Rundetaarn blev opført som observatorium af Christian IV og stod færdigt i 1642. Tårnet skulle give astronomerne fra Københavns Universitet mulighed for at komme op over byens lys og røg, så de kunne observere stjernehimlen i fred og ro.

Øverst i Rundetaarn ligger selve observatoriet, som i sin nuværende udgave blev bygget i 1929. Det særlige er, at kuplen kan dreje hele vejen rundt om sin egen akse, og at den har to luger, som kan åbnes, sådan at man kan observere himlen med observatoriets kikkert. Ved indvielsen af observatoriet i 1929 var kuplens tag beklædt med grønmalet tagpap, men i 1968 blev det beklædt med det nuværende kobbertag. Konstruktionen omkring skinnesystemet til lugerne har dog medført, at der har kunnet trænge vand ind gennem kobberdækningen, hvilket har givet vand- og rådskader i træværket. Derfor er en restaurering nødvendig.

Fra irgrøn til kobberfarvet

Efter flere måneders forberedelse blev kuplen derfor løftet ned i gadeplan den 12. januar 2026.

Tømrerne havde naturligvis kigget kuplen godt efter i sømmene, mens den sad oppe på tårnet, men det var først efter den blev løftet ned og kobbertaget blev skrællet af, at de for alvor har kunnet efterse konstruktionens tilstand.

Arbejdet med at demontere kobbertaget er udført af blikkenslagermester Jens Volf og hans folk. Det foregår ved, at kobberdækkerne med en særlig maskine skærer de bukkede false af, sådan at kobberpladerne ligger tilbage og er lige til at løfte af.

Inden demontering har de minutiøst opmålt, fotograferet og registreret opdelingen af kobberpladerne og hvor false og tværfalse gik.

”Vi lægger splinternyt kobber på kuplen, så det får den flotte brune farve. Men taget skal genskabes 1:1 i forhold til det gamle tag. Derfor har vi målt og registreret det hele, og vi har taget de gamle kobberplader med hjem på værkstedet, sådan at vi også kan bruge dem i vores arbejde med at klippe de nye kobberplader til,” forklarer Jens.

I god stand

Med kobberet væk er tømrerne rykket ind på byggepladsen. Deres gennemgang har vist, at trækonstruktionen generelt er i god stand, og der er da også kun skiftet 5-6 m2 træbeklædning fordelt på hele kuplen.

”Træbeklædningen består af brædder med fer og not, hvor en fer (tap) på den ene side af brættet passer ind i en not (rille) på det næste bræt. Præcis ligesom man kender det fra gulvbrædder eller trælofter derhjemme. Der er en masse flotte detaljer på kuplen, men selve konstruktionen er faktisk meget mere simpel, end man lige skulle forestille sig. Spærrerne er fx lavet af tre brædder, der er limet sammen og ikke af massive stolper. Men hvis man kigger på spærrernes længde og bøjning, vil der også have været meget spild, hvis man skulle skære dem ud af et stykke massivt træ. Så det er måske derfor, man har valgt den løsning,” forklarer tømrermester Henrik Wulff, der er ansvarlig for opgaven hos Kjell Pedersen Entreprise A/S.

”Når vi sætter nye brædder på, bruger vi rustfri søm, som vi underslår. Altså banker dem helt ned i træet. Kobberdækkerne vil så kitte alle sømhullerne med umbrakit, sådan at kobberet og sømmene ikke kommer i kontakt med hinanden,” forklarer Henrik.

Som en del af gennemgangen af trækonstruktionen har tømrerne også udført en række udtræksprøver på beklædningen. Det sker ved at man sømmer kobberplader på – en såkaldt hafte – som man efterfølgende trækker i med en særlig maskine.

”Vi har lavet trækprøver med 140 kilo og de viser alle sammen at søm og brædder holder fast som de skal. En enkelt gang fik vi endda trukket så hårdt, at kobberpladen blev revet over,” fortæller Henrik.

Skinnesystem med håndkraft

Smedemester Jesper Agertoft, ejer af Emil Nielsens Smedeværksted, står for smedearbejdet. Det omfatter bl.a. restaurering af kuplens skinnesystem og hjul.

”Ligesom tømrerkonstruktionen er skinnesystemet også forholdsvis simpelt. Der er en stor metalskinne oppe i tårnet, som i princippet er en lille togskinne. Kuplen har otte hjul monteret som kører på togskinnen, og på den måde kan man dreje kuplen rundt ved hjælp af en trækstang. Selv kuplen er fastgjort med en sikkerhedshage, som er et stykke bukket jern, der går ind under tagfoden og sikrer, at kuplen ikke kan flyve af,” forklarer Jesper.

Kuplen har to luger, som kan åbnes, og dermed give plads til observatoriets kikkert. Lugerne åbnes efter samme simple princip, som kuplen drejes rundt.

”Begge luger kører på en skinne og kan skubbes ud til hver sin side ved hjælp af en stang. Det er god gammeldags håndkraft,” forklarer Jesper.

Restaureringen omfatter, at alle hjul og metaldele bliver demonteret og taget med på værkstedet, hvor de bliver eftergået, renset, restaureret og smurt. Lugerne får helt nye skinner i rustfrit stål, mens skinnen oppe i tårnet bliver restaureret på stedet.

