Søren Bernsted er oprindeligt uddannet bygningsmaler, men ville noget andet og tog derfor uddannelsen som malerikonservator i begyndelsen af 1970’erne.

”Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg ville være som ung, så efter jeg havde uddannet mig som maler tog jeg studentereksamen for blandt andet at få kemi og fysik hvilket er et krav for at søge ind på konservatoruddannelsen. Senere tog jeg også kandidatuddannelsen. Men jeg har aldrig fortrudt at jeg blev bygningsmaler for jeg bruger det jeg har lært i mit arbejde som konservator,” siger Søren Bernsted.

Fra Nationalmuseet til Play Station

Hans arbejdsliv begyndte i Nationalmuseets Bevaringsafdeling i 10 år, og senere blev det til 31 år på Kunstmuseernes konserveringscenter, heraf 25 år som chefkonservator inden han blev selvstændig på fuld tid. For ved siden af museumsarbejdet har Søren Bernsted gennem årene løst opgaver for private, med kunstværker der havde brug for en kærlig hånd.

”Det var i forbindelse med corona jeg valgte at blive selvstændig på fuld tid, men selve værkstedet her har jeg haft fra 1994. I det offentlige er der hele tiden nedskæringer, og derfor havde jeg lyst til at blive mig selv. Her har jeg mere kundekontakt og får mere respons på mit arbejde fordi vi arbejder direkte for dem der ejer kunstværkerne,” siger Søren Bernsted.

Han har gennem årene løst mange vidt forskellige opgaver som konservator. Alt fra store og små malerier til store installationer med sommerfugle og flere Play Stations.

”Vi skulle på et tidspunkt restaurere en meget stor installation som bestod af sommerfugle der hang i et gridsystem af fiskesnøresnore som var knækket. Dem skulle vi sætte fast igen. Det var ikke nemt for vi skulle kravle rundt på et stillads for at udskifte det, og vi var meget nervøse for at vi skulle komme til at bryde de fiskesnører som det hele var bundet op på. Men heldigvis lykkedes det, og sommerfuglene kom på plads,” siger Søren Bernsted.

En anden speciel opgave var en kunstinstallation i et sportbettingfirma hvor der blandt andet indgik nogle Play Station spilkonsoller der var faldet ned og skulle sættes op igen. Det er to eksempler på at man som konservator skal vide præcis hvilke bindemidler der skal bruges for at det kan holde. Det kræver et stort materialekendskab.

”Det er ikke altid kunstnerne tænker på at det de laver skal restaureres en dag.  Når de har lavet et kunstværk, interesserer de sig ikke meget for det mere. Derfor vil de typisk gerne have at der er en konservator der tager sig af at restaurere værkerne når det er nødvendigt,” siger Søren Bernsted.

Han gør også opmærksom på at mange kunstnere ændrer udtryk med årene og derfor ikke går op i værker fra tidligere tider.

Violinisten går i mesterlære som konservator

I mange år har Søren Bernsted arbejdet alene, men for nogle år siden kom datteren, Christine Bernsted, med i virksomheden. Hun er egentlig uddannet klassisk violinist, men har hele sit liv fulgt med i sin fars arbejde, og nu er hun fuldtid ved fars side når kunstværkerne restaureres.

”Egentlig kan man sige at jeg har været i mesterlære hele livet, for jeg har altid været med på værkstedet og fulgt med i arbejdet, og alle ferier har inkluderet mangfoldige museumsbesøg hvor kunstnere og malerteknikker er blevet studeret. Det vildeste var dengang jeg spillede en koncert i Østrig hvor du var med, og så nåede vi lige syv museumsbesøg bagefter på én dag,” siger Christine Bernsted med smil på læben. Passionen for kunsten er helt tydeligt givet videre fra forældre (mor er kulturhistorisk konservator) til datter der nu delvist har lagt violinen fra sig.

”Jeg er her på fuld tid nu og arbejder sammen med min far om vores mange opgaver. Jeg er kommet i en form for mesterlære så jeg kan lære faget helt. Men jeg spiller dog stadig lidt. Hen over sommeren er det festivalsæson, og så har jeg en del koncerter,” siger Christine Bernsted.

Hun har tidligere spillet i DR’s symfoniorkester, udgivet 5 albums, og har desuden vundet en del store priser i de 25 år hun efterhånden har været violinist, som hun begyndte med som 4-årig. Men nu har hun kastet sig over sin anden passion: Konservatorarbejdet.

”Jeg er kommet til et punkt hvor det at øve alene og skulle præstere hele tiden ikke er så afgørende mere. Jeg har altid været med her, og derfor føltes det helt naturligt at gå med i firmaet. Det har altid været spændende, det der foregår hernede. Alsidigheden i opgaverne, og det at vi har en stor bredde i vores baggrund, gør at vi ser på arbejdet fra flere sider. Samtidig laver jeg videoerne som vi deler på vores instagramprofil, og skaber historierne som giver et liv til virksomheden. Jeg står også for en stor del af kundekontakten,” siger Christine Bernsted.

Indsigt i malerteknikker

Konservatorarbejdet kræver indsigt i materialer, men lige så meget i forskellige maleres teknikker og de forskellige perioder inden for kunsten. Det er netop derfor at der studeres mange museer i familieferierne.

