I 24 dage arbejdede Karina Guldborg-Sørensen på at bygge sadlen under vejledning af Bob Klenda som efter hendes eget udsagn var den bedste læremester. Hendes tur til den erfarne sadelmager i Nebraska er et godt eksempel på essensen af ”mesterlære”.

”Bob er fantastisk til at undervise. Han er meget pædagogisk, og når han retter på noget man har lavet forkert, gør han det altid med at rose det man har lavet, og fortælle hvordan det kan blive endnu bedre,” siger Karina Guldborg-Sørensen da MESTER møder hende i hendes eget værksted og forretning i Hillerød få dage efter at hun er vendt hjem fra Nebraska og Bob.

Sadlen står i vinduet så alle forbipasserende kan beundre det imponerende stykke håndværk. Sammen med sin søn, der var med på rejsen, har Karina selv fragtet den 15 kg tunge sadel hjem i flyet.

Vejen til Nebraska

Vejen til Bob Klenda har ikke kun været lang på grund af flyveturen til Denver, Colorado og den efterfølgende tre timers køretur over statsgrænsen til Nebraska og byen Kimball hvor Bob bor og har sit værksted. Det var en mangeårig drøm der blev til virkelighed.

”Jeg har altid gerne villet lære at bygge en westernsadel, og derfor gik jeg for over et år siden i gang med at lede efter den rigtige til at lære mig det. Jeg har et stort netværk af sadelmagere, og jeg begyndte at skrive til flere af dem. Jeg blev henvist til flere skoler og sadelmagere rundt omkring i verden, og på et tidspunkt var der en af mine kontakter der sagde at jeg skulle kontakte Bob Klenda. Han er blandt andet ekspert i den teknik der hedder ”tooling”; det vil sige at lave mønstre i læderet ved hjælp af nogle særlige værktøjer med mønstre i som man banker ned i læderet og dermed dekorerer sadlen,” siger Karina Guldborg-Sørensen.

Hun skrev først en mail til sadelmageren i Nebraska, og efter en længere dialog via mail kom det på plads hvordan det skulle foregå når Karina kom over til Bob.

Støttet af Stillinges Fond

”Jeg skrev en mail til ham, og efter at vi havde skrevet lidt frem og tilbage sagde han at jeg godt kunne komme over til ham. Vi skrev sammen i et års tid om hvad planen for arbejdet skulle være, og hvordan han ville undervise mig. Det kostede omkring 50.000 kroner for sadel, materialer og ikke mindst undervisningen. Derudover skulle jeg jo have et sted at bo, og da jeg samtidig ikke tjente penge herhjemme i perioden, skulle jeg finde en måde at finansiere turen på,” siger Karina Guldborg-Sørensen.

Det blev blandt andet Stillinges Fond der støttede turen til Nebraska og dermed var med til at gøre Karinas drøm til virkelighed. Da økonomien var helt på plads, blev turen arrangeret og flybilletterne bestilt. Det blev til et næsten to måneder langt ophold fra august frem til starten af oktober.

Stærk mand med cowboyhat og bordbøn

Med sine 88 år og over 60 års erfaring er Bob Klenda på alle måder en erfaren herre. Selv om han ikke er helt ung mere, underviser han på flere kurser, holder oplæg om sit håndværk og underviser enkeltelever som Karina.

”Bob er på trods af sin alder stadig frisk og skarp til sit fag, og han er bomstærk. Og så er han altid perfekt klædt som man skal være i Nebraska med strøget skjorte og cowboybukser, cowboystøvler og selvfølgelig cowboyhat når han går ud. Hans kone sørger for at tøjet ligger klar til ham om morgenen så han kan komme på værkstedet. De lever meget traditionelt, hvilket blandt andet betyder at vi bad bordbøn til hvert måltid. Bob sagde bønnen højt, og vi andre skulle bare mumle med og sige amen, og slå korsets tegn før og efter. Hvis Bob ikke var der, ventede vi med at bede indtil han kom til bordet. Der var kun én gang, hvor vi havde ventet mindst en halv time, at han kone bad bønnen, så vi kunne spise, siger Karina Guldborg-Sørensen der spiste frokost hos sin læremester og hans kone hver dag.

Artiklen fortsætter nedenfor

To en halv kohud

Arbejdet med sadlen var både udfordrende og spændende. At bygge en sadel er en kompliceret proces og kræver præcision og tålmodighed.

Den første dag på værkstedet gennemgik Bob processen med at bygge sadlen, på samme måde som han normalt gør med en kunde. Karina skulle vælge hvordan sadlen skulle se ud, hvilket læder den skulle laves af, og hvordan designet og mønstrene skulle se ud.

