Virksomheden, der er stiftet i 1884, har en fælles historie med den gamle have, men er meget mere end det. Henrik Sillemann har styret virksomheden i snart 30 år og er stadig i fuld gang med at udvikle den.
”Jeg blev glarmester, fordi min far var glarmester. Egentlig ville jeg læse videre og være ingeniør, men det fik jeg aldrig gjort. Og jeg savner det heller ikke i min hverdag. Det er en fordel, at jeg kender faget, og at jeg kan lave det meste. Så jeg er glad for, at jeg gik denne vej. Arbejdet har udviklet sig med årene, så der sker hele tiden noget nyt. Der er ikke mange ens dage her,” siger Henrik Sillemann.
At glarmesteren kan lave det meste, er nok lidt af en underdrivelse. Virksomheden løser opgaver, store som små. Et godt eksempel på en stor opgave er, at de har lavet nye vinduer for organisationen TEKNIQ, en opgave, der blandt andet omfattede en særlig solafskærmning på de store vinduer. Et andet eksempel er, at de har lavet glasvægge for BMW i deres kontorer, og Frederiksberg Kommune er også en god, fast kunde, ikke mindst hver gang en bold bliver skudt igennem et vindue.
”Jeg kan godt lide variationen og også at nogle opgaver er komplekse. Det at kunne løse opgaver som ikke er lige til, gør arbejdet spændende. Det er jeg opdraget og oplært til af min far, og det kommer mig meget til gode i dag,” siger Henrik Sillemann.
Lang historie med Tivoli som følgesvend
Henrik Sillemann overtog firmaet fra sin far, Robert Sillemann, i 1999. Robert havde selv været i lære i virksomheden i 1950’erne, dengang den var ejet af familien Worm.
”Oprindeligt hed firmaet Peters, og siden kom Worm til. Fra starten af 1900-tallet blev det til G. Worm og Søn, og det var dér, min far blev ansat som lærling og senere overtog det. Det hele startede på Vesterbro på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej. Vi har stadig en lille forretning på Gasværksvej, hvor man kan indlevere til indramning, men i mange år har vi haft hovedkontor og værksted her på Frederiksberg,” siger Henrik Sillemann.
Det bringer os tilbage til Tivoli. For hvorfor bliver tankerne ledt derhen, når man træder ind i butikken hos Worm? Farverne, lamperne og billederne. Der er mange elementer, som tydeligt trækker tråde til Tivoli.
”Da min far Robert overtog Worm i starten af 80’erne, fik han også Tivoli som kunde. Tivoli havde dengang en tegnestue, der styrede alle håndværkere. Der var typisk ét firma til hver slags håndværk, som lavede alt inden for sit felt, og Robert var dygtig til at servicere Tivoli. De var nærmest vores største kunde dengang. Bare de sidste 14 dage inden Tivoli åbnede, blev der arbejdet i døgndrift for dem. Det var dengang, hvor Tivoli kun havde åbent om sommeren. Vi var nærmest som én stor familie,” siger Henrik Sillemann.
Samarbejdet gjorde, at Sillemann fik hjælp fra Tivolis designer Richardt Branderup, da huset på Frederiksberg blev købt og skulle indrettes til forretning og værksted. Branderup tegnede og indrettede forretningslokalet, og lamperne, der hænger rundt omkring, kom alle fra Tivoli. I vinduet er der forskellige farvede glas, som både signalerer, at man er kommet til en glarmester, og samtidig minder om Harlekins dragt, og dermed giver endnu en Tivoli-association.
”Vi har stadig Tivoli som kunde i dag, men det er på et helt andet niveau end tidligere. I dag er der flere glarmestre, som deles om opgaverne, og derfor er opgaverne langt færre end dengang,” siger Henrik Sillemann.
Elsker at gå på arbejde
Henrik Sillemann mener, at glarmesterfaget ikke nødvendigvis er det håndværksfag, der er førstevalg, når unge skal vælge uddannelse. Men det er en skam, siger glarmesteren.
”Jeg har været her, siden jeg var 20 år, og jeg glæder mig stadig til at gå på arbejde hver dag. Glarmesterfaget er et fag med store udviklingsmuligheder. Der er alsidighed i arbejdet, alt fra små til store opgaver, og absolut opgaver, der kræver omløb i hovedet. Fordi der ikke er så mange, der vælger faget, vil der altid være gode jobmuligheder, men som med alle fag skal du vælge det, fordi du kan lide det. Det gør altid arbejdet nemmere, når man kan lide det, man laver.”
Du er ikke et sekund i tvivl om, at det er tilfældet for Henrik Sillemann, mens han viser rundt på lageret og værkstedet, som viser sig at være et stort område bag den gule villa, hvor der står glas i alle størrelser og udformninger. Man kan slet ikke se det store område fra gaden, hvilket vidner om, at der er en lang historie bag virksomheden.
”Jeg er perfektionist og gør ikke noget halvt. Jeg går op i detaljen, uanset om det er farven på det kit, der skal bruges til at skifte et vindue, eller et farvet, ornamenteret glas til en rude i en gammel indgangsdør. Det skal se ordentligt ud og laves med respekt for det hus, som ruden sidder i. Der er mange opgaver på gamle huse her i byen, hvor det er vigtigt at vide, hvordan man får det helt rigtige resultat. Det kan være dyrt, men til gengæld bliver det flot,” siger Henrik Sillemann.
Artiklen fortsætter under billederne



