Nina har gået på komponistlinjen på Musikkonservatoriet de sidste tre år. Her har hun arbejdet med forskellige typer af instrumenter, og tidligere har hun bl.a. samarbejdet med en keramiker om at skabe lerfløjter.

Men i forbindelse med bachelor-opgaven ville hun gerne prøve noget nyt.

”Jeg er meget optaget af strenges tone-kvalitet, og jeg har tidligere arbejdet sammen med en cellist hvor jeg har syntheziret lyden. Samtidig faldt jeg i snak med en nabo som spiller på en modificeret cello. Det inspirerede mig til at kaste mig over celloen i forbindelse med mit bachelor-projekt,” fortæller Nina og fortsætter:

”Jeg har en uddannelse som lyddesigner og har min egen virksomhed ved siden af komponiststudiet hvor jeg arbejder med podcastproduktion og laver reklamer og lyddesign. Det foregår fuldt digitalt på min computer, og derfor ville jeg gerne ud af min computer og arbejde med et fysisk instrument,” forklarer Nina.

Håndbygget i ahorn

Celloen er håndbygget af guitarbygger Henrik Ballowitz som hun kender fra tidligere.

”Henrik har bygget hovedinstrumentet og den centrale del af celloen, og så har min kæreste Malthe, der er tømrer, hjulpet med at bygge ’vingerne’. Jeg synes at det er fedt at arbejde sammen med andre på tværs af fag,” siger Nina mens hun peger og forklarer om det indsatte modulære synthesizersystem som er det der skaber hybriden.

”Jeg har sat forskellige moduler ind i racket. Når man spiller på celloen, bliver lyden og vibrationerne fra strengene opfanget af en piezo-disk, der fungerer som pickup. Herfra kommer de først ind i et rack der hedder resonator som er lavet på konceptet om sympatiske strenge, så den genererer overtoner der reagerer på de svingninger der bliver spillet. Derefter kommer den ind i “Maths” som er en slags waveshaper der kan få den til at leve på alle mulige måder,” forklarer Nina.

Pickuppen er monteret på stolen, som er det stykke træ på halsen, der på en klassisk cello overfører strengenes svingninger til celloens krop.

Hvis man sammenligner Ninas hybridcello med en klassisk cello, kan man måske umiddelbart have svært ved at se ligheden. En klassisk cello har en længere og hul krop, og celloen løftes typisk op fra gulvet med en endepind. Men det som er afgørende er at Henrik Ballowitz har skabt hals og hoved efter mål og principper for en klassisk cello, og de strenge der er monteret, er cello-strenge. Derfor spiller instrumentet i en cello-toneart.

Henrik har bygget hals og hoved i ahorn som er den mest almindelige træsort når det gælder celloer.

”Den største forskel på at bygge celloen og det at bygge guitarer er nok hastigheden. Det tager ca. 100 timer at bygge en guitar. Her har jeg haft to dage. Men det var sjovt at bygge noget der skulle bygges så hurtigt,” fortæller Henrik.

”En anden forskel er selvfølgelig at kroppen på celloen her er massiv hvor en akustisk guitar er hul,” forklarer Henrik.

Mød Britta Schmetterling

Celloen er stor og vejer ca. 15 kilo, og konstruktionshastigheden betyder at der er en vis klodsethed i den måde den er bygget på. Det har inspireret Nina til at give celloen et godt tyskklingende navn.

”Jeg er meget begejstret for celloen og har også givet den et navn: Britta Schmetterling. Schmetterling betyder sommerfugl på tysk, og bl.a. pga. vingerne synes jeg at det passer godt til den,” fortæller Nina med et smil.

En ambivalent hyldest til teknologien

”Jeg har det ambivalent med de mange teknologiske og digitale løsninger vi bruger i vores hverdag. Jeg er vokset op med det og er selv dybt afhængig af det i mit arbejde som lyddesigner. Så det er noget jeg både elsker og foragter på samme tid. Men nogle gange skal det holdes ud i strakt arm for at man ikke bliver opslugt af det. Derfor handler det for mig om vigtigheden i at få hænderne i fysisk materiale når man som mig arbejder meget i computeren til hverdag,” siger Nina.

Nina lægger også vægt på at lyden – og måske stemningen – er en anden når man spiller på et instrument, i forhold til når man skaber lyden på en computer.

”Der er en uforudsigelighed over det at spille på et instrument. På en computer kan alt sættes op på forhånd så man er sikker på at der ikke sker fejl. Det har du ikke når det er et instrument du spiller på. Det er en vigtig forskel,” slutter Nina.