Hvordan kan man som designer, der lever af at designe nye produkter, være med til at ændre på vores køb-og-smid-væk-kultur? Det spørgsmål stiller designer Philip Bro sig selv ganske ofte.
Philip er uddannet industriel designer og har gennem de sidste 35 år arbejdet med en bred vifte af møbel- og redskabsdesign.
”Jeg har siddet på diverse tegnestuer og tegnet alt fra håndvaske, toiletter over plakatsøjler med guldkugler til de buede sæder i de københavnske S-toge. I mit eget navn har jeg tegnet redskaber i den lidt mere dekorative og eksklusive ende, fx brugsting til hjemmet som lysestager og fade. Jeg har også tegnet forskellige møbler og udstillingsobjekter, og jeg har udstillet årligt på Snedkernes Efterårsudstilling de sidste 12 år,” fortæller Philip der dog særligt har kastet sin kærlighed på belysning hvor han er dykket rigtig meget ned i lys og lamper.
Hvor binder kunderne deres penge?
Philips tanker om hvordan han som designer kan være med til at skabe et mere bæredygtigt forbrug, har resulteret i at han i sine designs har fokus på at produkterne er i en god kvalitet der kan holde; men derudover handler det også om at kunderne kan få en særlig relation til produktet.
”Det handler i bund og grund om hvor kunderne skal binde deres penge. De kan købe noget billigt, der går i stykker eller skal udskiftes hurtigt, eller de kan købe noget af god kvalitet som holder længere og eventuelt kan repareres. Et snedkermøbel er det bedste eksempel på et bæredygtigt produkt fordi det holder så længe at man både selv kan bruge det og eventuelt give det videre,” siger Philip.
Philip fortæller at han som en del af sit arbejde rejser rundt til forskellige designmesser og holder sig opdateret på nye tendenser. Og her bliver designerens dilemma for alvor tydeligt.
Ambivalent messestemning
”Jeg er især meget glad for at tage ned til den årlige designuge i Milano. Her er den enorme og imponerende Salone del Mobile-messe hvor både italienske og andre europæiske virksomheder viser deres nye designs, og hele Milano by er fyldt med shows og udstillinger. Men når jeg er der, har jeg samtidig en enorm ambivalens hvor jeg kan gå hjem og være dybt deprimeret over hvad det er for et fag jeg har valgt. Der er så utroligt mange innovative og smukke og tossede ting, men er der i virkeligheden behov for endnu en i den række? Og ud fra en ressource- og klodens tilstand-tankegang kan jeg jo blive helt deprimeret over den mængde af nye objekter der står til salg,” fortæller Philip og fortsætter:
”Så for ligesom at få mit eget selvværd lidt tilbage, så prøver jeg så vidt muligt at rykke folk en lille smule. Fra i stedet for at de binder deres penge i ting der ikke holder så længe, er svære at sortere eller har en indbygget udløbsdato, så prøver jeg at lokke folk til at placere deres penge i et eller andet der holder lidt længere og som kan recirkuleres eller genbruges. Så mine overvejelser går på hvad det så er for nogle virkemidler jeg skal bruge for at nå dertil,” fortæller Philip.
Personlig relation til produktet
En af måderne er at give køberne lyst til at forholde sig til objektet.
”Jeg designede, i samarbejde med designduoerne Steffensen & Würtz og Harrit & Sørensen (HarritSorensen), for nogle år siden en stumtjener hvor vi havde et minimalt materialeforbrug, og hvor jeg havde tilføjet en målepind, hvor tanken var, at man kunne måle højden på sine børn for på den måde at skabe en personlig relation til produktet. Dér ville man ikke blive populær hvis man kom til at smide den ud med storskrald,” siger Philip med et smil og nævner samtidig et andet eksempel.
”I min familie er vi glade for stearinlys. Eller det vil sige, min kone og jeg er. Mine børn bad os engang om at slukke stearinlysene fordi de udleder en masse partikler når de er tændt. Det fik mig til at tænke på de små LED-stearinlys. Men i stedet for bare at lave en lysestage hvor man kommer et engangslys i, så gik jeg i gang med at tegne en smuk lampe med et LED-stearinlys i. Jeg har sat lyset ind i en mundblæst glaskuppel som gør at der kommer nogle spejlinger, og jeg har arbejdet rigtigt meget med hvordan lyset blafrer når man bevæger lampen. Så den kælede vi rigtig meget for, ud fra en tanke og et ønske om at folk skulle binde deres penge i den, i stedet for hele tiden at købe nye lys og batterier som kun holder i kort tid. Det er nemlig også en vigtig detalje at lampen kan lyse 300 timer på en enkelt opladning,” fortæller Philip.
Svært marked for kvalitet
Alt andet lige minder Philips tilgang til design dermed om de tanker der ligger bag godt håndværk: At fremstille produkter i god kvalitet af det rette materiale, så de kan holde længe og om nødvendigt repareres.
Men med 50 års køb-og-smid-væk-kultur kan det både være udfordrende og ganske vanskeligt for en designer, eller håndværker, at sælge et kvalitetsprodukt til en kunde.
