I det kongelige reskript hvor kommissionen blev nedsat, bestemte kongen at kommissionen skulle bestå af ”stadsbygmesteren, begge havnemestre, mestersmeden på Holmen, mester palæ-bukkeren samt af byens mestre, en tømrer-, murer- og smedemester.”

I vore dage er bro- og bolværkskommissionen opdelt i to og skrevet ind i loven om By&Havn. Men det er samme gruppe af fagpersoner der er med i begge kommissioner. Det fortæller nutidens havnebygmester, Hans Vasehus.

Kommissionerne består ud over Hans Vasehus af Københavns Kommunes broansvarlige, en repræsentant fra Copenhagen Malmø Port, samt oldermændene for Københavns Tømrerlaug, Københavns Murerlaug og Københavns Smedelaug.

Årlig inspektionstur

Siden 1756 er der blevet gennemført årlige inspektioner af havnens broer og bolværker. Således også i 2025 hvor magasinet MESTER er taget med kommissionerne på sejlads i Inderhavnen. Udover denne tur gennemføres også en inspektionstur i den sydlige del af havnen samt i Nordhavn.

Og helt generelt er der blevet en del mere at se til siden 1756. For siden 1617, da Christian IV igangsatte anlæggelsen af Christianshavn, har Københavns Havn udviklet sig ganske dramatisk. Faktisk så meget at 29 procent af Københavns areal i dag er opfyldt areal. Det svarer til mere end 26 kvadratkilometer som er kommet til.

Små kanaler og mange broer

Dagens sejlads går som nævnt mod Inderhavnen og de mange hyggelige kanaler. Kanalerne er små, og der er flere broer undervejs. Derfor klares dagens tur fra en mindre båd, i stedet for By&Havns eget fartøj, El Portus.

”Vi starter i det nye område ved Holmen som By&Havn for nylig har fået ansvar for,” forklarer Hans Vasehus til kommissionens medlemmer og peger på det medbragte kort over havnen. Hans Vasehus fortsætter:

”Herfra sejler vi til Papirøen, op forbi Opera-øen, gennem Christianshavns Kanal, forbi Knippelsbro, ind ad Frederiksholms Kanal, langs Havnegade, ind i Nyhavn og til sidst ud til Langelinie.”

Grundlaget for inspektionsturen er en stor rapport som By&Havns anlægsafdeling udarbejder. De er i dagligdagen ansvarlige for at sikre at havnens broer, anlæg og ca. 50 kilometer lange bolværker er vedligeholdte.

”Der er mange forskellige ejere af anlæggene i havnen. By&Havn, staten og Københavns Kommune ejer en stor del, men der er også mange private bolværksejere. Det kan fx være en boligforening eller en bådklub. Vores opgave i By&Havn er at registrere tilstanden af alle bolværker og broer og sikre at de bliver vedligeholdt. Mine medarbejdere bruger ca. en måned om året på at inspicere alle bolværker og anlæg, og alle de informationer bliver samlet i en stor rapport som er grundlaget, når bro- og bolværkskommissionen er på inspektionstur”, forklarer Hans Vasehus.

Når det netop er oldermændene for tømrer-, murer- og smedelauget der sammen med kommunens broansvarlige deltager i kommissionerne, er det fordi de er faglige eksperter inden for de fag som typisk er relevante i forhold til broer og bolværker.

”De gamle kanaler i Inderhavnen er flere hundrede år gamle, mens bolværkerne løbende er fornyet og udskiftet. Så i dag er de ældste bolværker vi har i havnen op mod 90 år gamle. På det tidspunkt byggede man med tømmer, mens bolværker i dag typisk bygges af stål eller beton. Derfor giver det mening at det er netop de fagligheder der er brug for i kommissionerne,” forklarer Hans Vasehus.

Steen Carmel, der er oldermand for Københavns Smedelaug, fortæller at kommissionernes opgave er at verificere og efterprøve de forhold som havnens driftsfolk beskriver i deres rapport.

”Vi er en uafhængig tredjepart, og hvert medlem af kommissionen kigger på tingene ud fra deres faglighed. På den måde er vi en garant for at når By&Havn skriver til en bolværksejer om noget skal udbedres, så er det ret og rimeligt”, siger Steen Carmel der er glad for arbejdet i kommissionerne.

”Man ser udviklingen af København på en helt anden måde når man ser det fra søsiden end fra land. På de tre årlige sejldage kan vi jo følge med i hvordan nye bydele og anlæg vokser frem, og det er både sjovt og spændende at følge med i”, siger Steen Carmel.

Artiklen fortsætter nedenfor.

