Som barn gik Birna Bäck nede på farfar Arne Bäcks værksted. Hun så ham ådre, marmorere og forgylde, og spurgte om det var ægte guld. Det forvissede farfar sit interesserede barnebarn om at det var, og fascinationen ved håndværket var vakt.

”Jeg var meget glad for at gå med min farfar på værkstedet og se ham arbejde. Det gjorde at før jeg gik i gymnasiet vidste jeg at jeg ville være maler. Men min far, som ikke er maler, syntes alligevel at jeg skulle tage gymnasiet først, og det gjorde jeg så. Efter gymnasiet var jeg alligevel i tvivl om hvad jeg ville, men jeg vidste jeg ville tjene penge, og det gør håndværkere, så derfor vendte jeg tilbage til tanken om at blive maler, for det er det håndværksfag det er mest acceptabelt for kvinder at være i,” siger Birna Bäck.

Ekspert i historiske malerteknikker

Når man taler med Birna Bäck om hendes virke som maler, dukker farfar hele tiden frem i samtalen, og ikke mindst i stuen hvor der er billeder af hende og farfar. I gangen står også hans flotte svendestykke: et møbel som han har ådret. Så der er grund til at lade Birna præsentere Arne Bäck.

”Min farfar var uddannet møbelmaler og konservator. Han satte sig for at bringe kvaliteten af marmorering og ådring tilbage. Blandt andet underviste han i det på Frederiksberg Tekniske Skole og udbredte på den måde kendskabet til de gamle malerteknikker. Han studerede sten og træ for at få det mest vellignende resultat, og han blev meget anerkendt for sin kunnen som han gav videre til mange andre malere,” siger Birna Bäck.

Inspirationen fra farfar Arne var med da hun skulle finde en læreplads. Det blev nemlig hos Flemming Jensen fra Raadvad Maleren der var hendes farfars gamle lærling. Så på den måde var der her en rød tråd der ledte Birna ind i faget som hun gik til med ærefrygt og et mål om at blive dygtig. For hun ville gerne gøre farfar stolt.

”Da jeg kom i lære, mente min læremester at faget lå i blodet hos mig. Det gjorde at det var hårdt arbejde for mig, ikke mindst fordi jeg følte at jeg havde meget at leve op til. Jeg havde det sådan at malerfaget var min farfars fag, ikke mit. Jeg sagde til min læremester at jeg ville have en guldmedalje, men fik så at vide at man kun kunne opnå sølv for sin svendeprøve, så det blev i stedet målet. Jeg gik meget aktivt ind i min læretid og brugte mange egne interessetimer på værkstedet. Om fredagen lærte Flemming os at marmorere i olie. Det var frivilligt at være med, men jeg var der altid for jeg ville lære mest muligt,” siger Birna Bäck.

Hun bestod svendeprøven med ros, da hun blev udlært i 2014. Men hendes læremesters søn forsikrede hende om at det var helt i orden at bestå med ros, selv om målet var medalje.

Efter læretiden fortsatte Birna Bäck på sit lærested som i mellemtiden havde fået ny ejer. Men da hun blev vinterfyret på grund af for få opgaver, fik hun et arbejde i et andet firma hvor hun fik en opgave med at male noget om som en anden ikke havde malet godt nok. Det såede frøet med idéen om at blive selvstændig.

”Jeg blev ret hurtigt træt af at rette op på andres fejl, og fandt ud af at jeg lige så godt kunne starte for mig selv, for så var der kun mig at klage til hvis noget skulle laves om, og kun mig til at lave det om. Det er jo ikke muligt for nogen at undgå at lave fejl. Heller ikke for mig selvfølgelig; men når jeg er mig selv skal kun jeg stå til ansvar for mine kunder. Det var baggrunden for at jeg i 2017 startede Malermester Bäck,” siger Birna Bäck.

Bærer arven videre

De klassiske malerteknikker er fortsat på listen over de opgaver som Birna Bäck tilbyder. Siden sin læretid har hun løbende dygtiggjort sig i ådring, marmorering og forgyldning på forskellige kurser på teknisk skole.

”Det er fedt at kunne det. Det er nok lidt en blærerøvsting. Men jeg synes at man skal bruge de gamle teknikker hvis man kan, og det er sjovt at kunne noget som der ikke er så mange der kan. Og fordi der ikke er så mange der kan de gamle teknikker, får jeg en del kundehenvisninger fra kollegaer til den type opgaver,” siger Birna Bäck.

De gamle teknikker fylder dog ikke de fleste arbejdsdage, men der kommer løbende opgaver ind. En del af dem er reparationsopgaver, men der er også store opgaver som skal laves fra bunden. Den største opgave Birna har lavet som selvstændig, men med en samarbejdspartner, var en trappeopgang på Dag Hammerskjölds Allé.