”Det er nogle svære konkurrenceparametre at arbejde med. Fx sådan en kvalitetslampe er svær at sælge i en hurtig indkøbssituation, for slet ikke at tale om den situation hvor vi sidder og handler på nettet og i virkeligheden slet ikke kan bedømme noget som helst af den slags kvalitet. Så selv om både designere, ingeniører og producenter godt ved hvad man skal gøre for at producere mere bæredygtigt, så ligger det svære i vores markedssituation,” siger Philip og fortsætter:
”Jeg tror at den store udfordring for producenterne ligger i at kommunikere om de tiltag de laver, og i så at tage fat i den del af problemet der handler om hvordan man får folk til at beholde de her ting lidt længere,” siger Philip.
Kundebriefs og opsøgende salg
Opgaverne på Philips bord kommer ad flere veje. Ofte er det på baggrund af et brief fra en kunde, hvor Philip så går i gang med at tegne.
”Når jeg mødes med kunder, får jeg et brief over hvilke ønsker og tanker de har, men det er meget sjældent at de ting bliver til noget, vil jeg sige. Fordi hvis kunderne ved hvad de vil have, så bliver det sjældent særlig interessant. Men jeg arbejder selvfølgelig ud fra det brief og kommer med nogle idéer. Typisk sprænger jeg rammerne for briefet, og så siger de at det er noget værre møg. Men så er der en dialog i gang og lige pludselig opstår den rigtige idé,” fortæller Philip.
Men det er heller ikke ualmindeligt at Philip selv får en idé som han prøver at sælge til en kunde.
”Opsøgende salg er altid svært, men jeg har en relativt bred portfolio og en bred kreds af samarbejdspartnere som jeg kan gå ud til, og der er jeg tit udfarende og går simpelthen ud og siger: ”Jeg tror I har behov for det her!”,” fortæller Philip.
Tæt sammenspil
Håndværk og design hænger tæt sammen mener Philip. Han peger blandt andet på at kendskabet til materialer er vigtigt for en designer, ligesom det er for en håndværker.
”Jeg har mange mapper, hylder og skuffer med materialeprøver for som designer er man nødt til at vide hvad man kan med materialerne, og til en vis grad skal man også selv kunne lave tingene. Nu arbejder jeg som industriel designer hvilket betyder at produkterne som udgangspunkt bliver massefremstillet. Men når det f.eks. handler om plisserede lampeskærme, eller porcelæn der er mere håndfremstillet, skal jeg vide hvad man kan, og hvordan det vil arte sig når man gør noget forskelligt. Jeg har arbejdet med både glas og metal og ikke mindst porcelæn. Derfor er jeg efterhånden ret dybt inde i porcelænstilvirkning,” forklarer Philip der dog også ser en række markante modsætninger mellem de to fag.
”For mig at se udspringer det at være en god håndværker i høj grad af at kunne blive bedre og bedre til at gentage en bestemt proces, mens min opgave som designer er at være åben og finde nye løsninger hver gang. Så på den måde er det jo næsten det modsatte af hinanden,” siger Philip.
Tusch og skitsebog
I dagligdagen er Philips skitsebog og tusch de vigtigste værktøjer.
”Jeg tegner dagligt i min skitsebog. Det er for eksempel en oversigt over hvad for nogle projekter jeg lige er i gang med her i januar. Det er min visuelle oversigt. Men så dykker jeg typisk ned i enkelte af projekterne hvor jeg lige pludselig sidder og tænker over hvordan jeg får den her ting op på det stativ, eller hvordan en detalje af noget indmad i en lampe kan se ud. Det kan også være idéer til fx en sensor til noget fingertouch, og overvejelser om hvordan den skal være. Så det jeg tegner i skitsebogen, er forlængelser af nogle idéer” forklarer Philip og fortsætter:
”Typisk går jeg ret hurtigt over på computeren og tegner så jeg kan lave et 3D print af objektet eller modellere det i ler. Så det er en meget hurtig proces fra skitse til fysisk objekt. Men så vender jeg tilbage til skitsebogen og tegner videre,” fortæller Philip.
Godt design tager tid
Og det er en anden stor forskel mellem håndværk og design. For hvor håndværkerens opgave ofte er konkret og afgrænset – særligt i tid – så kan en designproces sagtens tage flere år.
”Når du ser tv-programmet Danmarks næste klassiker, hvor deltagerne har tre uger til at designe et produkt, så er det ikke udtryk for en typisk designproces. Det varierer selvfølgelig fra kunde til kunde og produkt til produkt. Men jeg har fx lige afsluttet en designproces der har taget knap halvandet år. Nu starter kunden testproduktion og dialog med sine underleverandører, hvor der skal produceres prototyper og modeller. Feedbacken derfra kan måske føre til justeringer som skal godkendes og tilrettes inden produktet kan sættes i endelig produktion i starten af 2026,” fortæller Philip, og peger dermed på endnu en forskel mellem designerens og håndværkerens arbejde.
”Som håndværker får du kundens reaktion og feedback når du afleverer opgaven, og så finder du med det samme ud af om kunden kan lide det. For mig går der ofte lang tid fra jeg afleverer en færdig konstruktionstegning til produktet er ude i butikkerne. Og så er mit mindset jo et helt andet sted. Så den der spontane glæde over at have skabt et eller andet, den har jeg ikke på samme måde,” slutter Philip.