Et kongeværk

Allerede på lang afstand kan vi se dem. De 40 restaureringshåndværkere som de står dér på marken foran Herregården på Frilandsmuseet nord for København.

Jo nærmere vi kommer, desto flere detaljer dukker op. Vi kan nu se granvoksne mænd der står ovenpå store træstammer med deres økser. Endnu tættere på kan vi se at gruppen består af både mænd og kvinder i alle aldre. De mange engagerede restaureringshåndværkere kommer fra hele Europa og er samlet for at bile over 200 meter tømmer til et symbolsk hovedspærfag fra Børsens oprindelige baroktagværk som efter planen skal udstilles til september for at formidle 1600-tallets tømrerhåndværk.

”Det er superskønt at se alle i gang med arbejdet. For mig er det virkelig rørende at mærke den opbakning der er til projektet. Foruden lokale kræfter er folk kommet til fra Frankrig, Spanien, Tyskland, Tjekkiet, England, Sverige og Norge, og her er en vild stemning,” siger Magnus Frimer-Larsen der er initiativtager til projektet.

Spærfaget – et såkaldt kongeværk – bliver bygget og samlet med klassiske håndværksmetoder som vi har kendt og brugt de seneste tusind år, og som udgør fundamentet for den solide håndværkstradition vi i dag er forankret i.

”Vi fremstiller et første symbolsk hovedspærfag fra Børsens tagværk for at formidle de håndværksmæssige teknikker man brugte dengang Børsen blev opført på Christian 4.s tid,” fortæller Magnus.

Har arbejdet på Notre-Dame

Magnus er uddannet tømrer og har specialiseret sig i restaureringsarbejde og klassiske håndværksmetoder. For et par år siden modtog han ved Håndværksforeningens medaljeuddeling A.P. Møller Fondens rejselegat for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet. Det bragte ham i første omgang til Normandiet hvor han arbejdede med og lærte om traditionelt fransk bindingsværk. Turen gik flere steder rundt i Frankrig, og Magnus endte i Anjou og Paris hvor han var med i arbejdet med at genopføre den nedbrændte katedral, Notre-Dame de Paris.

”Mit ophold i Frankrig og på Notre-Dame var en stor faglig oplevelse, og samtidig lærte jeg en masse folk at kende i restaureringsmiljøet. Derfor har den tur haft stor betydning for at det her projekt kan gennemføres. Jeg kender de fleste af de 40 deltagere fra forskellige træf og samlinger rundt omkring i Norden og Europa, og det er fedt at se at folk er så engagerede i faget og gerne vil bidrage,” fortæller Magnus.

Inspirationen til kongeværket i København kommer direkte fra Frankrig:

”Efter branden i Notre-Dame byggede en gruppe af restaureringshåndværkere i netværket ’tømrere uden grænser’ [Charpentiers sans Frontières] et symbolsk hovedspærfag fra Notre-Dame. De viste metoderne bag det gotiske tagværk. På samme måde vil vi her vise 1600-tallets værktøjskasse frem,” fortæller Magnus.

Skal bruges til formidling af teknikker og viden

Udstillingen af kongeværket skal være med til at sætte fokus på det klassiske håndværk – og ønsket er at det også skal give håndværkere, arkitekter, ingeniører og helt almindelige borgere viden om og indblik i hvordan det oprindelige tagværk blev bygget.

”Noget af den teknik vi bruger her, har eksisteret i tusind år, men med industrialiseringen er det blevet trængt i baggrunden. Den eneste måde at give det videre på til en ny generation af håndværkere, er ved at udøve og få erfaring med at arbejde på den måde. Derfor er et projekt som det her en unik mulighed for at aktivere og overlevere den tavse viden – altså menneskelige erfaring – der findes blandt restaureringshåndværkerne i Europa,” siger Magnus.

Artiklen fortsætter under billederne

NYHEDSBREV: Få masser af lækkert håndværk lige i indbakken

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Hvis du ligesom os ELSKER godt håndværk, der samler byen, så tilmeld dig her.

Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp

 

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER?

skriv dig op her

Fældet i vinter

De 22 fyrretræsstammer, der skal bruges til at bygge kongeværket, blev fældet i Halland i Sverige i vinter. Magnus var selv med i skoven hvor træerne blev udvalgt på rod, og fire af dem fældet med reproduktioner af historiske fældeøkser. Stammerne er nøje udvalgt efter præcise specifikationer; dels hvordan de er vokset til og dels hvor i kongeværket tømmeret skal indgå. Efter fældningen har hver stamme fået et nummer, så tømrerne ved hvad der er hvad.

På pladsen på Frilandsmuseet bliver stammerne hugget og bilet til tømmer som skal indgå i kongeværket.

”Træet må ikke ligge for længe med bark på, så vi hugger det forholdsvis hurtigt til. Det vi fjerner, er hovedsageligt splintved så vi kommer ind mod kernetræet. Derinde er tømmeret faktisk allerede relativt tørt nu, en del er nede omkring 20%” forklarer Magnus og fortsætter:

”Vi starter med en grov tilhugning, og her er det ret interessant at se de mange forskellige metoder folk arbejder med. Nogle hugger højt, andre lavt. Nogle står oppe på tømmeret og har tilstrækkeligt langt skaft til at hugge under fødderne, mens andre hugger fra siden, nogle parvis. Derefter bliver overfladen fint tildannet – tømmeret biles – og får så plan en overflade at det kan sammenføjes med pæne samlinger. Ved visse bileteknikker kan man med øvelse hugge lange, ubrudte spåner, en slags kvittering for veludført arbejde,” forklarer Magnus.

Ikke så meget bøvl

Her kunne det være relevant at spørge Magnus om hvorfor de ikke bare sender tømmeret afsted til et savværk og får ordnet alt det hårde arbejde dér?

”Helt fra gammel tid har man bilet tømmeret, og det gjorde man også på Christian 4.s tid. Vi forsøger at modarbejde træet så lidt som muligt, at vælge rundtømmer som i dimension passer godt til emnet så der ikke skal hugges så meget fra. Nogle emner hugger vi koniske, så de får lov at være tykkere i rodenden. Det bidrager til en mindre slidsom proces og en fantastisk materialeforståelse,” siger Magnus og fortsætter:

”Bilet tømmer giver en tagkonstruktion et menneskeligt udtryk. Man kan se at det er bygget af hænder, man kan se den enkelte håndværkers værktøjsspor. Vi er jo 40 forskellige håndværkere der biler her, og derfor vil der være små variationer i tømmeret. Sådan et spil i tømmeret kan du også se hvis du går op og kigger på den tilbageværende tagkonstruktion på Børsen, eller andre historiske tagværker. Hvis der f.eks. har været et lille hak i bladet på en økse, opstår der små linjer, som en signatur for en bestemt håndværker man kan følge langs tømmeret.”

Tømmeret skal nu ligge og tørre et par måneder, inden håndværkerne kommer tilbage for at opsnøre, tilridse, skære, samle og rejse kongeværket.

”Når vi skal samle kongeværket, bruger vi også traditionelle metoder. Vi lægger tømmeret ud på en opsnøring i fuld skala, og så tilridser vi og skærer samlingerne til. Til sidst samler vi spærfaget. I Børsens oprindelige tagværk var der visse beslag, men kongeværket bliver hovedsageligt samlet med træsamlinger,” forklarer Magnus.

Arbejdet vil blive udført i sensommeren 2025.

Projektet gennemføres i regi af Hustømrerforeningen i samarbejde med Københavns Tømrerlaug, NEXT og Frilandsmuseet.

Projektet har blandt andet fået støtte fra Stillinges Fond til at gennemføre en række formidlings- og uddannelsesaktiviteter for tømrerlærlinge. Stillinges Fond bliver administreret af Håndværkerforeningen.

Tegn gratis abonnement på magasinet MESTER

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.