”Opgaven var meget stor. Der skulle både laves ådring og marmorering på alle etager. Det var en opgave med mange processer. Først skulle den gamle maling skrabes ned hvilket alene tog mig to måneder. Derefter kunne vi så gå i gang med selve malerarbejdet. Vi brugte i alt otte måneder på hele projektet, og lavede kun få andre opgaver i den tid. Men resultatet blev flot, og jeg er stolt af det,” siger Birna Bäck.

Hun har også en del opgaver med at reparere marmorering rundt omkring i byen. Og her kommer vi igen tæt på farfar Arne, for en del af opgaverne er hans oprindelige værk der skal repareres. I Sankt Johannes Kirken, lige ved siden af Birnas værksted, har Arne Bäck tidligere lavet marmorering, og med tiden er der naturligvis brug for at få det repareret.

”Jeg har en del opgaver henne i kirken, og i det hele taget både for kirken og Sankt Johannes Gården. Det er alt fra helt almindeligt malerarbejde til de mere specielle opgaver som marmorering,” siger Birna Bäck og tager mig med en tur gennem det meget specielle byggeri som Sankt Johannes Gården er.

Personlig og faglig legeplads

Turen gennem de mange gange og sale er som en historisk vandring kombineret med en fortælling om Birnas helt detaljerede passion for sit fag, og ikke mindst for farver og farvekombinationer.

Vi begynder i hendes egen lejlighed hvor der ved første øjekast ser ud til at være samme farve på alle vægge. Men når man kigger nærmere efter, er der én væg med farveforskel. Det samme er tilfældet i alle andre værelser. Helt gennemtænkt, og et godt eksempel på Birnas blik for farver og rum.

”Jeg kan godt lide at bryde farverne. Det kan blive for mast hvis alle vægge har samme farve. Derfor bryder jeg det med en farve der ligger tæt på de øvrige vægge, men alligevel har en nuanceforskel. Det er vigtigt for mig at man ikke bliver stresset i et rum, og derfor holder jeg mig til rolige farver. Jeg føler at når jeg kommer ind i min gang, får jeg et kæmpe kram hver dag,” siger Birna Bäck inden turen går videre gennem byggeriet.

På vejen er det tydeligt at mærke at stedet er meget mere end et hjem for malermesteren. Det er her hele livet smelter sammen. Som husinspektør er det hende der står for det praktiske i huset, som en slags viceværtfunktion. Derudover er det hende der sørger for alt malerarbejdet. Man kan godt kalde stedet for en personlig og faglig legeplads. Det viser sig tydeligt på turen gennem gangen der forbinder bygningens forskellige dele. Her er malet farverigt i alverdens farver, men intet er tilfældigt.

Artiklen fortsætter nedenfor.

Psykisk og fysisk indvirkning af farver

”Jeg har brugt mine malerrester på at eksperimentere med de forskellige farver op mod hinanden. Det kan godt se tilfældigt ud, men det er det langtfra. Jeg har en helt klar plan når jeg arbejder med farverne, også her i gangen.”

Birna taler videre om farver, og om hvordan hun rådgiver kunderne om farvevalg. Farverne har følelsesmæssige og fysiske påvirkninger på mennesker, og det inddrager Birna i sit arbejde som maler.

”Jeg synes det er sindssygt interessant hvordan farver kan have en indvirkning på psyken og kroppen. Derfor råder jeg kunder til at vælge farver efter hvilke rum der skal males. For eksempel aktiverer farven grøn vores appetit, så den passer til steder hvor man skal spise,” siger Birna Bäck.

Hun har hvad man må betegne som en stærk farveintuition, og den bliver brugt i arbejdet.

”Der er jo mode i farver, og så har kunderne jo også deres egen smag. Men når en kunde ringer og skal have malet, går jeg som udgangspunkt ud fra at det skal males hvidt, sådan som de fleste vil have. Men jeg rådgiver dem meget gerne om at bruge farver og bryde det hvide. Når jeg går ind i et rum, kan jeg mærke hvad der passer ind. Jeg ved ikke helt hvad det er jeg gør, men jeg har lært at læse kunderne og ramme det de vil have. Jeg kan se en farve for mig i et rum. Jeg har lige haft en kunde som havde et rødt farvet skind liggende. Han forestillede sig noget grønt eller blåt, og jeg så farven flaskegrøn for mig i hjørnet i værelset, fordi det passede til det røde skind, og kunden blev glad.”

Birna må også selv siges at være glad for sit fag. Hun brænder for det og tænker nærmest på det hele tiden.

”Det der gør malerfaget fedt for mig, er at du som maler sætter det sidste synlige resultat på et hus eller en lejlighed. Det vi maler, er det kunderne ser på hele tiden. Det gør du ikke på samme måde når du for eksempel er tømrer. Alle kan hver dag se om mit arbejde er superflot, og det kan jeg godt lide,” siger Birna Bäck.

