Byggeriet i Nuuk buldrer derudad i disse år, og der bliver både renoveret i den eksisterende boligmasse og bygget nye boliger. Samtidig udbygges infrastrukturen, med den nye internationale lufthavn i Nuuk som et af de seneste skud på stammen.

Anders Kristiansen er uddannet byggetekniker og teknisk designer. Han har stiftet og er medejer af tømrer- og betonvirksomheden AK Byggeteknik ApS. Hans virksomhed har også travlt. De arbejder blandt andet med at opføre 52 nye kollegielejligheder på Kongevej, tæt ved Nuuks centrum. Derudover arbejder de med nybyggeri af en afdeling for Sungiusarfik Aaqa – en døgninstitution for psykisk handicappede – samt udvendig renovering af 15 blokke i bydelen Nuussuaq.

”Størstedelen af vores arbejde er nybyggeri. Her i Grønland er der en regel om at alle huse skal være bygget af træ, mens etageejendomme og større bygninger ofte bygges som elementbyggeri. Men i vores firma har vi primært ansat tømrere, snedkere og ’betonere’, så vi bygger kun i træ og betonfundamenter, -vægge og -dæk støbt på stedet,” forklarer Anders.

Træ indgår både som konstruktionstræ og til tag- og facadebeklædning, hvor Anders Kristiansen ud over almindelig træbeklædning dog også bruger plader af fiberbeton.

”Vi køber materialerne her i vores lokale byggemarked i Nuuk, eller bestiller dem i Danmark. Så på den front er der ikke anden forskel end prisen. Der er nok mere forskel på håndværkerfronten hvor jeg oplever at en grønlandsk tømrer skal være mere ’allround’ end en dansk. I Danmark er man ofte specialiseret i fx gulv, væg eller tag. I Grønland er det nødvendigt at alle skal kunne det hele,” siger Anders.

Byggehåndværket har kun 60 års historie i Grønland

Det var først i 1970’erne at uddannede grønlandske bygningshåndværkere for alvor begyndte at se dagens lys, og dermed er byggefagenes historie relativt kort i Grønland. I hvert fald set i forhold til danske og især københavnske forhold hvor de fleste af laugene i byggefagene har både tre-, fire- og femhundrede år på bagen.

”Under moderniseringen i 50’erne og 60’erne (den massive udbygning af infrastruktur og boligmasse, red.) var det danske håndværkere der stod for byggeriet. Derfor var det først i 1970’erne og 80’erne at vi begyndte at se de første grønlandske arbejdsmænd og uddannede håndværkere,” fortæller Anders der selv er uddannet i både Grønland og Danmark.

”Jeg tog en studentereksamen i Sydgrønland og arbejdede derefter et år som tømrer hos en kammerats far. Det vakte min interesse for håndværkerbranchen, og jeg søgte ind på uddannelsen som teknisk assistent i Sisimiut. Senere uddannede jeg mig til byggetekniker i Danmark inden jeg vendte tilbage til Grønland. Her arbejdede jeg først som tekniker i syv år hos to af byens boligselskaber. Men det har altid været en drøm for mig at være selvstændig, så i 2015 startede jeg min egen tømrervirksomhed, AK Byggeteknik,” fortæller Anders.

I starten arbejdede de mest med renoveringsopgaver og spjældarbejde. Efter fem år fik de den første opgave med et nybyggeri, og siden har Anders fået en medejer ind, projektdirektør Andreas Kold Larsen, som har stor erfaring med nybyggeri. I dag er der 60 ansatte, og nybyggeri udgør nu hovedparten af omsætningen.

Kompliceret og ressourcekrævende

Der er flere ting der spiller ind når man taler om byggehåndværk i Grønland. Først og fremmest det arktiske klima.

Gennemsnitstemperaturen i Nuuk er mellem 5 og 15 grader om sommeren og mellem -15 og -5 om vinteren. Det spiller blandt andet ind i forhold til støbning af beton. Dels på grund af permafrost (nord for polarcirklen i Nordgrønland), men også på grund af reglerne for vinterforanstaltninger i bygningsreglementet.

Det gør arbejdet mere besværligt og ressourcekrævende, men ikke umuligt.

”Vi har fundet Grønlands bedste betonsjak og ansat dem, så vi støber fundamenter hele året. Vi får varm beton leveret, og så pakker vi det ind og sætter varmekanoner på. Det betyder at tørretiden bliver lidt forlænget,” fortæller Anders og fortsætter:

”Men én ting er at støbe. En anden er, at inden vi kan støbe, så skal vi lave byggefeltet plant. Så dér er vi tit nødt til at bortsprænge fjeldet for at få plads til konstruktionen,” fortæller Anders.