”Det kræver to en halv kohud at bygge en sadel som den her. Det skyldes at de enkelte stykker af huderne skal skæres de rigtige steder og lægges de rigtige steder på sadlen. Derfor er det ikke alt skindet der kan bruges. Bob forklarede mig hvordan man først bygger bommen, der er den del der lægges på hestens ryg, og derefter bygger man ovenpå. Den sadel jeg har bygget, er til det der hedder roping. Det vil sige at den bruges når man skal fange en ko på marken med lasso. Derefter vikler man rebet om det såkaldte horn der sidder forrest på sadlen. På den måde kan man holde koen fast, og hesten kan trække den med sig,” siger Karina Guldborg-Sørensen og fortsætter:

”Man arbejder i vådt læder hvilket jeg ikke havde prøvet før. Det gør det lettere at arbejde med end hvis man arbejder med tørt læder. Man kan strække og bøje det og skære i det. Når man skal forme det over bommen, skal det bankes så det får den rigtige form. Man limer det ad flere omgange mens det er vådt, og det er vigtigt at få placeret læderet rigtigt så det passer sammen uden overgange. På et tidspunkt skulle jeg prøve sadlen under processen, for at teste hvordan jeg sad, og jeg kunne mærke den trykkede et sted. Så lagde Bob et lille stykke læder et bestemt sted, og så forsvandt problemet. Han vidste lige hvad der skulle til.”

Blomsterdekorationer

En rigtig westernsadel er dekoreret så den passer til ejeren, og Karinas sadel er ingen undtagelse. Begge sider af sadlen er prydet med flotte blomstermotiver som har krævet mange timers koncentreret arbejde.

”Blomsterne er lavet med toolingteknikken som Bob er ekspert i. I Colorado og Nebraska går alle mænd med bælter der er dekoreret med toolingteknikken, så derovre er det noget man går op i. Men jeg har ikke prøvet det ret meget tidligere, så han instruerede i hvordan jeg skulle holde værktøjet så resultatet blev flot. Det tog to dage at lave tooling på hver side af sædet på sadlen. Alt det tooling, som er lavet på sadlen, tog ca. otte dage at lave,” siger Karina Guldborg-Sørensen.

Karina fik meget med hjem fra sit ophold hos Bob. Udover selve arbejdet med sadlen var hun med ham i Colorado hvor han holdt et kursus for sadelmagere.

”Bob er en mand der er respekt om, og som derfor tit bliver bedt undervise andre i håndværket. At møde Bob og lære hans viden og erfaring var den største oplevelse. Den måde han gav sin viden videre på, var superinspirerende. Jeg lærte ham at kende og lærte af de fejl jeg lavede. Det at få lov at stoppe op en hel måned og kun skulle koncentrere sig om at lære, uden at have travlt, var fantastisk. Jeg slap al stress og hvilede i at han lærte mig hvad jeg skulle lære. I USA er sadelmagerfaget et typisk mandefag, men der var ikke på noget tidspunkt han syntes det var mærkeligt at jeg var kvinde. Han fortalte mig også noget jeg vidste i forvejen, men jeg ville bare lære alt hvad han vidste, så det sagde jeg ikke noget om. Hele læringsprocessen var voldsomt interessant,” siger Karina Guldborg-Sørensen.

I store trucks og på hest

Turen bød også på indsigt i kulturforskellene mellem Danmark og det amerikanske Midtvesten. Her var cowboyhatten fast på hovedet af de fleste mænd, og transportmidlet til daglig store pick-up trucks, der fik lov at holde med motoren kørende når man lige skulle ind i en forretning.

”Det er på mange måder en helt anden verden. Når jeg fortalte at det fortrinsvis er kvinder der rider i Danmark, så mændene mærkeligt på mig, for ”en rigtig mand skal da kunne ride og have en hest”. Men alle steder jeg kom, blev jeg taget godt imod, og det var på alle måder en lærerig tur – også for min søn der fik lov at gå på den lokale skole i den periode vi var der,” siger Karina Guldborg-Sørensen.

Ny sadel på vej?

Sadlen pryder nu sadelmagerværkstedet i Hillerød, hvor nysgerrige kan kigge ind ad vinduet og se det flotte stykke håndværk. Men den er absolut ikke til salg.

”Jeg vil sige at det er mit mesterstykke, så den skal ikke sælges. Men nu vil jeg gerne lave en til. Jeg arbejder ikke med sadler til hverdag, men nu vil jeg ud og finde dem, der rider westernridning. Jeg vil invitere dem ind på værkstedet og vise hvad jeg kan lave. Bob synes jeg skal lave en ny inden for et år, så jeg kan huske det jeg har lært. Jeg vil også gerne reparere sadler, for nu ved jeg alt om hvordan de er bygget op, og ved hvordan man kan reparere hvis de får en skade,” siger Karina Guldborg-Sørensen.

Hun holder kontakten med Bob Klenda og vil gerne tilbage på et tidspunkt.

”Om to år er der en stor messe med sadler og andet sadelmagerarbejde, og der har jeg lovet ham at komme og være med. Til den tid er han 90 år, men han er helt sikkert stadig i gang,” siger Karina Guldborg-Sørensen.