Buksehafte og kobbersøm

Efter tømrernes udskiftning af træbeklædningen er Jens Volf vendt tilbage til byggepladsen. Nu skal det nye kobbertag monteres.

Kobberpladerne lægges op og fastgøres i hhv. bund og top. Hver plade har en kant, der er bukket lodret op, som kobberdækkerne ombukker til de false, der holder pladerne samlet og tætte.

”Vi bruger en såkaldt buksehafte til at samle falsen med. Haften har to ben, og vi starter med at sømme haften på brædderne og så bukker vi den ind over kanterne på kobberpladerne, hvorefter vi kitter og lukker falsen til,” forklarer Jens.

”I gamle dage brugte man jernsøm til hafterne, men når kobber og jern mødes, vil kobberet ruste jernsømmets hoved væk. Derfor kan man høre mange gamle kobbertage ligge og ’klapre’, fordi hafterne ikke holder længere. Selvom der var brugt jernsøm på Rundetaarn, var det dog ikke et problem, fordi taget kun var fra 1968. I dag bruger vi kobbersøm overalt, og det betyder, at taget uden problemer kan holde 100-120 år uden at ruste eller tære,” fortæller Jens Volf.

Artiklen fortsætter nedenfor

Fejret med hejsepølser

Som allerede nævnt blev kuplen hejst ned den 12. januar 2026. Det skete primært af sikkerheds- og brandhensyn. Blandt andet fordi arbejdet med at lægge nyt kobbertag indebærer brug af åben ild.

“Rundetaarn er kulturarv i verdensklasse. Vi er dybt bevidste om vores ansvar for bygningen og går til restaureringen med respekt for både håndværket og tårnets rige historie. Beslutningen om at fjerne kuplen fra tårnet under arbejdet har både sikkerhedsmæssige og praktiske fordele: Vi reducerer brandrisikoen ved at minimere varmt arbejde på tårnet og giver samtidig håndværkerne bedre adgang til kuplens mange samlinger og detaljer,” fortæller Jeanette Bursche, der er direktør i Rundetaarn.

”Vi havde på forhånd afstivet kuplen på indersiden, sådan at vi er sikre på, at den holder formen mens den er løftet ned. Vi har brugt næsten et ton tømmer til afstivningen,” fortæller Henrik.

Selve nedhejsningen blev naturligvis imødeset med stor spænding – både af bygherre, håndværkere, arkitekter og rådgivere, men også af de mange københavnere og pressen, der var mødt frem for at overvære den historiske begivenhed. Heldigvis gik det som smurt, og det vellykkede arbejde blev fejret med hejsepølser, fortæller Henrik Wulff med et smil.

Håndværk i gadeniveau

Kuplen står på pladsen ved siden af Rundetaarn og byggepladsen er afskærmet af et perforeret hegn. Det betyder, at forbipasserende kan følge med i arbejdet, og selvom håndværkerne er ’gamle i gårde’, er den medfølgende opmærksomhed noget nyt.

”Vi får flere henvendelser fra forbipasserende, der spørger, hvordan det går med arbejdet. Det er sjovt, og jeg synes, at Rundetaarn har været gode til at promovere håndværket i projektet”, siger Henrik, mens Jesper supplerer.

”Vi vidste godt, at der ville komme omtale af arbejdet, men slet ikke i den kaliber, vi har oplevet.”

Jens Volf er også begejstret over den synlighed, som Rundetaarn er med til at give det håndværk, der bliver udført.

”Det er en rigtig god idé at åbne byggepladsen, og hatten af for, at Rundetaarn hyper håndværket så meget som de gør. Jeg synes, at det er vigtigt, at håndværket bliver synliggjort og fremmet så meget som muligt, og vi er glade hver gang en forbipasserende spørger til vores arbejde,” siger Jens.

”Det var rørende at se så mange fremmødte, da kuplen svævede ned fra tårnet og landede sikkert på Købmagergade – samme sted, hvor den oprindeligt blev hejst op i 1929. Ved at restaurere kuplen lige her i hjertet af København frem for på et værksted, undgik vi risikabel transport og greb samtidig en unik mulighed for at give vores gæster og hele byen indblik i den historiske restaurering og lade dem opleve kulturarven, håndværket og historien helt tæt på”, siger Jeanette Bursche.

Bliver stadig imponerede

Alle de tre håndværksmestre og deres medarbejdere har stor erfaring med at arbejde med restaurering og istandsættelse af historiske og spektakulære bygninger. Alligevel kan de godt blive imponeret over at arbejde på Rundetaarn.

”Det er superfedt at være med til at passe på vores kulturarv. Det er det, der får os op om morgenen. Og så er det jo fascinerende at se billeder fra dengang de hejste kuplen op i 1929, hvor det foregik med reb og håndkraft,” siger Henrik.

Jesper supplerer.

”Det er fascinerende at arbejde med de teknikker og metoder, som man brugte for 100 eller 200 år siden. Når jeg skal tage stilling til, hvordan jeg vil løse en opgave, kræver det, at man går ind og analyserer fortidens metoder og håndværk. Og når jeg så har en løsning, skal jeg videreformidle det til mine folk, og vi skal finde ud af, hvordan vi gør i praksis. Det lærer man en masse af,” fortæller Jesper.

”Det ligger os meget på sinde at komme med på den her type opgaver, hvor vi har en bygherre, der gerne vil huset det bedste. Det vil vi jo også – og det er en dejlig kombination,” slutter Jens.