En anden årsag til at det er dyrere og mere besværligt at bygge i Grønland, er at der ofte er vejrlig om vinteren på grund af storm, uvejr eller regn- og snevejr. Af samme grund bruger man meget tid på snerydning på byggepladsen. Derudover er fragtpriserne høje, og der er relativt lang leveringstid med skib.

Fugt har altid været et problem

Inde i boligerne findes der flere forskellige typer af udfordringer med indeklimaet. Det fortæller Mads Hjortshøj der er uddannet EUX-elektriker og diplomingeniør i Arktisk Byggeri og Infrastruktur.

Uddannelsen til Arktisk Ingeniør udbydes af DTU og foregår delvist i Sisimiut i Grønland hvor Mads har boet og studeret i tre semestre.

”I Arktis er indeklimaet en større udfordring. På grund af den lave luftfugtighed opstår der fx problemer med statisk elektricitet. Derudover er temperaturen også en udfordring i forhold til kuldebroer, så det har man fokus på hvordan man kan undgå eller minimere mest muligt. Og så kan fugt faktisk også være et problem, trods den lave luftfugtighed generelt i Arktisk. Problemet med fugt kan opstå ved at man tørrer tøj indenfor og så ikke får luftfugtigheden ned igen ved fx at åbne vinduet. For i et så koldt klima som det grønlandske er det ikke oplagt at lufte ud tre gange 10 minutter om dagen. Samtidig kan de barske vintre og storme betyde, at folk aflukker deres friskluftventiler e.l. da dette kan opleves som om det trækker pga. at temperaturen er så lav. Derfor kan det ses i flere ældre byggerier at der kan være udfordringer med fugt og skimmelsvamp. Så indeklimaet er noget man er meget opmærksom på og prøver at finde en god løsning på, så det hverken er for tørt eller vådt,” fortæller Mads.

I de tidligere traditionelle tørvehytter, som inuitterne boede i, havde man også udfordringer med fugt, bl.a. fordi mange mennesker boede sammen. Derfor var det kutyme at man simpelthen pillede taget af hytten når man flyttede til sommerpladsen. På den måde kunne hytten tørre igennem i løbet af sommerperioden, hvorefter man etablerede nyt tag når man vendte retur i efteråret.

Arbejdskraft er et problem

En tredje udfordring er at der generelt er stor mangel på uddannede grønlandske håndværkere og byggesagkyndige.

Der mangler simpelthen folk med de rette kompetencer. Ikke bare til at bygge huse og etablere tekniske installationer mv., men også til at drifte, vedligeholde og reparere bygninger og installationer,” siger Mads Hjortshøj og fortsætter:

”Det gælder især ude i de mindre byer og bygder. For én ting er at installere en generator eller bygge et hus. Hvis der ikke er nogen i bygden der kan passe anlægget eller reparere et vindue, så kan det blive et problem hvis man skal vente dage eller måske endda uger på at der kommer en håndværker,” forklarer Mads Hjortshøj.

Største håndværksvirksomhed kun med grønlandske ansatte

Anders oplever også at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Han skyder på at ca. 75 procent af alle dem der beskæftiger sig med byggeri i Grønland er danske, hvad enten de arbejder på kommunen, i selvstyret, på tegnestuer eller i håndværksvirksomheder.

Derfor er han stolt over at der i hans virksomhed kun er ansat lokale folk. Det, mener han, er en fordel som måske gør det lidt nemmere for ham at tiltrække nye lokale medarbejdere.

”I og med både håndværkere og chefer er grønlandske kan alle medarbejderne tale grønlandsk med deres chef. Det betyder noget, og sådan er det ikke i andre virksomheder hvor de fleste håndværkere er grønlandske, mens de fleste chefer er danske hvor der ofte kan opstå kulturelle misforståelser mellem dem”, siger Anders.

Og måske er der noget om snakken. For siden Anders startede virksomheden for ti år siden, er det gået stærkt.

”Den første ansatte var en af mine gode venner der er tømrer. Efter tre måneder ansatte vi en lærling og efter to år var vi 25. I dag er vi 60 medarbejdere hvoraf de ni er tømrerlærlinge der går på tømrerskolen i Sisimiut. Det er jeg ret stolt af,” fortæller Anders.