun havde ét lag glas, var det ofte, at en rude gik i stykker. I dag, hvor de fleste ruder er termoruder i flere lag, sker det sjældnere, fordi de kan holde til mere. På trods af det, er der stadig arbejde for glarmesteren, for der er mange grunde til, at en moderne termorude kan gå i stykker.

”Vi har skiftet ruder på Ørestadens Gymnasium, hvor ruderne er tagvinduer, og eleverne har det med at smide sten op på taget. På Frederiksberg har vi også mange opgaver med at skifte ruder på skolerne. Det sker jo, at en bold rammer en rude. Jeg har engang oplevet, at en elev sparkede en bold ind i en rude, mens vi var ved at skifte ruden ved siden af. ‘Se her, glarmester,’ sagde han provokerende, og så sparkede han bolden ind i vinduet, så ruden smadrede. Men den slags oplevelser har vi heldigvis ikke så tit,” siger Henrik Sillemann.

Når der er brug for en glarmester, skal det for det meste gå stærkt, for et smadret vindue er sjældent godt, når man sidder i et klasselokale eller når det stormer ind i stuen.

”Når der går en rude, skal det laves så hurtigt som muligt ikke mindst når det er hos kommunen. Glarmesterfaget er et servicefag, og derfor er det vigtigt, at vi kan reagere hurtigt, når der skal skiftes et vindue. Det forventer kunderne,” siger Henrik Sillemann.

Nogle gange kan det dog ikke lade sig gøre at skifte en rude med det samme, for opgaverne kan kræve planlægning og involvering af en række samarbejdspartnere. Her har Henrik Sillemann mere en projektlederrolle end en praktisk udførende glarmesterrolle.

Et eksempel er en stor rude, som skulle skiftes ugen efter dette interview på en af Frederiksbergs skoler. Ruden var en stor dobbeltrude i tredje sals højde ud mod Thorvaldsensvej, som er en rimelig trafikeret vej. For at løse sådan en opgave skal der bruges løfteudstyr og kran, og det kræver både bestilling af udstyr og ansøgning om tilladelse til delvis afspærring af vejen. Der skulle tre glarmestre fra Worm samt én ekstra indlejet glarmester til for at løse opgaven (se billedreportage, red.).

Stolt glarmester

Det er de store opgaver, der fylder dagen hos glarmesterfirmaet, og det betyder, at det primært er planlægning og administrativt arbejde, som Henrik Sillemann bruger sin tid på. Men det betyder ikke, at han har glemt passionen for sit fag.

”Selvom jeg sjældent laver fysisk arbejde i dag, er jeg involveret i alle vores opgaver og bruger min faglighed hver eneste dag. Jeg laver alle beregningerne, når vi giver tilbud, og står for planlægningen af opgaverne. Det ville ikke være muligt, hvis jeg ikke kendte faget og vidste, hvordan opgaverne løses i praksis. Overordnet set går det godt, fordi jeg selv ved, hvordan tingene laves.”

Henrik Sillemann gør også en stor indsats for at dygtiggøre sine medarbejdere og gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads.

”Det skal være attraktivt at arbejde her, og derfor er det vigtigt for mig at vise tillid til mine medarbejdere og give dem udfordrende opgaver. Samtidig sørger jeg for, at de er informeret om det seneste nye i branchen – blandt andet ved at lægge relevant information her i køkkenet, hvor vi mødes,” siger Henrik Sillemann.

Nye hjælpemidler

Han taler varmt for at vælge faget, når man er ung, men det er ikke nemt at få lærlinge til glarmesterfaget.

”Dengang jeg var i lære, var vi 36 lærlinge alene på mit hold. I dag er der 6-8 lærlinge om året på landsplan. Interessen for faget er desværre meget lille, så det er svært at få en lærling, selvom vi gør, hvad vi kan for at sælge arbejdet. Vi har stort set altid lærlinge her, når vi kan finde den rette, og hvis man tror, det er et fag, der er gået i stå, tager man fejl. Der er sket meget i den tid, jeg har været i faget,” siger Henrik Sillemann og uddyber:

”Dengang jeg var i lære, var skruemaskinen det nye, men i dag er der sket en enorm udvikling. Vi har fået mange nye teknologiske hjælpemidler som for eksempel en glastykkelsesmåler, der kan måle, hvor meget glas og laminat der er i en rude. Vi har også fået hjælpemidler til at løfte og flytte glas, hvilket er nødvendigt, da mange af vores opgaver består i at skifte meget store ruder, ofte i højden. Så der er masser af muligheder for spændende opgaver med nyt udstyr og værktøj hos os,” siger Henrik Sillemann.