”Det er vigtigt at kende den enkelte kunstners udtryk. Der er mange kunstnere som er meget tidstypiske i deres stil. Derfor skal man kunne de forskellige perioder for der er mange fællesnævnere både blandt danske og udenlandske kunstnere. Men der er også kunstnere der har deres helt egne teknikker som er vigtige at kende hvis man skal restaurere et af deres billeder. Per Kirkeby skrabede for eksempel i malerierne med en spartel der gav en særlig overflade hvilket du skal være opmærksom på hvis du skal restaurere et af hans billeder. Det skal jo gerne ende med at se ud som det gjorde inden det blev beskadiget for ellers bliver det jo et andet kunstværk,” siger Søren Bernsted.

Når man går rundt på værkstedet, er der store og små malerier med vandskader og afskalninger, flænger i lærredet, og nogle der skal renses, for eksempel efter at være blevet udsat for nikotin i mange år. På arbejdsbordet ligger blandet andet injektionssprøjter og små skalpeller der leder tanken hen på tandlægen. De bruges blandt andet når et billede med afskalninger skal restaureres. Det er et håndværk der kræver fingersnilde og tålmodighed.

Når man eksempelvis skal reparere et maleri med afskalninger, bliver det lagt på det såkaldte lavtryksbord og bliver varmet op til 45 grader, og her kan man så arbejde med afskalningerne uden at ændre på billedets udtryk.

På et staffeli midt i lokalet står et meget iøjnefaldende maleri af kunstmaleren John Kørner. Det er Søren Bernsted lige blevet færdig med at reparere.

”Billedet havde fået en stor flænge som vi skulle reparere. Efter at vi har konserveret selve flængen skal vi retouchere så reparationen ikke kan ses. Det er noget af det allersværeste når farven som her er helt ensartet.  Det tog tid at ramme den rigtige farve, men jeg er godt tilfreds med resultatet,” siger Søren Bernsted.

Opgaver på Island, Færøerne og Christiansø

Omkring halvdelen af opgaverne bliver løst på værkstedet, men resten foregår på stedet hvor kunstværket befinder sig.

”Vi har været på Island og restaurere et freskomaleri på muren i en kirke. Maleriet var blevet skadet af vand og skulle genskabes så det så ud som tidligere. Det gælder om at ramme det udtryk det havde inden det fik vand. Det var en meget atypisk opgave og derfor virkelig spændende at løse. Et andet eksempel på en spændende opgave var på Christiansø hvor vi skulle arbejde med et maleri i deres forsamlingshus ”Månen”. Maleriet var meget blankt fordi der var brugt skibslak til fernis hvilket vi ikke havde fået at vide på forhånd. Derfor havde vi ikke det helt rigtige materiale med, men det lykkedes os at fjerne meget af den lak der var på, og så ferniserede vi det med en korrekt fernis så det fik en mere mat overflade hvilket de havde ønsket,” siger Christine Bernsted.

Udover værkstedet på Østerbro har de to konservatorer også et værksted i Rønde i Jylland.

”Vi har en del kunder fra Jylland, og derfor er det vigtigt at have et sted derovre hvor vi kan arbejde fra. Det har vi haft fra begyndelsen for vi er meget bevidste om at det har en betydning for vores kunder at vi er til stede i nærheden,” siger Søren Bernsted.

Private malerier er udsatte

Kunderne er fortrinsvis private, både enkeltpersoner og virksomheder. Men der er også opgaver for nogle af de kendte kunstmuseer og, som nævnt, også kirker.

”Malerier der hænger i private hjem er mere udsatte for skiftende luftfugtighed og andre påvirkninger end det er tilfældet på museer hvor der er klimaanlæg der sørger for at indeklimaet ikke ændrer sig. Derfor er der mange private malerier der har brug for at blive restaureret. De kan både have reel værdi, men også affektionsværdi for ejeren,” siger Christine Bernsted.

”Man kan godt sige at vi får ligene her, også fordi private malerier ikke bliver løbende restaureret som museumsstykker gør. De hænger mange gange længe før kunden kommer til os,” siger Søren Bernsted.

En anden opgave for konservatoren er at sikre at et maleris stand er dokumenteret før det lånes ud til en udstilling.

”Mange privatejede malerier bliver udlånt til særudstillinger. Og inden det sker, er det ofte vores opgave at dokumentere den stand maleriet har inden det sendes på udstilling på et museum. For det skal sikres at museerne betaler hvis maleriet får en skade under transport eller på selve udstillingen,” siger Søren Bernsted.

Han har gennem årene også rådgivet kunstnere i hvordan de forskellige materialer virker i forbindelse med tilblivelsen af et kunstværk, for kunstnere har ikke nødvendigvis samme viden om materialer som konservatoren.

”Vi har blandt andet hjulpet kunstneren Kaspar Bonnén med et maleri han skulle lave til Folketinget. Han ville lave en kollage med små malerier fra andre europæiske kunstnere, og vi rådgav ham om hvordan de kunne integreres i det store maleri. Det sker også at vi ferniserer malerier for kunstnere som gerne vil have os til det frem for at gøre det selv,” siger Søren Bernsted.

Langsomt generationsskifte

Far og datter har helt tydeligt et fantastisk samarbejde og deler passionen for det håndværk som malerikonservering er. Og selv om Christine nu er kommet med i virksomheden, betyder det ikke at Søren er ved at træde tilbage.

”Jeg kan virkelig godt lide mit arbejde og er meget glad for at Christine nu er kommet med i virksomheden. Vi er gode til at finde ud af det sammen og supplerer hinanden godt. Så jeg skal ikke på pension foreløbig,” siger Søren Bernsted.