Nyt bolværk på Papirøen

Papirøen midt i havnen er et af stoppene på turen. Her har der været stor byggeaktivitet i de seneste år, og derfor er der etableret et nyt bolværk på øens østlige side ind mod Holmen. Hans Vasehus fortæller:

”Bolværket består af spunsvægge der er rammet ned i havnebunden. Det afhænger af bundforholdene hvor langt spunsvæggene skal rammes ned, men her er det 2-3 meter. Derefter er de sikret med skråankre, så man er sikker på at det står fast”, siger Hans Vasehus og konstaterer at både det nye bolværk og det gamle bolværk på den anden side af kanalen er rigtig flotte og ser ud som de skal.

På vej ind i Christianshavns Kanal sejler vi under Trangravsbroen som er ejet af Københavns Kommune. Peter Hammer de Jong, der er broansvarlig i kommunen, fortæller at to ud af broens tre ben kan løftes uafhængigt af hinanden, og at broen i højsæsonen åbner én gang i timen for sejlende. Længere fremme i Christianshavns Kanal sejler vi under Børnehusbroen hvor den travle Torvegade passerer henover. Her fortæller Peter Hammer de Jong at broens underside er blevet renoveret og malet, og kommissionen konstaterer da også, efter lidt godmodig udveksling, at undersiden er blevet rigtig flot istandsat.

Peter Hammer de Jong fortæller videre at Københavns Kommune de seneste 10-12 år har istandsat hovedparten af havnens broer, herunder Langebro og Knippelsbro.

Orange redningsstiger

Et tilbagevendende tema undervejs på hele turen er redningsstiger.

Peter Hammer de Jong forklarer at der tidligere har været en anbefaling om at der maksimalt bør være 50 meter mellem to redningsstiger, men at anbefalingen nu lyder på maksimalt 30 meter mellem to stiger. Derfor er Københavns Kommune i gang med at opgradere tætheden af stiger på sine bolværker.

Samtidig er det naturligvis vigtigt at man kan se stigerne, hvis man skulle være så uheldig at falde i vandet. Derfor bliver stigerne typisk malet i en stærk orange eller gul fluorescerende farve som gør at stigerne kan ses tydeligt – også i mørke.

Sammen med redningsstiger er sikkerhedsliner, der er tovværk eller kæder som hænger langs bolværket lidt over vandlinien, en helt central del af sikkerheden i havnen.

”Hvis du falder i vandet på en kold vinterdag, er det vigtigt at du har noget at holde fast i, og som du kan bruge til at krabbe dig hen til den nærmeste redningsstige. Derfor holder vi øje med at der er sikkerhedsliner langs alle bolværkerne,” forklarer Hans Vasehus.

Landstrøm ved Langelinie

Sidste del af turen går forbi Langelinie der netop har fået etableret et helt nyt bolværk, og ikke mindst et landstrømanlæg som skibene fremover kan blive koblet på, mens de ligger til kaj. Sammen med de to ’stikkontakter’ på Langelinie er der ved at blive etableret tre ’stikkontakter’ med landstrøm på Oceankaj i Nordhavn. Samlet set er det det største landstrømanlæg i Europa.

Hans Vasehus forklarer kommissionens medlemmer hvordan det nye anlæg fungerer:

”De to blå køretøjer, I kan se, er PMS-kraner. De kører hen til skibene og tilkobler landstrømmen. Det er lidt forskelligt hvor på et skib tilslutningen sidder, og derfor er kranen bevægelig så den passer til alle skibe. De to grå bygninger er konvertere der modtager strømmen fra kraftværket,” fortæller Hans Vasehus.

Havnen vokser stadig

Selvom dagens sejlads foregik i Inderhavnen, er det tydeligt at se at Københavns Havn er i konstant udvikling.

Udviklingen af havnen startede for over 400 år siden, og gennem de seneste 25-30 år er de industrivirksomheder og fabrikker, der lå langs havnen, flyttet ud af København. Det har skabt plads til boligbyggeri og rekreative områder. Derfor har de seneste år budt på stor byggeaktivitet i både den sydlige- og nordlige ende af havnen.

Men havnen – og dermed København – vokser også stadig. Man kalder det ’københavner-modellen’: At skabe nyt land der kan sælges. Og i de seneste 25-30 år har indtægten fra jordsalget i høj grad finansieret udbygningen af den københavnske metro.

Næste store byggeprojekt er Lynetteholmen. Anlægsarbejdet er i fuld gang, og første fase af den kommende halvøs perimeter, altså omkreds, stod færdig i 2023. Perimeteren anlægges som en stendæmning, og inden for det kommende år vil anden og sidste del også stå færdig. Herefter tager det 30 år at fylde Lynetteholmen op med overskudsjord.

”Lynetteholmen har en vigtig funktion i klimasikringen af København. Med sin placering mellem Refshaleøen og Nordhavn kommer Lynetteholm til at beskytte København mod kommende stormfloder,” slutter Hans Vasehus.