Arkitekten bag tehuset hedder Alex H. Lee og er dansk. Men han er japansk gift og har i fem år boet og arbejdet som arkitekt i Hiroshima i Japan hvor han har været partner hos arkitekten Hiroshi Sambuichi. Så selvom han nu er tilbage i Danmark og arbejder og underviser på det Kongelige Akademi i København, har han masser af viden og erfaring med japansk byggeri og håndværk.

”Gennem mine år i Japan har jeg arbejdet sammen med to af snedkerne på forskellige opgaver, så jeg kender dem og ved hvad de kan. Så da Mette fra Sing Tehus spurgte om jeg ville hjælpe med at indrette deres nye tehus på Østerbro, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville have Hironobu Mashimoto og Yuji Takahashi til at stå for opgaven. Og heldigvis var Mette med på idéen,” fortæller Alex.

Træsamlinger er japansk kendetegn

Og hvorfor så lige vælge at flyve et hold japanske snedkere ind, når der nu findes så mange dygtige snedkere i Danmark?

”Dels er der en helt særlig tradition omkring te-drikning i Japan, og en tilsvarende tradition omkring indretningen af et tehus. Men helt generelt er japanske snedkere bare virkelig dygtige til træarbejde. Det skyldes at langt de fleste huse i Japan er bygget af træ,” forklarer Alex.

Særligt træsamlinger er et japansk kendetegn. Som Alex forklarer, så er de bare ’på et højere niveau end i Danmark og andre steder’. Selv det laveste niveau er højt, konstaterer Alex og forklarer:

”I Japan er der op mod 3.000 jordskælv om året, og det skal husene kunne holde til. Derfor er det utroligt vigtigt med gode træsamlinger i byggeriet fordi håndværkerne på den måde kan undgå at bruge søm og skruer. Det gør at husene kan tåle de rystelser og bevægelser som jordskælvene giver,” forklarer Alex.

Københavnsk udgave af et japansk tehus

Det siges at det var zenmunken Eisai der indførte den traditionelle teceremoni i Japan i 1100-tallet, og i Japan har teceremonien sit eget ritual og sin egen helt særlige arkitektur. Men på Østerbro bliver det mere løst.

”Det ville være kedeligt bare at kopiere et japansk tehus 1:1. I stedet har vi tænkt hvad der vil ske når et japansk tehus møder Danmark? Derfor har vi bl.a. brugt danske materialer og træ, særligt Ask og Douglas, hvor man i Japan oftest ville bruge Hinoki-træ og Sugi-træ,” forklarer Alex og fortsætter:

”Man vil på flere måder kunne se at det er japanske håndværkere der har udført arbejdet. Først og fremmest i materialernes sammensætninger og dimensioner. Men også hele indretningen og farvevalget gør at man kan fornemme noget japansk. Gulvene er mørkbejdsede, og væggene er spartlet med sandspartel der drager en visuel forbindelse til japanske huse,” forklarer Alex.

Og så er lofterne noget særligt.

Overalt i tehuset er der nedsænkede lofter. I sidegemakkerne er der opsat et traditionelt saobuchi tenjo, som man ser i de fleste japanske hjem. Det er kendetegnet ved tværgående lister, der holder de tynde træplader. I den københavnske udgave går listerne dog på tværs i stedet for på langs, som man typisk vil se det i Japan.

I de to store rum, hvor selve tebutikken ligger, er der opsat en fortolkning af en anden traditionel japansk loftstype – et go tenjo.

”Go tenjo, eller et kassetteloft, som det nok bedst kan oversættes til, ser man mest i de rum hvor huset skal vises frem for gæster. I vores udgave er det lavet af afskær fra gulvplanker, for på den måde at mindske materialespild,” forklarer Alex.

Her må man beholde skoene på

Når man indretter et japansk tehus i København, er der også nogle praktiske kulturelle forskelle som man skal tage højde for.

”I Japan sidder man på gulvet når man drikker te, ligesom man tager skoene af inden man går ind. Det er næppe muligt at kræve det af danske gæster,” siger Alex.

Tre en halv meter bardisk

Et af de centrale elementer i det nye tehus er en tre en halv meter lang bardisk, som møbelsnedkerne Yuji Takahashi og Hiroki Mizufune har udført i asketræ. Sammen med bardisken har Takahashi designet og bygget seks stole.

”Profilen og proportionerne på stoleben og sæde er inspireret af de porte man ser ved japanske shinto helligdomme. De markerer overgangen til en spirituel natursfære. Ud over det har Takahashi skåret nogle ganske små bølger i stolesæderne, så de ikke er helt glatte som man ellers kunne tro ved første øjekast. Det inviterer til at mærke stolen som en taktil oplevelse,” fortæller Alex.

Takahashi har før lavet taburetter til et tehus i Hiroshima. Ryglænet er en tilføjelse der gør stolen til en genfortolkning mellem japansk og dansk tradition, forklarer Alex.

På håndværkets præmisser

Op til de japanske snedkeres ankomst til København har Alex haft rygende travlt. Men han har også en dyb tillid til snedkernes håndværk og deres æstetiske sans. Derfor har han, mod sædvane, ikke tegnet tehusets indretning på samme minutiøse måde som en arkitekt normalt vil gøre det. Og det er også nyt for de japanske håndværkere.

”I Japan er man vant til at alt er færdigtegnet, og at man på den måde ved præcist hvem der skal gøre hvad. Her er det en løsere proces hvor håndværkere har mere frie hænder til at udføre arbejdet som de mener det skal udføres. For mig er det vigtigt at de har det sjovt mens de er her, og at de først og fremmest dyrker deres kærlighed til arbejdet,” siger Alex og forklarer:

”For Takahashi er kærligheden til håndværket et motto. Han tilstræber at lave møbler der kan elskes af alle involverede – for snedkeren der kan glædes ved sit arbejde, for sælgeren der får lyst til at vise det frem og for brugeren der måske lever et helt liv med møblet. Og for træet der kan glædes ved at blive til et godt møbel. Det er en filosofi Takahashi har lært gennem grundige studier af dansk møbelarkitektur”.

Mashimoto bekræfter, med oversættelse fra Alex, at det er usædvanligt for ham at skulle bestemme på stedet hvordan arbejdet skal udføres. Men han har været glad for processen.

”Mange håndværkere har nok prøvet at stå med en arkitekt der insisterer på en bestemt løsning, hvor man som fagmand ved at opgaven løses bedst på en anden måde. Det er egentlig den frihed de har her, så på den måde kan man sige at arbejdet er mere på håndværkets præmisser end på arkitektens,” siger Alex.