50/50 kønsfordeling

Birna Bäck er langtfra den eneste kvinde i malerfaget. Blandt bygningsmalere er omkring halvdelen af de uddannede malere kvinder. Her adskiller faget sig fra de øvrige bygningshåndværk hvor langt de fleste der bliver uddannet, er mænd. Men hvad er grunden til at malerfaget tiltrækker mange kvinder? Det er det oplagte spørgsmål til den kvindelige malermester.

”Jeg tror der er mange kvinder som er kreative, og det tiltaler dem at male og sætte farver sammen. Det er generelt et godt fag at være i for kvinder. De andre bygningsfag er lidt mere tekniske, og det tiltaler flere mænd, tror jeg. Malerfaget er måske heller ikke så tungt som mange af de andre fag, men hvis man har en illusion om at det ikke er tungt, tager man fejl, for vi slæber jo rundt på 10-liters malerspande. Men det er stadig lettere end at bære et toilet,” siger Birna Bäck med et smil.

Hun taler for at mere synlighed med kvinder i et fag kan være med til at gøre andre håndværksfag mere attraktive. Men det kan kræve tid at få tiltrukket flere kvinder.

”Det har taget lang tid at blive et fag med ligelig fordeling af kvinder og mænd, men det er generelt blevet accepteret at faget også er for kvinder. Hvis det skal lykkes for andre, skal man vise at det kan lade sig gøre ved at fortælle de gode historier om, hvad der gør at faget kan være for alle. Og her er det vigtigt at vise synlighed helt ude på skolerne, så eleverne allerede dér kan blive introduceret til mulighederne i håndværksfagene. Samtidig handler det om at ændre mentalitet og dermed ry og rygte. Der er mange der ikke mener at faget er godt at være i for kvinder, men jeg har altid haft det godt med mine kollegaer. Jeg var selv gravid mens jeg var i lære, og det kunne jeg sagtens klare. Der var kollegaer der ville hjælpe mig med at bære spandene, men jeg ville selv,” siger Birna der gør opmærksom på at det kan kræve at man har lidt humor.

”Malerfaget er et godt fag for kvinder. Men det kræver indimellem at man er lidt rapkæftet og kan være med på hurtige replikker.”

Ifølge Birna Bäck er der ikke mange kvindelige selvstændige malere, og det er der efter hendes mening én bestemt grund til:

”Mænd er mere risikovillige. Jeg tror det er derfor de opnår mere end os kvinder. Det kan være et hårdt pres selv at skulle tjene ind til huslejen, og det er der mange kvinder som ikke har lyst til. Derfor arbejder de ofte som svende i stedet for at være selvstændige. Men jeg arbejder nu både sammen med mænd og kvinder når jeg ikke selv kan nå det hele,” siger Birna Bäck.

Faglig stolthed

Malerfaget har efter Birna Bäcks mening i store træk ikke udviklet sig meget i de år hun har været i det. Men der er dog enkelte områder hvor der er sket noget, og det er ikke nødvendigvis positivt.

”Når man som jeg arbejder med de gamle malerteknikker er det ærgerligt at muligheden for at kunne lave dem er svundet ind. Når man laver kridtlofter, hvilket der stadig er folk med gamle herskabslejligheder der vil have, kræver det kogt mos som bindemiddel. Det kan man ikke købe mere, så du skal købe mos og koge det selv. Et par andre ændringer der er sket før min tid, er selvfølgelig at der er kommet maling der ikke lugter, og at vi er gået fra pensel til rulle. Men en væsentlig ændring er også at mange bygge- og renoveringsprojekter skal gå meget stærkere i dag end tidligere. Det betyder ofte at man kommer til at gå på opgaven samtidig med andre håndværkere. Men det går det ikke nødvendigvis hurtigere af. Hvis man i stedet laver en overordnet plan for hvilke håndværkere der skal komme hvornår, og ikke mindst sørger for at de er færdige til den næste kommer, så skaffer man ro til opgaven, og det går samlet set hurtigere,” siger Birna Bäck og vender tilbage til sin farfar med et eksempel:

”Min farfar løste mange opgaver for kongehuset. Engang, hvor han havde en opgave på Fredensborg Slot, var den forrige håndværker ikke færdig. Derfor afviste min farfar at gå i gang før han kunne få plads til at arbejde alene. Det fik han lov til, men det er desværre ikke altid at det er en mulighed. Jeg savner lidt den faglige stolthed der ligger i at give plads til at løse sin opgave ordentligt,” siger Birna Bäck.

Og den faglige stolthed fornægter sig ikke i opfordringen til at gå malervejen for andre:

”Du skal blive maler hvis du brænder for at levere et flot resultat hver gang. Det er ikke et fag som du kun skal være i for at tjene penge. Du skal være i det for at levere noget der gør folk glade. Jeg skal være maler lige så længe min krop kan holde til det, og bagefter kan det være jeg ender i en malerbutik og hjælper kunderne med at vælge farver, for jeg kan godt lide rådgivningen og kontakten til kunderne,” slutter den farveglade malermester.