Siden 2023 har man på alle byggesager skullet lave LCA-beregninger (Life Cycle Assessment) som viser hvor stor CO2-påvirkning et byggeri har over en 50-årig periode. Det kræver at både arkitekter og ingeniører er bevidste om at byggeriets CO2-udledning ikke må overstige de fastsatte grænseværdier, allerede fra den første streg til et nyt byggeri bliver slået. Beregningerne kræver nye kompetencer, særligt i arkitektvirksomhederne.
”En del af LCA-arbejdet kan klares inhouse med arkitektvirksomhedernes egne konstruktører. Mange har bygget materialekataloger med konstruktionsopbygninger der overholder kravene, med de data, der skal bruges, fremgår, og de bliver brugt til at lave beregningerne i forhold til de materialer der skal bruges til et byggeri. Men der er også en ingeniørkompetence som skal indarbejdes i den samlede udvikling af et byggeprojekt. For på grund af kravene om at holde CO2-aftrykket under de gældende grænser, har det stor betydning om man bruger beton, stål eller træ, for det lander vidt forskellige steder på CO2-stigen. Dermed vil f.eks. valg af bærende byggesystem blive afhængigt af byggeriets samlede CO2-niveau,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Udover arkitekten og ingeniøren er der også andre aktører med i byggeprocessen når det gælder beregninger, blandt andre kalkulatøren.
”Kalkulatøren er den, der regner prisen ud på de samlede byggesager. Dermed bliver Økonomiafdelingen også inddraget i processen med at vælge de rigtige materialer til den rigtige pris og CO2-udledning. En anden aktør er energikonsulenter der hidtil har taget sig af energiberegningerne, men som nu også kan hjælpe med LCA-beregningerne. Endelig er der opstået selvstændige LCA-konsulenter. Både energikonsulenter og LCA-konsulenter bistår blandt andet de mindre virksomheder, herunder også håndværksvirksomheder, med at lave beregningerne,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Nye kompetencer på tegnestuerne
Som en naturlig konsekvens af at der kommer langt flere beregningskrav ind i byggeprocesserne, er der i de senere år sket flere ændringer i arkitektverdenen. Men kan man sige at ”magtforholdet mellem arkitekter og ingeniører er blevet ændret?”
”Det kan man godt. Ligesom energiberegningerne altid har ligget naturligt for ingeniørerne, gør LCA det også. Det betyder at man internt på tegnestuerne ruster sig med teknisk kunnen, blandt andet med konstruktører og nogle steder med ingeniører. Vi kan også se at flere af de store rådgivende ingeniørfirmaer har opkøbt arkitektvirksomheder hvilket til dels også viser hvilken vej udviklingen går. De bliver derfor mere tværfaglige rådgivningsvirksomheder inden for alt der vedrører byggeri,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Et andet sted hvor det kan ses at beregningsdelen for byggeriets grønne omstilling er blevet væsentlig for arkitektvirksomhederne, er på deltagerlisterne for nogle af de kurser Molio udbyder.
” Vi har i samarbejde med Arkitektforeningen udviklet kurserne ”Byggeteknik for Arkitekter” og ”Bæredygtighed og Byggeri” der også giver bæredygtighedskompetencer, og det er meget populært. Vi ser også mange arkitektvirksomheder deltage på kurser om de skærpede LCA-krav der indføres i år. 2/3 af deltagerne kommer fra arkitektvirksomheder. De er ikke alle arkitekter, men en blanding af konstruktører og arkitekter fra virksomhederne. Men det er tydeligt at der er kommet en større bevidsthed om at man skal have de kompetencer,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
LCA-krav skaber mere industrialiseret byggeri
Ifølge Bo Riisbjerg Thomsen er det lige nu ikke svært at komme under de gældende krav for den samlede CO2-udledning på et byggeri. Men fra den 1. juli bliver det svært fordi kravene skærpes yderligere.
”De skærpede krav betyder at vi skal til at stramme os meget mere an for at leve op til kravene. Det vil give udfordringer, ikke mindst på længere sigt, da vi frem mod 2045 skal være CO2-neutrale i byggeriet. Det kræver rigtig tæt samarbejde, ikke mindst mellem arkitekt- og ingeniørvirksomheder, for at finde løsninger der gør at det bliver muligt at opnå,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Han forudser at byggeriet derfor med tiden vil blive mere industrialiseret, og at det derfor bliver sværere at lave unikabyggerier.
”Vi kommer måske til at se mere industrialiseret byggeri og flere præfabrikerede systemløsninger hvor man er 100 procent sikker på kvaliteten, herunder CO2-udledningen. Det vil kræve flere industrialiserede processer, men det betyder ikke nødvendigvis at alt bliver ens og firkantet. Det er jo muligt at lave bløde kurver selv om materialerne er massefremstillet,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Konsekvenser for håndværkerne
Udviklingen i byggeriet og de skærpede krav kan ikke undgå at få konsekvenser for håndværksfagene. Men hvor store og hvilke konsekvenser kan det efter Bo Riisbjerg Thomsens vurdering være svært at spå om.
”Murerfaget arbejder jo med et af de mest CO2-tunge materialer (tegl), hvor der er investeret meget store summer i at udvikle en metode der så at sige fanger CO2’en i skorstenen ved forbrænding (CCS – Carbon Capture and Storage), og lykkes man med at udvikle en rentabel metode for det, vil det murede byggeri fortsat kunne have en stor rolle i fremtiden. Dog peger pilen i retning af biogene og fornybare materialer der ikke udhuler klodens reserver som ler, grus og andre knappe ressourcer – og dermed også i retning af byggeri med lettere komponenter,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Han mener at det måske vil flytte en del af bygningsarbejdet over mod montage- og tømrerfagene. Men gør også opmærksom på at der er nye, innovative CO2-neutrale produkter under udvikling, såsom hampebeton og ubrændte plantefiberarmerede lersten som ligger godt til murerfaget.
Et andet aspekt er at der formentlig vil komme flere renoveringsprojekter i fremtiden.
”Det er forventet at der kommer en stor stigning i antal renoveringsprojekter vs. nybyggeri da der dels er store klimamæssige fordele heri, dels forventes det også at cirkulær økonomi får en langt mere fremtrædende rolle i form af genbrug og genanvendelse. Nogle fremtrædende arkitekter taler ligefrem om et ”byggestop” der skal begrænse nybyggeri markant og tvinge markedet til at udnytte de bygninger der allerede er bygget, siger Bo Riisbjerg Thomsen og uddyber:
”Det vil betyde en kraftig stigning for renoveringsprojekter, og dermed vil behovet for både mange og især kompetente håndværkere fra alle faggrupper også stige. Når gamle bygninger skal renoveres, kræver det at man kender håndværket fra opførelsestidspunktet, og samtidig altså også besidder nye færdigheder ift. at øge bygningens CO2- og energiperformance, komfort mv. Én ting er sikkert: Vi kommer til at se ret store forandringer i fremtidens byggeri,” siger Bo Riisbjerg Thomsen.
Christian Dahl Pedersen, der blandt andet er oldermand for Københavns Murerlaug, giver her sit syn på de udfordringer og muligheder der følger med de øgede krav.